I sommerferien har jeg læst en bog, som jeg håber, mine forældre aldrig lærer at kende. Ikke fordi den er uartig, revolutionær eller noget andet grusomt. Slet ikke. Den er helt uskyldig og alligevel meget værre.
Det drejer sig om engelske Dave Roberts’ bog ’32 Programmes’ (2011). Dave Roberts er fodboldentusiast og har siden sin barndom samlet på fodboldkampprogrammer. Samlingen er nået op mere end 1.000 styk, da han og hans kone skal flytte til USA, og han bliver nødt til at reducere samlingen betragteligt, fordi der er grænser for, hvad de kan have med. Han ender med 32 programmer, og med udgangspunkt i dem, et kapitel om hvert, fortæller han historien om sit liv i almindelighed – og livet med fodbold i særdeleshed.



























