Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Riwal Readynez' sportsdirektør Michael Blaudzun ved, hvad der kræves i Tour de France. Her ses han under sin deltagelse i verdens skrappeste cykelløb i 2003.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Endnu en Tour-drøm: Danmarks eneste professionelle mandskab har Tour-start i København som vigtig gulerod

Riwal Readynez’ sportsdirektør Michael Blaudzun ser den store opgave som et spændende mål, men ved også, at det kræver knaldhårdt arbejde at nå så vidt.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med det store skridt, der i dag blev taget hen mod realiseringen af det danske Tour de France-projekt i 2021, da enkelte af de involverede hovedpersoner fremkom med udtalelser, som de senere fortrød, uden at det dog rokker ved overbevisningen om, at det nu kun er det endegyldige blå stempel, der mangler, fyredes op under endnu en dansk drøm i forbindelse med verdens mest prestigefyldte cykelløb.

For med avancementet til den internationale 2. division i denne sæson, der gør Riwal Readynez til Danmarks eneste fuldprofessionelle firmahold, og den deraf følgende mulighed for at opnå wildcard til selv de mest betydningsfulde arrangementer åbner der sig også interessante perspektiver for at finde et dansk mandskab på startlinjen i København en julidag i 2021.

»Ligesom alle andre i dansk cykelsport, synes jeg, det vil være fantastisk med Tour-starten i Danmark, og det vil være et helt forrygende scenario, hvis vi som hold kunne blive en del af denne store oplevelse«, siger Riwal Readynez sportsdirektør Michael Blaudzun.

Der bliver ikke givet gaver

»Det er en gulerod for os, men når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi skal gennemgå en markant udvikling frem til 2021, hvis vi skal gøre os håb om at få et wildcard«.

»Jeg kender udmærket systemet, og det er fuldstændig sikkert, at der ikke bliver giver nogen gaver. Hvis vi skal have en chance for at komme med, skal vi gøre os fortjent til det, og det har jeg det da også allerbedst med«.

»Vi må være realistiske og slå fast, at med det hold og den begrænsede erfaring, vi har med starter i store løb, som vi har lige nu, ville der ikke være nogen ide i at stille op«.

Har selv deltaget i Touren tre gange

Den 45-årige Michael Blaudzun har på egen krop erfaret, hvad der kræves for at begå sig i Tour de France.

Han deltog i sin 14 år lange professionelle karriere i 10 store rundture, hvoraf de tre var Tour de France. I 2000 startede han for det danske MemoryCard-Jack&Jones og udgik, mens han de to følgende år for Bjarne Riis’ CSC-Tiscali fuldførte som nr. 84 og 45.

Det er et mål, vi har for øje, men det kræver altså benhårdt slid og resultater, der påkalder sig opmærksomhed

»Jeg ser absolut et spændende potentiale i vores nuværende trup, men den er på 16 ryttere, og vi skal både på det punkt og for holdet som helhed vokse os større, hvis vi skal blive Tour de France-aktuelle«.

»Jeg tror bestemt på, det kan lade sig gøre, og det er et mål, vi har for øje, men det kræver altså benhårdt slid og resultater, der påkalder sig opmærksomhed«.

Udfordringer, der passer til holdets niveau

»Når vi tager i betragtning, at vi er nye i 2. division, synes jeg, vi har fået stablet et rigtigt spændende program på benene i denne sæson«.

»Vi mangler måske de helt store WorldTour-løb, men vi kommer med i udfordringer, som passer til vores niveau, og så får vi på den måde mulighed for at tage yderligere et skridt fremad«.

Riwal Readynez har netop haft sæsondebut i Trofeo Laigueglia, og fra på fredag gælder det Tour du Haut Var, som i år køres over tre etaper.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden