Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Et af de store øjeblikke i Casper Pedersens karriere - da han i 2017 stod på sejrsskamlen ved europamesterskaberne i Herning som vinder af U23-rytternes linjeløb.
Foto: Claus Bonnerup

Et af de store øjeblikke i Casper Pedersens karriere - da han i 2017 stod på sejrsskamlen ved europamesterskaberne i Herning som vinder af U23-rytternes linjeløb.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dilemma for WorldTour-debutant: Det ene drømmejob kolliderer med det andet

Casper Pedersen håber på at få fri fra træningslejr med Team Sunweb, så han kan danne par nr. 7 sammen med Michael Mørkøv i det københavnske seksdagesløb.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samtidig med at 22-årige Casper Pedersen fra i dag i Team Sunwebs træningslejr i Calpe kaster sig ud i yderligere forberedelser til sin debut på landevejen for WorldTour-mandskabet, håber han inderligt på, at hans ny arbejdsgiver, der har kontrakt på ham helt frem til udgangen af 2021, giver ham mulighed for at udfolde sig anderledes kortvarigt på et andet felt.

»Der skal ikke herske tvivl om, at det er et drømmejob, jeg har sikret mig her hos Team Sunweb, men det vil det også være, hvis jeg kan få lov til at starte i det københavnske seksdagesløb fra 31. januar til 5. februar«, fortæller Casper Pedersen.

»Jeg ved, at der er forhandlinger i gang, og hvis Sunwebs ledelse giver mig lov, har jeg fået stillet i udsigt, at jeg skal køre i par nr. 7 sammen med Michael Mørkøv«.

Vandt miniseksdagesløbet i 2010

»Det vil simpelthen være fantastisk, hvis det kan lade sig gøre, for par nr. 7 har altid stået for mig som noget helt specielt«.

»Som dreng vandt jeg miniseksdagesløbet i 2010 samen med Patrick Leth, og jeg har et billede af os derhjemme, hvor vi sidder i kabinen hos det store par nr. 7 dengang Michael Mørkøv og Alex Rasmussen, så det vil da være helt eventyrligt, hvis jeg nu kan komme til at køre sammen med Michael«.

Selv om Casper Pedersen nu er fuldtidsbeskæftiget på højeste niveau på landevejen, banker hjertet altså også fortsat for banesporten, hvor han indtil starten på sidste sæson var en fast bestanddel af landsholdet.

Verdensmester på bane som junior

Han var således med i truppen til OL i Rio, men kom aldrig til at køre på 4 km-holdet, hvor de fem bronzemedaljer i stedet gik til Lasse Norman, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg, Casper Folsach og Rasmus Quaade.

Som junior stod Casper Pedersen to år i træk på sejrsskamlæen ved VM i omnium – først med en bronzemedalje og i 2014 som verdensmester.

Han har ligeledes hentet EM-medaljer i både den kollektive tempodisciplin og i parløb, men generelt er udfoldelserne på velodromerne stillet i bero.

Landevejen har førsteprioritet

»Det er landevejen, der har førsteprioritet, og jeg har da også droppet banelandsholdet indtil videre, men lige netop seksdagesløbet vil jeg altså meget gerne køre«, siger Casper Pedersen.

»Det kræver imidlertid, at holdet accepterer, at jeg rejser hjem før tid fra den næste træningslejr, som vi tager fat på sidst i januar, og det er det, som nu skal afklares«.

Der er ingen tvivl om, at det vil løse et stort problem for de københavnske seksdagesarrangører, hvis Team Sunweb giver grønt lys.

For selv om der er adskillige højt kvalificerede parløbsryttere blandt landsholdsfolkene, er de ude af billedet, når det går løs i Ballerup Super Arena, for på det tidspunkt er de optaget af træningslejr i Sydafrika som led i forberedelserne til VM i Polens fra 26. februar til 3. marts.

Blev U23-europamester for to år siden

Casper Pedersen indledte sin landevejskarriere som senior på det hjemliger 3. divisionshold Riwal i 2015 og skiftede i 2017 til Giant Castelli, hvor han fejrede store triumfer - først ved at blive U23-mester på hjemmebane i Herning, da han overrumplede rivalerne med en finaleoffensiv og siden, da han gentog kunststykket på 1. etape i PostNord Danmark Rundt til Kalundborg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De bedrifter førte til kontrakt med det irske 2. divisionshold Aqua Blue Sport, og det skulle han også have repræsenteret i år, hvis det ikke lige var fordi, at rigmanden bag det pludselig mistede lysten til at kaste yderligere millioner i projektet og lukkede forretningen endnu inden de planlagte aktiviteter var tilendebragt.

Casper Pedersen kørte sit sidste løb 22. august og sikrede sig en samlet femteplads i 4 Jours de Dunkerque efter at være blevet nr. 2 på sidste etape som sit bedste resultat.

»Min første opgave i år bliver Volta ao Algarve fra 20. til 24. februar fulgt af Omloop Het Nieuwsblad og Paris Nice, inden de store klassikere som Flandern Rundt og Paris Roubaix«, lyder det med begejstring i stemmen fra Casper Pedersen.

»Det er løb på et helt andet niveau, end jeg har været vant til, og jeg glæder mig enormt til at prøve kræfter med dem. Også en Grand Tour tyder det på, at jeg skal ud i – enten Giro d’Italia eller Vuelta a Espana, så der er virkelæig noget at se frem til«.



Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden