0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Right to Dream: »Disse konkrete anklager er enten falske eller overdrevne eller taget helt ud af sammenhængen«

Fodboldakademiet Right to Dream afviser tidligere elevers anklager med henvisning til, at de skulle være manipulerede, og angriber deres mentale tilstand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tom Vernon er stifter af det ghanesiske fodboldakademi Right to Dream fra 1999 og er formand for FC Nordsjælland, som han overtog i december 2015.

Fodbold

Allerede torsdag afholdt Right to Dream pressemøde i Farum om Politikens artikler – før der overhovedet var trykt en linje – med fire tidligere studerendes beretninger fra deres tid på fodboldakademiet i Ghana, der også ejer FC Nordsjælland. Hovedbudskabet var klart: Right to Dream og ejeren, Tom Vernon, afviser anklagerne.

Samtidig fortalte repræsentanter for akademiet, at der skulle være et agentnetværk i Ghana, som manipulerer tidligere elever til at komme med beskyldninger.

De unge mænd Collins Tanor, Kamal Sowah, Kingsley Fobi og Amoah Francis Dominic står frem og fortæller om fysisk afstraffelse og psykisk pres, som de selv oplevede, mens de var på akademiet. Alle afviser de på det skarpeste, at de skulle være manipuleret eller have fået at vide, hvad de skulle sige.

Her er de skriftlige svar fra Right to Dream på Politikens spørgsmål om spillernes oplevelser.

Flere tidligere spillere siger, at de har oplevet at blive straffet på akademiet, herunder også fysisk afstraffelse. Hvad er jeres kommentar til disse eksempler: At blive fysisk slået, knæle i solen i timevis, blive vækket midt om natten med stokke, råbt ad og derefter beordret til at løbe op og ned ad bakker. Tage den normale mad fra dem i flere dage eller uger, få dem til at spise fra skraldespanden, da de ikke kunne lide maden. Tage madrasser fra dem, så de måtte sove på sengebunden i ugevis?

»Right to Dream tillader ikke mishandling af eleverne. Disse konkrete anklager er enten falske eller overdrevne eller taget helt ud af sammenhængen, og de er fremført af et lille antal utilfredse tidligere elever. Vi har leveret omfattende dokumentation og kommentarer til situationerne, som disse tidligere elever har befundet sig i, inklusive onde individer, som de uheldigvis er associeret med og manipuleret af til at angribe Right to Dream for problemer, som de står overfor i deres professionelle liv efter at have forladt Right to Dream. I deres tid på akademiet blev disse elever interviewet af Departementet for Social Velfærd, og de rapporterede aldrig nogen problemer«.

»Vi har leveret dokumentation fra Departementet for Social Velfærd, det ghanesiske fodboldforbund, ghanesisk politi og tidligere studerende for at understrege, at anklagerne er falske eller overdrevne og helt ude af sammenhængen, og at de tidligere studerende er manipuleret«.

»Der har været et lille antal af hændelser i vores 20-årige historie – de fandt alle sted for et antal år siden – som er imod vores politik om ingen mishandling af elever. Hvor det var relevant, har vi samarbejdet med Departementet for Social Velfærd, og personale er blevet afskediget eller disciplineret og har fået yderligere uddannelse«.

De tidligere spillere oplevede, at miljøet på akademiet indimellem var som i en militærlejr, hvor de kunne blive straffet for mindre fejl og med brug af kollektiv straf. De kalder det ’management by fear’?

»Dette er falsk og uden nogen form for bevis andet end utroværdige udtalelser fra et lille antal utilfredse elever ud af de 250 elever, som har været på Right to Dream«.

De tidligere spillere fortæller også om psykisk pres, hvor brugen af den såkaldte effort league og resultattavler skal disciplinere børnene. Hvis de havde en lav score, kunne de for eksempel ikke være en del af de hold, som rejste til Europa?

»Dette er helt ude af kontekst og er en indikation på jeres kilders mentalitet. Right to Dream har et badge system for at prioritere en indsats i skolearbejde og opbygning af personlighed ud over fodbold. At tegne et billede af dette som en slags straf eller anvendelse af psykologisk pres er pinligt for jeres kilder«.

De tidligere spillere siger, at en af de afrikanske ledere på akademiet gav ordrerne til at straffe børnene fysisk og presse dem psykisk. Og de siger, at Tom Vernon som ejer støttede dette system?

»Dette er falsk og uden nogen form for bevis andet end utroværdige udtalelser fra et lille antal utilfredse elever af de 250 elever, som har været på Right to Dream«.

En spiller siger, at de blev bedt om at vælge Phil Radley som agent, men han følte, at Radley var for tæt tilknyttet Tom Vernon, Right to Dream og FC Nordsjælland til at kunne præsentere spilleren godt nok?

»Ingen elev er nogensinde blevet bedt om at vælge en bestemt agent«.

Annonce

En spiller siger, at de blev holdt som i en boble og ikke blev tilladt at tale med andre agenter eller klubber?

»Elever blev ikke forhindret i at tale med agenter. Elever kunne blive forhindret i at tale med klubber – Fifa-reglerne tillader tydeligvis heller ikke en sådan kontakt, så længe der er en kontrakt mellem en klub og et individ – og der var heller ingen klubber, der henvendte sig til os i forbindelse med denne spiller, så vi kunne afvise en kontakt«.

En spiller, som var i en lejeaftale med FC Nordsjælland, siger, at Tom Vernon bad ham om at bruge sin indflydelse som rollemodel til at fortælle andre fra akademiet, at de skulle tegne kontrakt med FC Nordsjælland?

»Korrekt. Vi anser det ikke som et problem at spørge spillere om at blive rollemodeller«.


Læs mere:

Læs mere

Læs mere