EU’s øverste repræsentant i spørgsmål om migration opfordrer medlemslandene til at hjælpe Litauen med at styrke overvågningen af landets grænse til Hviderusland og til ikke at give efter for pres fra den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko.
Litauens grænsebevogtning siger, at den tirsdag nat anholdt 171 personer, der krydsede grænsen fra Hviderusland. Det er det højeste antal på én dag i 2021 og bringer det samlede antal migranter, der er anholdt i år, op på 3.027.




























