En voldsom intensivering af mængden af private satellitter gør det nu ekstra presserende at få lavet international lovgivning i det ydre rum omkring Jorden for at forhindre en fremtidig konflikt om rummet, mener dansk rumjurist.

Hvem skal sige stop og styre rummet? For det bliver der brug for

Hver anden uge vil mennesker verden over se lyskæder skyde op i luften. Det er SpaceX's Starlink-projekt, hvor op mod 42.000 satellitter vil blive sendt op for at give internet til til alle verdens afkroge. Men det kommer ikke til at blive uden konsekvenser. Foto: Yuri Smityuk/Ritzau Scanpix
Hver anden uge vil mennesker verden over se lyskæder skyde op i luften. Det er SpaceX's Starlink-projekt, hvor op mod 42.000 satellitter vil blive sendt op for at give internet til til alle verdens afkroge. Men det kommer ikke til at blive uden konsekvenser. Foto: Yuri Smityuk/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Rummet er allemandseje. Og så alligevel ikke helt. For hvis nu to lande hver især har kig på en asteroide, og det ene land vil udvinde platin og det andet vand, hvem må så? Sagen er den, at de begge ejer den. Eller rettere: Ingen af dem gør. Eller begge og alle andre lande gør.

Forvirret? Du er ikke den eneste. Derfor mener rumjurist ved GomSpace Emilie Marley Siemssen, at »der er brug for klare internationale regler, der sikrer, at der ikke opstår konflikt om rummet« – ikke mindst set i lyset af de mange private aktører såsom den amerikanske rumfartsvirksomhed SpaceX, der har varslet opsendelse af flere tusind satellitter i de kommende år, som i tilfælde af kollisioner kan danne et bælte rundt om Jorden bestående af rumskrald, der vil hindre vores adgang til rummet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her