Per Lykke samler på teaterprogrammer, som står i kassevis hos hans forældre. Den samling skal endelig ikke reduceres.

En samler taler ud: Jeg bruger dem ikke rigtig, men de er rare at have

Tegning
Tegning
Lyt til artiklenLæst op
05:22

I sommerferien har jeg læst en bog, som jeg håber, mine forældre aldrig lærer at kende. Ikke fordi den er uartig, revolutionær eller noget andet grusomt. Slet ikke. Den er helt uskyldig og alligevel meget værre.​

Det drejer sig om engelske Dave Roberts’ bog ’32 Programmes’ (2011). Dave Roberts er fodboldentusiast og har siden sin barndom samlet på fodboldkampprogrammer. Samlingen er nået op mere end 1.000 styk, da han og hans kone skal flytte til USA, og han bliver nødt til at reducere samlingen betragteligt, fordi der er grænser for, hvad de kan have med. Han ender med 32 programmer, og med udgangspunkt i dem, et kapitel om hvert, fortæller han historien om sit liv i almindelighed – og livet med fodbold i særdeleshed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her