Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bayern München gør stadig brug af Franck Ribérys store rutine i internationale kampe. Her har han scoret mod Benfica i Champions League.
Foto: Matthias Schrader/AP

Bayern München gør stadig brug af Franck Ribérys store rutine i internationale kampe. Her har han scoret mod Benfica i Champions League.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Veteran spreder skandaler, men kan alligevel håbe på en ny chance hos Bayern

Egentlig spiller Franck Ribéry sin sidste sæson for det tyske storhold, men hans venskab med præsidenten og sportslig succes på det seneste kan måske udskyde det forventede farvel.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Franck Ribéry er i gang med sin 12. og forventet sidste sæson for Bayern München, men hans farvel kan godt gå hen og blive et af de svære af slagsen.

Den 35-årige franske kantspiller, der har kontraktudløb efter denne sæson, sendte for nylig en byge af grovheder ud over de sociale medier, efter han modtog kritik for at bestilt en gylden steak til 1.200 euro under et ophold i Dubai.

FC Bayern har forsvaret deres spiller og fortalt, at den omstridte steak blot var et pr-stunt for restauranten Nusr-Et og dens ejer, tyrkiske Nusret Gökce.

Det er ikke første gang, Ribéry har været i problemer i denne sæson. I november sidste år måtte veteranen ud men en undskyldning, efter han havde overfaldet den franske tv-reporter Patrick Guillou oven på Bayern 2-3-nederlag til Borussia Dortmund i Bundesligaen. Ribéry havde følt sig kritiseret på uretfærdig vis.

Scoringer kan give kontrakt

»Selvfølgelig var det forkert, det jeg gjorde. Men det er altid svært lige efter sådan en kamp, hvor følelserne er oppe at køre. Jeg har undskyldt til Patrick og hans familie«, kom det fra Ribéry fem dage efter episoden.

Der findes ikke gamle spillere – kun gode og mindre gode spillere. Og som vi har set mod Frankfurt, så er for eksempel Franck stadig en rigtig god spiller

Det var forventet, at Franck Ribéry ville få væsentligt mindre spilletid i denne sæson, da både Serge Gnabry og Kingsley Coman står klar til at tage over på venstre kant. Men på det seneste har den rutinerede franskmand været med fra start, når cheftræner Niko Kovac stiller hold.

Han har derfor også øget sine muligheder for alligevel at få kontrakten forlænget, især da han har scoret fire mål i sine tre seneste starter for holdet før vinterpausen. Det har i høj grad været med til at holde lidt snor i rivalen Dortmund, der topper den tyske liga.

Efter sejren over Eintracht Frankfurt 22. december hilste Franck Ribéry de medrejsende Bayern-fans.
Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix

Efter sejren over Eintracht Frankfurt 22. december hilste Franck Ribéry de medrejsende Bayern-fans.

»Chapeau, Monsieur Ribery. I think he turned 22 yesterday«, jokede holdkammeraten Thomas Müller, da Ribéry havde scoret to gange og sikret 3-0-sejren på udebane over Eintracht Frankfurt 22. december.

De to træffere gjorde franskmanden til den ældste spiller, der scorer mere end ét mål i en Bundesliga-kamp. Og han er allerede sin klubs ældste målscorer i en Champions League-kamp efter scoringen til 5-1 i sejren over Benfica 27. november.

»Der findes ikke gamle spillere – kun gode og mindre gode spillere«, har Bayern-formand Karl-Heinz Rummenigge kommenteret en debat i Tyskland om alderen på en række af FC Bayerns bedste spillere. »Og som vi har set mod Frankfurt, så er for eksempel Franck stadig en rigtig god spiller«.

Støtte fra Bayern-ledelsen

Ribéry er vant til god støtte fra Bayern-ledelsen. Han har tidligere takket klubpræsident Uli Hoeness for opbakning i en meget omtalt sag fra 2009, hvor Ribéry blev anklaget for at have fået den mindreårige prostituerede Zahia Dehar fløjet til München som en fødselsdagsgave til sig selv. Først i 2014 blev Ribéry frifundet i sagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hoeness er stadig en person, jeg har stor respekt for. Han har gjort meget for mig, og det glemmer man ikke

Senere samme år viste Franck Ribéry sin taknemmelighed, da han besøgte Ulie Hoeness i fængslet, hvor præsidenten var havnet efter en stor sag om skattesvindel. præsidenten kunne efter 42 måneder som indsat forlade fængslet i februar 2016.

»Det var da det mindste, jeg kunne gøre«, udtalte Franck Ribéry til magasinet Kicker. »Det var vigtigt for mig, for Hoeness er stadig en person, jeg har stor respekt for. Han har gjort meget for mig, og det glemmer man ikke«.

Ribéry, der har spillet 81 landskampe for Les Bleus, er både hadet og fejret for sin meget temperamentsfulde måde at spille på. Bayern-fans elsker hans passionerede stil, hvor han spiller på kanten af det tilladelige, hvilket også fører til en del advarsler.

Skuffelse over seneste sag

Men selv om måske både Rummenigge og Hoeness overvejer at forlænge samarbejdet med den erfarne franskmand efter hans vigtige scoringer, så kan de seneste eskapader uden for banen få bosserne til at tøve. I hvert fald er sportsdirektør Hasan Salihamidzic ikke ligefrem tilfreds med Ribérys opførsel.

»Han har et sprogbrug, som vi i Bayern München ikke kan acceptere, og som rollemodel i klubben burde han heller aldrig komme med sådanne udtryk«, har sportsdirektøren sagt under Bayerns vinterophold i Doha.

Salihamidzic har oplyst, at hans franske stjernespiller har fået en bøde i sagen, men han har også taget Ribéry i forsvar ved at sige, at »han havde ret til at reagere«.

Det har ikke set ud til, at Franck Ribéry selv har haft nogen problemer med sin opførsel, og efter træninger har han bare smilet og vist en løftet tommelfinger til medier og fans. Han vil hellere – måske ganske forståeligt – se fremad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Bare rolig, jeg har det fint, og nu skal vi tilbage til det seriøse, for vi en masse arbejde at tage fat på«, skriver han således på Twitter.

Fredag åbner Bayern München forårssæsonen med en kamp på udebane mod Hoffenheim, og i næste måned venter første duel med Liverpool i Champions League-ottendedelsfinalerne.

Her har Ribéry ret – der er nok at tage fat på.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden