Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

6 mål og 3 straffespark 'Det vilde vesten' indtraf nok en gang mellem FCN og Brøndby

Brøndby var bagud to gange i Farum, men fik alligevel med hjem til den københavnske vestegn.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

3-1, 3-4, 4-2, 3-2.

De fire resultater stammer fra opgør det seneste halvandet år mellem FC Nordsjælland og Brøndby.

På den første Superliga-søndag i 2019 beviste de to hold atter, at ’det vilde vesten’ opstår, når de mødes.

3-3 endte det efter 3 straffespark og 2 tilfælde, hvor et af holdene kom foran, efter man havde været bagud.

Det uafgjorte resultat kan ingen af holdene for alvor tillade sig at klage over. Dertil var begge klubbers defensiv alt for ofte på dybt vand.

Forår var der ikke meget af i Farum, selv om den anden weekend i februar officielt markedet starten på forårssæsonen i landets bedste fodboldrække.

Luften var kold på Right to Dream Park, og regnen silede ned i samtlige 90 minutter. Derfor var det dets mere imponerende, at 3.500 Brøndby-fans havde købt billet, så de fyldte en fjerdedel af de rød-gule sæder og det hele, når det kom til lydbilledet.

Samme niveau kæmpede Brøndby-defensiven med at nå gennem hele kampen.

Det er efterhånden en af Superligaens dårligst bevaret hemmeligheder, at der kan skabes oceaner af plads med en lang, præcis bold spillet ned mellem Brøndbys ene back og en af de to store midterforsvarer, som dermed skal ud og løbe om kap.

Et taktisk træk, som FC Nordsjælland med succes fik gennemført igen og igen.

Her havde Brøndbys nye anfører, Benedikt Röcker, og finske Paulus Arajuuri ikke en chance mod hurtige Andreas Skov Olsen og Godsway Donyoh.

Heldigvis for Brøndby formåede talentfulde Donyoh ’kun’ at score en enkelt gang i løbet af de første 22 minutter, selv om han på en god dag kunne have sendt kuglen i nettet tre gange.

Brøndby lignede i kampens første tredjedel et hold, der ikke var klar til Superliga-start. Måske endda på vej til at indlede foråret så skidt, at der hurtigt kunne blive snak om krise på den københavnske vestegn.

Dernæst skiftede kampen karakter for første, men langt fra sidste gang. Brøndby fik mere tid med bolden og undgik dermed at komme i for mange situationer, hvor midterforsvaret skulle forsøge at være hurtigløbere.

Overtaget førte til, at Besar Halimi scorede på et straffespark, som nyindkøbte Simon Hedlund tilkæmpede sig inden pausen, hvorefter Mikael Uhre beviste, at hans gode præstationer i Brøndbys træningskampe ikke har været for ingenting, da han scorede tidligt i anden halvleg til 2-1.

Dermed fik trioen Halimi, Uhre og Hedlund bevist sig rent offensivt i fraværet af karantæneramte Kamil Wilczek og tyske Hany Mukhtar, der så på fra tribunen.

Lige der inden en times spil lignede det, at Brøndby ville slippe fra Farum med en 3 point trods synlige, defensive udfordringer.

I stedet skiftede kampen karakter nok en gang.

Først begik Lasse Vigen straffespark, da han i eget felt ramte bolden med armen. Talentfulde Andreas Skov Olsen viste kølighed ved at udplacere Marvin Schwäbe foran en endetribune fyldt med bidske Brøndby-fans.

Dernæst sendte arkitekten bag mange af de fremragende dybde bold ned bag Brøndby-defensiven, Mikkel Rygaard, endnu en aflevering af sted, som Godsway Donyoh opsnappede og sendte i nettet.

Den gule mur af Brøndby-fans blev stille og for en gangs skyld kunne man høre, at FC Nordsjælland var på hjemmebane.

Det endte dog ikke med at blive så katastrofalt for Brøndby, som det så ud til. I kampens afgørende fase dummede Abdul Mumin sig nemlig, da han ligesom i første halvleg begik et straffespark.

Det pres stod Radosevic for, da han sendte bolden i nettet til resultatet 3-3 og dermed lavede sidste scoring efter sådan en eftermiddag, der var underholdende for fans, men må give ekstra træningstimer i kunsten at forsvare hos de to hold.

Med det ene point forbliver Brøndby nummer 3, mens FC Nordsjælland fortsat er udenfor top seks.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden