0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Uden for enhver rimelig tvivl«: Rusland stod bag drab på spion i 2006 ifølge domstol

Aleksander Litvinenko døde efter at have drukket forgiftet te i 2006. Rusland stod bag, fastslår domstol.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rusland stod bag, da den tidligere russiske regeringskritiker Aleksander Litvinenko blev dræbt i London i 2006.

Det siger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tirsdag.

Litvinenko døde i den britiske hovedstad nogle uger efter at have drukket grøn te, der var forgiftet med det radioaktive stof polonium-210.

Den europæiske domstol, der ligger i franske Strasbourg, har konkluderet, at drabet på Litvinenko ’kan tilskrives Rusland’.

»Domstolen har fastslået uden for enhver rimelig tvivl, at drabet blev udført af hr. Lugovoj og hr. Kovtun«, lyder det i afgørelsen.

Afgørelsen henviser til russerne Andrej Lugovoj og Dmitrij Kovtun, der i en britisk undersøgelse fra 2016 blev udpeget som drabsmændene. Andrej Lugovoj er tidligere bodyguard i den sovjetiske spiontjeneste KBG.

»Den planlagte og komplekse operation, der involverede anskaffelsen af en sjælden dødelig gift, tilrettelæggelse af rejser og adskillige forsøg på at tildele giften, indikerer, at Litvinenko var målet«, lyder det.

Litvinenko flygtede til Storbritannien i 2000.

Han blev efterfølgende rekrutteret af den britiske efterretningstjeneste MI6 og bidrog med information om organiseret kriminalitet i Rusland.

Rusland har nægtet at have haft noget at gøre med Litvinenkos død.

Tirsdag lyder det også fra det russiske præsidentkontor, at afgørelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ’ubegrundet’.

»Domstolen har hverken den nødvendige autoritet eller de teknologiske evner til at have tilstrækkelig information om sagen«.

»Der er stadig ingen resultater fra efterforskningen, og det er ubegrundet at komme med sådanne påstande«, siger talsmand Dmitrij Peskov.

Også Andrej Lugovoj afviser domstolens afgørelse. Det er en af de to russere, der udpeges som ansvarlig for Litvinenkos død.

»Jeg mener, at den her beslutning udelukkende er politisk motiveret«, siger Lugovoj i en lydoptagelse, som hans advokat har delt.

Lugovoj er i dag en del af det russiske parlament.

ritzau

Annonce

Læs mere