Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningNår du cykler i skole eller på arbejde med musik i ørerne eller synker ned i sofaen derhjemme og ser et afsnit af din yndlingsserie på et smart-tv, tænker du næppe over, at streamingen bruger en stor mængde energi i form af strøm.
Det koster nemlig energi at hente de tunge data ned fra skyen eller rettere fra de store datacentre ude i verden, hvor musik- og filmfilerne ligger gemt.
For at være så konkret som mulig har Politiken fået et hold eksperter fra DTU, Aarhus Universitet og Dansk Energi til at regne ud, hvor meget det for eksempel koster i energi, når man streamer en times film på Netflix i en dansk kontekst eller uploader 60 sekunders video på Facebook og deler den med 333 venner.
Det kan bruges som god oplysning til den klimabevidste forbruger, så man kan vælge de tjenester til, som er nået langt med den grønne omstilling og vil den.
Leif Katsuo Oxenløwe
Professor
DTU
De kom frem til, at en times Netflix i hd-kvalitet kostede lige så meget energi som at koge 8 liter vand i en elkedel, mens energiforbruget i forbindelse med delingen af den 60 sekunder lange video på Facebook svarede til at koge 4 liter vand.
Monsterhit var en strømsluger
Et andet aktuelt eksempel, som vakte opsigt tidligere i år, er en beregning fra forskere med Rabih Bashroush fra University of East London i spidsen. I det EU-finansierede forskningsprojekt Eureca havde de regnet sig frem til, hvor meget strøm der var blevet brugt til at afspille monsterhittet ’Despacito’ fra 2017, som var blevet downloadet og streamet fem milliarder gange af musikelskere i hele verden.
De kom frem til, at strømforbruget til ’Despacito’ svarer til det, som de fem afrikanske lande Tchad, Guinea-Bissau, Somalia, Sierra Leone og Den Centralafrikanske Republik har tilsammen på et år.
I den årlige overvågning af internettrafikken fra det amerikanske analysefirma Sandvine viste tal, at streaming af video nu står for cirka 58 procent af verdens samlede nettrafik, og her tegner streamingtjenester som YouTube og Netflix sig for en stor andel. Alene i USA står streaming af serier og film fra Netflix for over en tredjedel af al nettrafikken.
Hvor ren er din streamingtjeneste?
Hvor meget CO2 der slipper ud i atmosfæren, når man besøger sociale medier og streamingtjenester, afhænger af, hvor de store datacentre får strømmen fra.
Kommer den fra en vedvarende energikilde i form af sol og vind, eller kommer den fra fossile brændsler som kul, naturgas og olie? Eller som en blanding?
Det har miljøorganisationen Greenpeace forsøgt at kortlægge lige siden 2009, og i sin seneste rapport fra 2017 har den ud fra de oplysninger, det er lykkedes at tilvejebringe, energimærket datacentrene hos de sociale medier og streamingtjenesterne fra A til F, som giver minder om den energimærkning, man kender fra køleskabe, fladskærme og huse i regnbuens farver.
Her betyder et energimærke A i denne forbindelse, at det pågældende datacenter i stor grad får sin energi fra vedvarende energi, mens energimærke F betyder, at energien i overvejende grad kommer fra fossile brændsler som eksempelvis kul.
Netflix med energimærke D
Det er miljøorganisationens måde at tage temperaturen på, hvordan det går med den grønne omstilling, hvor techgiganter som Google, Facebook og Apple fører an med deres grønne A-mærker, mens streamingtjenester som Spotify, Netflix, HBO og Amazon Prime halter noget efter.
Vi kan set med danske briller glæde os over, at Google, Facebook og Apple, som har valgt at placere seks datacentre i Danmark, figurerer med et energimærke A.
Torsten Hasforth
Seniorøkonom
Dansk Energi
En af forklaringerne på, at Google, Facebook og Apple er nået længere med den grønne omstilling, er, at de har deres egne datacentre, mens streamingtjenesterne lejer datacentre hos andre og dermed ikke er herre over, hvor datacentrene får deres energi fra. For eksempel lejer Netflix sig ind hos Amazon.
»Jeg synes, det er prisværdigt, at Greenpeace forsøger at skabe noget gennemsigtighed om, hvor virksomhederne får energien fra til deres datacentre, selv om resultaterne skal tages med et gran salt, da der er stor forskel på, hvor åbne virksomhederne er med disse oplysninger. Når det er sagt, tænker jeg, at det kan bruges som god oplysning til den klimabevidste forbruger, så man kan vælge de tjenester til, som er nået langt med den grønne omstilling og vil den«, siger professor Leif Katsuo Oxenløwe fra DTU, som sammen med Aarhus Universitet og Dansk Energi har hjulpet Politiken med at regne ud, hvad streaming af film og deling af videoer koster energimæssigt.
Seniorøkonom Torsten Hasforth fra Dansk Energi er enig med professoren.
»Aktivt forbrugervalg og oplysning til sig selv om, hvad man køber, kan jeg på ingen måde være modstander af, så man kan vælge at streame hos de mest klimavenlige musik- og streamingtjenester. Og vi kan så set med danske briller glæde os over, at Google, Facebook og Apple, som har valgt at placere seks datacentre i Danmark, figurerer med et energimærke A og er godt på vej med hensyn til at øge andelen af vedvarende energi yderligere«, siger Torsten Hasforth.
