Ding, ding dong it’s my telephone, åh, åh, åh, I’m hanging up on you. Jeg har en sådær idiotisk ringetone mæ’ Madonna, den Jean Paul Gaultierspidsbrystede gamle hekseworkouttype. Jeg når den ikke. Var det Dong? Don Bjarne Corydone? Guldmand Saks? Den gyldne saks? Dansk Folkeparty, der vil ha’, at jeg melder mig ind i samfundet?
Det vil jeg ikke, for jeg har aldrig meldt mig ud. Og er snotforknølet. Jeg er faktisk så schlapp, at jeg end ikke kan løfte den Doro op i mine arme. Doro ringer, hulk, ikk’ så tit mere. Det er, som om de mennesker hellere vil skrive sms-ord nu. Gider de ikke høre min sprøde, men lidt skingre stemme længere? Så sent den store Doro ringer? Det er mærkeligt, for Charlotte og jeg taler aldrig i telefon så sent, da vi begge, for længst har trukket bh’en ud gennem ærmet og er faldet i søvn foran skærmbilledet.
