0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Verden går sammen om at udvikle coronavaccine - USA glimrer ved sit fravær

Verdenssundhedsorganisation, EU og store dele af verden vil gå sammen mod coronavirus. USA holder sig udenfor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Denis Balibouse/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix

»Verden har brug for disse redskaber, og det skal gå stærkt«, siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Internationalt

Ledere fra EU og store dele af verden går sammen med FN’s organisation for verdenssundhed (WHO) om at trykke på speederen i arbejdet med at udvikle medicin, testmateriale og vacciner mod coronavirus.

Formålet er at dele resultaterne, så man i sidste ende hurtigt kan sætte ind med vaccine til milliarder af mennesker inden for ganske kort tid. Rige som fattige.

Men USA holder sig udenfor.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, EU's kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, og Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, er blandt de ledere, der fredag eftermiddag har taget del i en videoseance for at fortælle, at de står bag planen om at bekæmpe coronavirus.

»Verden har brug for disse redskaber, og det skal gå stærkt«, siger WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

»Vi står over for en fælles trussel, som vi kun kan nedkæmpe med en fælles tilgang til det«, siger han.

Men én deltager glimrer ved sit fravær. En talsmand for USA’s mission i Geneve i Schweiz kan kort fortælle, at USA ikke vil deltage.

»Der vil ikke være nogen officiel amerikansk deltagelse«.

»Vi ser frem til at høre mere om dette initiativ, der skal støtte internationalt samarbejde for at udvikle en vaccine mod Covid-19 så hurtigt som muligt«, siger han og bruger navnet på den sygdom, som coronavirus kan medføre.

Præsident Donald Trump lukkede tidligere på måneden for USA’s bidrag til WHO. FN-organisationen beskyldte han for at være alt for Kina-fikseret.

Over 2,7 millioner mennesker er verden over registreret smittet med coronavirus. Næsten 190.000 er døde med Covid-19.

Præsident Macron håber, at det vil lykkes at forsone Kina og USA i arbejdet med at udvikle en vaccine.

»Kampen mod Covid-19 gælder et fælles menneskeligt gode, og der bør ikke være nogen splittelse, så vi kan vinde dette slag«, mener han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere