47 personer er evakueret er evakueret efter brand i norsk færge

47 mennesker er evakueret, efter en bilfærge med turister brød i brand i Lysefjorden øst for den norske by Stavanger.  Fjord1/Ritzau Scanpix
47 mennesker er evakueret, efter en bilfærge med turister brød i brand i Lysefjorden øst for den norske by Stavanger. Fjord1/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

47 mennesker er evakueret, efter en bilfærge med turister er brudt i brand i Lysefjorden øst for den norske by Stavanger.

Det er sket under en af Norges store turistattraktioner, klippeudspringet Prædikestolen, oplyser politiet.

Meldingen om branden kom klokken 20.05.

Ifølge politiet skyldes det overophedning af motorerne, og færgen har efterfølgende udsendt et mayday-nødsignal.

»Alle passagerer er evakueret til både i området. De bliver sendt til Oanes, hvor de modtages af politi og sundhedspersonale«, oplyser redningstjenesten.

Der er ikke meldinger om personskade.

Men branden var ikke kommet under kontrol, hed det lidt tidligere. Færgen var ved 21-tiden ved at blive slæbt ud af fjorden af en anden færge.

Den forulykkede færge er bygget i 1978. Den er 65 meter lang og kan fragte 146 personer og 50 personbiler.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her