Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anne-christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Foto: Anne-christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Med Magnud Cort som nr. 2 i eskorten sørger Astana for effektiv beskyttelse af Alexey Lutsenko i den røde førertrøje.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det Grønne Bjerg tårner sig op som sidste hindring for succesholdets ny triumf

Sonny Colbrelli skaffede Bahrain Merida sæsonens første sejr i Tour of Oman. Yderligere seks danskere i ilden i morgen i Spanien og Portugal.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter endnu en særdeles intens etape i Tour of Oman står øjeblikkets succesmandskab Astana på tærsklen til yderligere et højdepunkt i den aktuelle jubelperiode, når den skrappeste af løbets styrkeprøver med finaleklatreturen på 5,7 km op til målet på Jabal Al Akhdar, Green Mountain, i 1.212 meters højde står på programmet.

For efter at have forsvaret den røde førertrøje på dagens 131 km lange færd fra Yiti til Oman Convention & Exhibition Center, er denne udmarvende stigning med en gennemsnitlig procent på 10,5, den sidste alvorlige hindring på den kasakhiske mester Alexey Lutsenkos vej mod den samlede sejr for andet år i træk.

Ganske vist er der også drilske små bjerge på torsdagens afsluttende etape, men når Lutsenko hidtil har klaret alle de terrænmæssige udfordringer perfekt, vil han også kunne overkomme de sidste, hvis han stadig sidder på tronen efter mødet med Det Grønne Bjerg.

Lille hidsig stigning skabte markant udskilning

I dag skabte en lille, hidsig stigning, der skulle forceres tre gange inden for de afsluttende 60 km, markant udskilning, og ikke mindst viste den sig at være for overvældende for størstedelen af feltets sprintere.

46 ryttere formåede at holde sig i første gruppe til vejs ende, og med en eksplosiv finish på de sidste 100 m henviste den 28-årige italiener Sonny Colbrelli (Bahrain Merida) den belgiske OL-guldvinder Greg van Avermaet (CCC Team), franskmanden Clement Venturini (AG2R), sydafrikaneren Ryan Gibson (Dimension Data) og nordmanden Alexander Kristoff (UAE Team Emirates) til de følgende pladser.

Dermed fik Bahrain Merida slettet nullet på årets vinderliste, og de to eneste WorldTour-hold, som endnu ikke kan opvise en sejr i pointgivende løb på den internationale terminsliste, er fransk AG2R og hollandske Jumbo-Visma.

Sejr giver selvtillid før klassikerne

»Det var en uhyre betydningsfuld sejr for holdet, og for mig selv beviste den, at jeg er på rette vej frem mod forårsklassikerne, der er mit store mål«, fastslår Sonny Colbrelli.

Lutsenko krydsede stregen som nr. 12 i samme tid som Colbrelli, og i toppen af den samlede stilling skete kun den ene ændring, at Greg van Avermaet i kraft af sine bonussekunder rykkede forbi spanieren Jesus Herrada (Cofidis) og på andenpladsen nu kun er 14 sekunder efter denne.

»Holdet sørgede hele tiden for at have kontrol over situationen, og jeg prøvede at blande mig i spurten, men det blev for hektisk for mig på den sidste km«, siger Alexey Lutsenko til Astanas hjemmeside.

Holdet sørgede hele tiden for at have kontrol over situationen, og jeg prøvede at blande mig i spurten, men det blev for hektisk for mig på den sidste km

»Jeg kom ind på en 12. plads og satte ikke noget til, så det er helt fint. Nu har vi fuld fokus på den kommende etape til Green Mountain, der er løbets vigtigste«.

»Jeg kender udmærket stigningen, og den er barsk. Men det giver mig da en vis selvtillid, at jeg sidste år blev nr. 2 efter min holdkammerat Miguel Angel Lopez og altså siden sluttede som samlet vinder«.

De to danske deltagere Jesper Hansen (Cofidis) og Magnus Cort (Astana) var ikke med hjem i første gruppe, og de ligger nu sammenlagt henholdsvs nr. 36 med et minus på 6.50 minutter og nr. 54 med 11.56 op til holdkammeraten

Fuld fart i Spanien og Portugal

Efter at Tour of Oman det seneste par dage har være ene om opmærksomheden på den internationale cykelscene, får arrangementet på Den Arabiske Halvø fra i morgen konkurrence af to traditionelle europæiske begivenheder.

Både Ruta del Sol i Andalusien og Volta ao Algarve i det sydlige Portugal går nemlig i gang, og begge strækker sig over fem etaper med sæsondebut for tre danskere og fortsættelse af 2018-aktiviteterne for fem andre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jakob Fuglsang har en samlet fjerdeplads i Ruta del Sol at leve op til, og hvis han er ligeså godt kørende som i sin første opgave i sidste uges Vuelta a Murcia, hvor han var særdeles toneangivende og sluttede som nr. 4, skulle chancerne for et nyt topresultat absolut være til stede.

Dansk debutant med hollandsk kasptajn

Ruta del Sol vandtes i 2018 af belgieren Tim Wellens (Lotto Soudal), der stiller op igen, hvorimod de to andre, der sluttede foran Fuglsang, hollænderen Wout Poels (Team Sky) og spanieren Marc Soler (Movistar) har valgt andre udfordringer.

I Spanien stiller seks af de 18 mandskaber med WorldTeam-licens til start, og hos Jumbo-Visma skal den 22-årige Jonas Vingegaard i ilden for første gang.

Det hollandske mandskabs trumf er Steven Kruijswijk, der sidste år blev nr. 7 i løbet, og den 31-årige hollænder er da også blandt favoritterne denne gang.

Seks danskere med i Volta ao Algarve

I Volta ao Algarve tager Danmarks højst placerede rytter på verdensranglisten Michael Valgren fat på de europæiske styrkeprøver efter sæsonstarten i Australien.

Valgren har hos Dimension Data selskab af blandt andre landsmanden Lars Bak og nordmanden Edvald Boasson Hagen, der oplevede en succesrig start på året i Vuelta Valenciana med sejr på den indledende enkeltstart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I alt er seks danskere med i Portugal, og hos Team Sunweb næres store forventninger til Søren Kragh Andersen ikke mindst på enkeltstarten. Også den tidligere U23-europamester Casper Pedersen tager hul på sæsonen efter skiftet fra Aqua Blue Sport.

Desuden er Mads Pedersen med hos Trek-Segafredo og Mads Würtz Schmidt hos Katusha-Alpecin.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden