Hvis Netflix var et køleskab, skulle det have energimærke D

Når du cykler i skole eller på arbejde med musik i ørerne eller synker ned i sofaen derhjemme og ser et afsnit af din yndlingsserie på et smart-tv, tænker du næppe over, at streamingen bruger en stor mængde energi i form af strøm.

Det koster nemlig energi at hente de tunge data ned fra skyen eller rettere fra de store datacentre ude i verden, hvor musik- og filmfilerne ligger gemt.

For at være så konkret som mulig har Politiken fået et hold eksperter fra DTU, Aarhus Universitet og Dansk Energi til at regne ud, hvor meget det for eksempel koster i energi, når man streamer en times film på Netflix i en dansk kontekst eller uploader 60 sekunders video på Facebook og deler den med 333 venner.

De kom frem til, at en times Netflix i hd-kvalitet kostede lige så meget energi som at koge 8 liter vand i en elkedel, mens energiforbruget i forbindelse med delingen af den 60 sekunder lange video på Facebook svarede til at koge 4 liter vand.

Monsterhit var en strømsluger

Et andet aktuelt eksempel, som vakte opsigt tidligere i år, er en beregning fra forskere med Rabih Bashroush fra University of East London i spidsen. I det EU-finansierede forskningsprojekt Eureca havde de regnet sig frem til, hvor meget strøm der var blevet brugt til at afspille monsterhittet ’Despacito’ fra 2017, som var blevet downloadet og streamet fem milliarder gange af musikelskere i hele verden.

De kom frem til, at strømforbruget til ’Despacito’ svarer til det, som de fem afrikanske lande Tchad, Guinea-Bissau, Somalia, Sierra Leone og Den Centralafrikanske Republik har tilsammen på et år.

I den årlige overvågning af internettrafikken fra det amerikanske analysefirma Sandvine viste tal, at streaming af video nu står for cirka 58 procent af verdens samlede nettrafik, og her tegner streamingtjenester som YouTube og Netflix sig for en stor andel. Alene i USA står streaming af serier og film fra Netflix for over en tredjedel af al nettrafikken.

Hvor ren er din streamingtjeneste?

Hvor meget CO₂ der slipper ud i atmosfæren, når man besøger sociale medier og streamingtjenester, afhænger af, hvor de store datacentre får strømmen fra.

Kommer den fra en vedvarende energikilde i form af sol og vind, eller kommer den fra fossile brændsler som kul, naturgas og olie? Eller som en blanding?

Det har miljøorganisationen Greenpeace forsøgt at kortlægge lige siden 2009, og i sin seneste rapport fra 2017 har den ud fra de oplysninger, det er lykkedes at tilvejebringe, energimærket datacentrene hos de sociale medier og streamingtjenesterne fra A til F, som giver minder om den energimærkning, man kender fra køleskabe, fladskærme og huse i regnbuens farver.

Her betyder et energimærke A i denne forbindelse, at det pågældende datacenter i stor grad får sin energi fra vedvarende energi, mens energimærke F betyder, at energien i overvejende grad kommer fra fossile brændsler som eksempelvis kul.

Netflix med energimærke D

Det er miljøorganisationens måde at tage temperaturen på, hvordan det går med den grønne omstilling, hvor techgiganter som Google, Facebook og Apple fører an med deres grønne A-mærker, mens streamingtjenester som Spotify, Netflix, HBO og Amazon Prime halter noget efter.

En af forklaringerne på, at Google, Facebook og Apple er nået længere med den grønne omstilling, er, at de har deres egne datacentre, mens streamingtjenesterne lejer datacentre hos andre og dermed ikke er herre over, hvor datacentrene får deres energi fra. For eksempel lejer Netflix sig ind hos Amazon.

»Jeg synes, det er prisværdigt, at Greenpeace forsøger at skabe noget gennemsigtighed om, hvor virksomhederne får energien fra til deres datacentre, selv om resultaterne skal tages med et gran salt, da der er stor forskel på, hvor åbne virksomhederne er med disse oplysninger. Når det er sagt, tænker jeg, at det kan bruges som god oplysning til den klimabevidste forbruger, så man kan vælge de tjenester til, som er nået langt med den grønne omstilling og vil den«, siger professor Leif Katsuo Oxenløwe fra DTU, som sammen med Aarhus Universitet og Dansk Energi har hjulpet Politiken med at regne ud, hvad streaming af film og deling af videoer koster energimæssigt.

Seniorøkonom Torsten Hasforth fra Dansk Energi er enig med professoren.

»Aktivt forbrugervalg og oplysning til sig selv om, hvad man køber, kan jeg på ingen måde være modstander af, så man kan vælge at streame hos de mest klimavenlige musik- og streamingtjenester. Og vi kan så set med danske briller glæde os over, at Google, Facebook og Apple, som har valgt at placere seks datacentre i Danmark, figurerer med et energimærke A og er godt på vej med hensyn til at øge andelen af vedvarende energi yderligere«, siger Torsten Hasforth.

Om 2 år vil Facebook ikke udlede CO₂

Facebook, som er i gang med at bygge et 56.500 kvadratmeter datacenter i Odense, har ifølge det sociale medies kommunikationschef i Norden, Peter Münster, et mål om, at deres datacentre allerede i 2020 udelukkende skal få deres energi fra vedvarende energi.

Det vil ifølge Peter Münster betyde, at CO₂-udslippet vil være lige nul, når man bruger det sociale medie om blot to år. Det er ikke kun et mål i Danmark, men i hele verden.

»Helt konkret her i Norden er vi en del af et projekt, der bygger tre nye vindmølleparker i Norge med en totalkapacitet på 294 MWh fra 2019. Vi kommer til at aftage 100 pct. af energien herfra med henblik på at levere al strømmen til vores datacenter i Odense samt en del til vores datacenter i Luleå. Når datacenteret i Odense er oppe i fuld drift, vil det med med andre ord ikke føre til noget CO₂-udslip«, siger Peter Münster.

Torsten Hasforth fra Dansk Energi glæder sig over, at Facebook selv vil sørge for, at der kommer en ekstra produktion af vedvarende energi til det danske elnet, som skal dække datacenterets forbrug.

Men i praksis vil en dansk bruger af Facebook mindst frem til 2030 have et CO₂-udslip i forbindelse med sine aktiviteter på det sociale medie, selv om det vil blive mindre år for år. For frem til 2030 vil der stadig flyde en lille smule sort strøm ud af danske stikkontakter, forklarer cheføkonomen.

»Som det ser ud nu – i hvert fald i Danmark – er det først i 2030, at vi udelukkende vil køre på vedvarende energi og biomasse og ikke have nogen fossil kapacitet. Vores kulkraftværker vil være lukket ned til den tid, og så vil der kun stå lidt ældre gasturbiner tilbage, som vil producere en lille smule sort strøm en gang imellem. Så vi kan glæde os over, at det går i den rigtige retning«, siger Torsten Hasforth.

Internet har gigantisk vokseværk

Den store aktivitet på internettet har en pris. Den bruger i dag cirka 10 pct. af hele verdens elektricitetsforbrug og udleder over 2 pct. af det menneskeskabte CO₂-udslip.

Dermed udleder internettrafikken lige så meget CO₂ som verdens samlede flytrafik og vil formentlig snart overhale den. For internettet har vokseværk og vokser cirka med 25 pct. om året.

En stor del af vokseværket skyldes Internet of Things, hvor ting og maskiner kommunikerer med hinanden som for eksempel din robotstøvsuger, din spinningcykel, den selvkørende bil eller sågar din kompostbunke.

Den del af internettet vokser med mere end 30 pct. årligt og forventes i 2020 at forbinde mere end 20 milliarder enheder. I 2040 skønnes det, at internettet vil sluge al den strøm, som man kan producere i dag.

Politiken har i tilblivelsen af denne artikel forgæves forsøgt at få en kommentar fra Netflix.

DOKUMENTATION: Clicking Clean: Who is Winning the Race to Build A Green Internet?