Lige som de danske forberedelser til VM-slutrunden skulle kulminere med et par testkampe mod Ungarn, er billedet af den danske trup blevet en anelse mudret på grund af en række skavanker hos tre spillere.
Målmand og anfører Niklas Landin fik et lille lyskeproblem under opvarmningen til testkampen mod Ungarn torsdag og sad derfor over, stregspiller Henrik Toft Hansen blev skadet – ligeledes i lysken – under træningen, og fløjveteranen Hans Lindberg pådrog sig en mindre forstrækning i den ene læg i optakten til landskampen.
Var landstræner Nikolaj Jacobsen bekymret over problemerne hos de tre normale stamspillere, viste han det ikke, da landsholdet i VM-hovedkvarteret, Scandic Regina downtown Herning, tog imod pressen forleden.
Og lige nu tyder alt da også på, at i hvert fald Landin og Lindberg løber på banen sammen med holdkammeraterne, når Danmark åbner VM-turneringen torsdag i Københavns Royal Arena mod Chile.
Danmark knuser Ungarn og skubber VM-optimismen i vejretNiklas Landin har, siden lyskeskaden opstod torsdag aften, modtaget behandling af den danske fysioterapeut Anja David Greve, og målmanden siger selv, han er sikker på at blive klar til VM-starten i næste uge.
37-årige Hans Lindberg satser ligeledes på at være med mod Chile, og landstræner Nikolaj Jacobsen giver med et glimt i øjet veteranen den tid, han skal bruge.
»Hans Lindberg er nået op i en alder, hvor han lige skal have en dag eller to ekstra. Det er også helt fair. Det har han gjort sig fortjent til efter mange års tro tjeneste. Han er ikke et issue for os i forhold til VM, men det er klart, at alderen gør, han er lidt mere modtagelig for skader, derfor passer vi lidt ekstra på ham«, siger den danske landstræner.
Toft Hansen ude to uger
Værst ser situationen ud for stregspilleren Henrik Toft Hansen, der formentlig må sidde udenfor i op til to uger. Igen tager Nikolaj Jacobsen situationen omkring en skadet spiller med forholdsvis ophøjet ro.
»Hvis alt forløber rigtig godt, kan han måske være i spil til kampen mod Norge (17. januar, red.) eller mellemrunden. Men det er et meget ømtåleligt område, hvor han er skadet, så der skal vi også være lidt forsigtige. Nogen reagerer hurtigt, andre skal bruge længere tid. Nu må vi se, hvad lille Toft er bygget af. Om han er en af de langsomme eller en af de hurtige«, siger Nikolaj Jacobsen og smiler.
Kampe mod Ungarn skal vise dansk hold i VM-formParis-stjernen Mikkel Hansen var ikke til stede i Herning ligesom han stod over i kampen mod Ungarn. Hans kæreste står til at føde parrets første barn i disse dage, og derfor har den danske bagspiller fået fri. Landstræneren vil rigtig gerne have Mikkel Hansen med i kampen mod Ungarn søndag, hvor det er sidste mulighed for at prøve ting af i en kampsituation inden VM.
Er barnet endnu ikke kommet, når VM starter, vil landstræneren overveje kun at skrive 15 spillere på holdkortet og lade Mikkel Hansen glide ind på den 16. plads, når familieforøgelsen er på plads.
Trods småproblemerne i den danske trup holder Nikolaj Jacobsen fast i den danske målsætning om deltagelse i semifinalen. Det eneste, der måske kan rokke en anelse ved troen på egne evner, er, hvis Niklas Landin mod forventning skulle være mere skadet end antaget.
Nu skal bredden bruges
»Men omvendt, så taler vi om, at Danmark har en god bredde, og det skal vi så vise nu. I går (torsdag, red.) var et godt tegn på bredden, og så er vi også godt klar over, at det er en kamp, hvor mange ting lykkedes for os, mens Ungarn havde en kamp, hvor knap så meget lykkedes«, lyder analysen fra den danske landstræner.
Talent er godt, men guldet kommer gennem hårdt arbejdeUd over at få Mikkel Hansen i aktion vil Nikolaj Jacobsen bruge søndagens kamp i Odense mod Ungarn på at teste diverse konstellationer i bagkæden. Blandt andet kan det tænkes, at en trio bestående af højrehåndede spillere skal være på banen samtidig.
Danmark er udfordret på positionen som højre back, fordi førstevalget, Niclas Kirkeløkke, blev alvorligt skadet for nylig og derfor ikke er med. Kirkeløkkes umiddelbare afløser, Nikolaj Øris, gjorde det angrebsmæssigt fremragende mod Ungarn torsdag, men BSV-spilleren er udfordret i defensiven, og han bliver derfor som regel skiftet ud.
Det er ikke noget problem, når bænken er i ’hans side’, men når det i en af halvlegene er den lange vej på tværs af banen, kan det give uorden i forsvaret.
»Der er mange ting, som skal gå op i en højere enhed – specielt når vi har den lange side med vores højre backs. Jeg synes, Martin Larsen klarede opgaven ganske udmærket mod Ungarn, men skal vi lige nu stille vores stærkeste midterforsvar, så er det René Toft og Henrik Møllgaard med Rasmus Lauge og Mads Mensah på hver sin back. Der skal alligevel byttes noget rundt, for at det kan lade sig gøre«, siger Nikolaj Jacobsen.
fortsæt med at læse


























