Knap to uger efter i Malaga-forstaden Alhaurin de la Torre at være hyldet som samlet vinder af Ruta del Sol fortsætter Danmarks bedste etapeløbsrytter gennem det seneste tiår, Jakob Fuglsang (Astana), i dag sæsonen med en spændende, men også særdeles udfordrende afvigelse i forhold til størstedelen af sin hidtidige karriere.
Den snart 34-årige Fuglsang har nemlig valgt de italienske udfordringer her i den første del af marts frem for de franske, og dette sporskifte sender danskeren ind i knaldhårdt selskab først i dagens specielle og fascinerende WorldTour-løb Strade Bianche og siden fra på onsdag i turen på tværs af det italienske støvleskaft Tirreno-Adriatico.
Kun en enkelt gang tidligere har Jakob Fuglsang foretrukket opgaverne i Italien for Paris-Nice, der indledes i morgen.
I 2016 blev Astana-kaptajnen nr. 11 i Strade Bianche og 16 sammenlagt i Tirreno Adriatico – ellers har Paris-Nice stået på programmet siden 2009 med undtagelse af 2012, da han blev holdt uden for disse attraktive begivenheder og adskillige andre store løb på grund af uoverensstemmelser med sin daværende chef på Team RadioShack belgieren Johan Bruyneel.
Hidtil skrappeste modstand i år
Fuglsangs sæsonstart har været særdeles løfterig med en sjetteplads i Vuelta a Murcia, inden han slog til i Ruta del Sol, men der er ingen tvivl om, at han i dag og senere i Tirreno-Adriatco udsættes for den hidtil skrappeste modstand i år.
Danskeren skal således prøve kræfter med eksempelvis tre tidligere vindere belgieren Tiesj Benoot (Lotto Soudal), der strøg til tops sidste år, den formstærke tjekke Zdenek Stybar (Deceuninck-Quick Step), der præsterede det i 2015 og i dag ledsages af en mindst ligeså markant personlighed her i den tidlige fase af sæsonen franskmanden Julian Alaphilippe, samt italieneren Moreno Moser (Nippo Vini Fantini), som vandt i 2013.
Vilde Tour-drømme går hånd i hånd med ydmyghed efter lovende sæsonstart for Danmarks eneste prof-holdDesuden konfronteres Fuglsang med navne som sin tidligere holdkammerat, den italienske superstjerne Vincenzo Nibali (Bahrain Merida), den walisiske Tour de France-konge Geraint Thomas (Team Sky), den belgiske OL-guldvinder Greg van Avermaet (CCC Team) og dennes landsmand den tredobbelte crossverdensmester Wout van Aert (Jumbo-Visma), som blev nr. 3 sidste år.
Kærlighed ved første blik
Af disse har Greg van Avermaet været fast gæst siden sin debut i løbet siden 2010, og belgieren lægger ikke skjul påå, at hanm har et ganske specielt forhold til løbet.
»Strade Bianche er noget fuldstændig for sig selv, og for mig var det kærlighed ved første blik«, har belgieren udtalt til hjemlandets medier.
»På grusvejene er der alle tiders muligheder for at sætte et voldsomt tempo, som skaber udskilning, og derfor udvikler det sig til et ærligt løb«.
»Som oftest fremkaldes der stort spredning, fordi der bliver kørt så aggressivt. Det bringer de stærkeste i front, og det er lige noget, der passer mig«.
»Jeg stiller op med meget store forventninger og vil kun være tilfreds med sejren, men hvis jeg bliver slået af en rival, som jeg erkender, er bedre end mig, kan jeg leve med det«, fastslår den olympiske mester fra Rio, der siden sin første optræden i Strade Bianche i 2010 kun har sprunget over i 2014 og har andenpladserne i 2015 og 2017 efter henholdsvis Stybar og polakken Michal Kwiatkowski (Team Sky) som sine bedste resultater.
11 grusvejsstrækninger på i alt 63 km
Det 184 km lange Strade Bianche med start og mål i Siena køres for 13. gang, men har allerede opnået en klassikerlignende status .
I sværhedsgrad beskrives det som liggende på linje med de væsentligt mere veletablerede og traditionelle styrkeprøver, der venter i det nordlige Europa senere på måneden og op igennem april.
Ruten snor sig gennem Toscanas kuperede terræn, og det ganske egenartede ved kappestriden er, at den bestå af 11 grusvejsstrækninger på i alt 63 km. Hvis de ikke udsættes for vejrgudernes luner, fremstår de som hvide, og det kan meget vel blive tilfældet i dag, eftersom området i modsætning til sidste år ikke på det seneste har været ramt af regnskyl af større betydning.
I 2018 var der tale om udmarvende, mudrede passager, der stillede ekstra krav til aktørernes fysiske formåen, men i dag er der snarere udsigt til lidt af et støvhelvede, når cykelkaravanen hvirvler den tørre, løse vejbelægning op i luften.
Søren Kragh Andersen stadig ude med sygdom
Feltet tæller foruden Jakob Fuglsang yderligere tre danskere i Michael Valgren (Dimension Data), Asbjørn Kragh Andersen (Team Sunweb) og Christopher Juul Jensen (Mitchelton-Scott).
Sidstnævnte er noteret for det hidtil bedste danske resultat med en syvendeplads for to år siden 1.26 minut efter den sejrende Kwiatkowski. Samme år deltog også Valgren og sluttede som nr. 36 med et minus på 10.41 minutter.
Storfavorit kalder finalen for livsfarlig i løb, hvor Valgren jagter gentagelse af 2018-triumfChristopher Juul-Jensen kan denne gang regne med frie hænder på et Mitchelton-Scott-mandskab, der stiller op uden en egentlig kaptajn.
Oprindelig skulle også Søren Kragh Andersen (Team Sunwseb) have været til start, men han er endnu ikke fuldstændig restitueret oven på den sygdom, der ramte ham i kølvandet på hans flotte andenplads i Volta ao Algarve.
fortsæt med at læse
