Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Marcio Jose Sanchez/AP
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

Facebooks stifter og CEO Mark Zuckerberg.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebook går til kamp mod misinformation med metoder, der kan ødelægge forskningsarbejde

Verden krævede en reaktion fra Facebook oven på den enorme dataskandale med Cambridge Analytica. Den fik vi. Men nu truer reaktionen med at ødelægge arbejdet for uvildige forskere og journalister, der holder øje med det sociale medie. Facebook afviser kritikken.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi skriver december 2018. Netmediet Altinget har netop udgivet en opsigtsvækkende artikelserie. Tilsyneladende optræder en række falske profiler som særdeles aktive meningsdannere på Facebook, og de har gjort sig til venner med mediefolk og politikere.

Selv Politikens chefredaktør Christian Jensen accepterer en venneanmodning fra en af de falske profiler. »Jeg føler mig da misbrugt, og jeg føler da også, jeg har været for naiv og for lemfældig«, udtaler han efterfølgende til TV 2, og han uddyber sin pointe i en klumme her i Politiken: »Vi må alle tage os i agt«.

Bag historien ligger en rapport fra Udenrigsministeriet, som har identificeret mindst 16 mistænkelige facebookprofiler, tilsyneladende forfalskede. For det utrænede øre lyder det af mange, men de er blot en dråbe i havet.

Facebook skjuler, hvad de fanger

I løbet af 2. og 3. kvartal af 2018 fangede og slettede Facebook 2 milliarder falske profiler. Jagten er gået ind på misinformation, falske profiler og fake news. Der er bare lige et problem:

»Både Twitter og Facebook (herunder Facebook-ejede Instagram, red.) har sagt, at de nu vil gøre brug af automatiske systemer, når de skal fange falske profiler og misinformation. Twitter har sagt, at de vil fremlægge deres resultater åbent. Det må vi jo så se, om de gør. Men Facebook har ikke lavet nogen målsætning om, at de vil være åbne omkring, hvad deres automatiske systemer fanger, eller hvordan de finder det«.

Sådan siger Johan Farkas. Han forsker i manipulation og politik på digitale medier og har tidligere undersøgt islamistiske profiler. I dag kigger han blandt andet nærmere på russisk indblanding i det amerikanske valg i 2016.

Kritikken er jo fair. Men jeg kan ikke se, hvordan det kan være anderledes

Hans kritik bliver fremlagt i næste udgave af The Brown Journal of World Affairs, hvis forfatterliste tæller prominente navne som tidligere amerikansk udenrigsminister John Kerry og sprogforsker Noam Chomsky. Johan Farkas uddyber sin kritik over for Politiken:

»Alting går stærkt på sociale medier. Selv om Facebook fjerner misinformation og falske profiler, er der stadig en risiko for, at det kan nå ud til en masse mennesker. Men fordi Facebook ikke er åbne omkring, hvad de fjerner, hvordan og hvornår, kan det være stort set umuligt for forskere og journalister at finde ud af, at det overhovedet er sket«.

Sådan har det ikke altid været.

Skandaler fik ændret adgang til data

Førhen var adgang til Facebook-data lettere. Det var nøglen, som mange forskere brugte for at forstå, hvad der skete inde i Facebooks maskinrum. Det skete gennem et såkaldt Application Programming Interface (forkortet API), fortæller Johan Farkas.

Den mulighed stoppede brat sidste år. Her rodede Facebook sig ud i en række store skandaler, herunder Cambridge Analytica-sagen: Et privat firma blev taget med fingrene lige lovlig langt nede i Facebooks data-kagedåse – vel at mærke med Facebooks stiltiende accept.

»Vi vil fremover sikre vores platform yderligere og gøre vores fællesskab mere sikkert«, lød det efterfølgende fra Facebook-chef Mark Zuckerberg, tvunget i knæ af den offentlige opinion.

Facebook lukkede straks en stor del af den adgang, virksomheder havde haft til brugernes data. Og det var her, problemet opstod, fortæller Johan Farkas:

»Facebook modarbejder i mange tilfælde forskere. Det er kun de forskere, Facebook giver tilladelse til, som nu får adgang til deres data. Argumentet er, at de vil undgå en ny Cambridge Analytica-sag«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Indholdet når altså stadig ud til folk«

I dag er det altså sværere for personer uden for Facebook at opdage problematisk indhold. Johan Farkas efterlyser derfor en regulering af Facebook fra staten og EU.

»Uden adgang til Facebooks API bliver uafhængig forskning umulig på en stor skala. Før kunne vi f.eks. udtrække anonymiserede opslag og kommentarer fra Facebook-sider med et klik. Den mulighed er væk. Facebook modarbejder fri forskning i en tid, hvor det aldrig har været vigtigere«.

»Selv om Facebook fjerner profiler og opslag, er der stadig risiko for, at det kan nå at ramme en masse mennesker. En falsk profil, jeg undersøgte, lavede på et tidspunkt et opslag, der fik tusinder af kommentarer fra danske brugere. To døgn senere havde Facebook slettet opslaget. Nu er det slet ikke sikkert, at vi opdager indholdet«.

Men Facebooks data er vel deres egne. Det er et privat firma. Hvorfor skulle de acceptere en ændring?

»Man prøver at lukke problemet og forhindre, at det sker igen. Men for Facebooks vedkommende handler det også om at undgå, at det bliver opdaget, hvis noget lignende sker igen. De opfører sig, netop som et privat firma ville gøre, og det er problemet. For de har en stor rolle i den offentlige debat«, siger Johan Farkas. Han foreslår, at Facebook fremover skelner mellem private firmaer og forskere og journalister, der arbejder i den offentlige interesse, når de giver adgang til deres data.

Facebook: »Det har en effekt på folk, der har godt i sinde«

Hos Facebook genkender pr-chef i Norden, Peter Münster, at selve adgangen til deres data er blevet mere lukket.

»Det er rigtigt, at vi har lukket for meget af adgangen til vores API, og det har desværre også haft en effekt på folk, der har godt i sinde. Offentligheden er klart bedst tjent med, at uafhængige forskere har adgang til data, men det er samtidig helt afgørende for os, at folks informationer forbliver sikre og private«.

Er det ikke problematisk, at det kun er de forskere, I vælger, som kan få adgang til dataene?

»Kritikken er jo fair. Men jeg kan ikke se, hvordan det kan være anderledes. Hvis vi ikke valgte, hvem der har adgang, ville det være nemmere at snyde«, forklarer Peter Münster, som fortæller, at Facebook dog samtidig vil holde sig fra at vurdere, hvad der som sådan er rigtigt eller forkert. Herunder også når det gælder artikler, der bliver delt på Facebook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi fjerner ikke information. Vi fjerner opslag, der overtræder vores retningslinjer. For eksempel racistiske indlæg, pornografi eller nøgenhed. Vi fjerner også falske profiler, og det gør vi af hensyn til fællesskabet«, siger han.

Twitter siger, de vil være mere åbne om, hvad de fjerner og hvorfor. Vil I også være det?

»Jeg synes, vi er blevet mere transparente. Vi har bl.a. lige udvidet vores transparensrapport. Her fortæller vi for eksempel om, hvor mange profiler vi lukker. At der forsvinder information, når vi lukker falske profiler, det er rigtigt. Men vores førsteprioritet er, at Facebook er et sikkert sted. Og at dem, man har forbindelse til, er dem, de siger – og ikke en eller anden, der kun er ude på at svindle«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix

    Eliud Kipchoge løb i denne måned som den første nogensinde en maraton på under to timer. Men trods bedriften, er det hans sko, der er løbet med opmærksomheden. På de kenyanske fødder sad nemlig Nikes nyeste supersko - sko, der beviseligt får løbere til at løbe hurtigere. Er det snyd? Og hvorfor er de sko så gode?

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden