Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Proteiner fra kæmpeabe åbner for ny viden om evolution

Forskere har gjort et banebrydende fund af genetisk materiale fra en næsten to millioner år gammel kæmpeabe.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den var tre meter høj, vejede op til 600 kilo og levede i den sydlige del af det nuværende Kina. Og dens nærmeste nulevende slægtning er orangutangen.

Ved at undersøge ældgamle proteiner har forskere fra blandt andet Københavns Universitet indhentet genetisk information om en kæmpestor primat - en kæmpeabe - der levede for 1,9 millioner år siden.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Fundet er banebrydende, fordi det er første gang, at så gammelt dna-materiale er hentet fra et varmt område som det sydlige Kina.

Med opdagelsen bliver det muligt for forskere at kortlægge evolutionære sammenhænge mellem forskellige arter længere tilbage i tiden end hidtil.

Det fortæller Frido Welker, der er post.doc. ved Globe Institute på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

»Indtil nu har det i varme, fugtige områder kun været muligt at indhente genetisk information fra op til 10.000 år gamle fossiler«.

»Det er interessant, fordi gamle rester af de formodede forfædre til vores egen art, homo sapiens, også hovedsageligt findes i subtropiske områder, især for så vidt angår den tidlige del af den menneskelige evolution«.

»Det betyder, at vi potentielt kan indhente lignende oplysninger om den evolutionære linje, der fører frem til mennesket«, siger Frido Welker.

Fossiler er fundet i det sydlige Kina

Han påpeger, at primater er relativt tæt beslægtet med mennesket.

Studiet om den uddøde kæmpeabe offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Nature og er udført af Københavns Universitet i samarbejde med Insitute of Evolutionary Biology i Barcelona.

Det fossile materiale, der menes at stamme fra den uddøde kæmpeabe, blev oprindeligt fundet i det sydlige Kina i 1935.

Foreløbig er der kun fundet et par underkæber og en del tænder.

Ved at undersøge proteiner fra tændernes emalje har forskerne nu fundet frem til kæmpeabens evolutionære forbindelse til den nulevende orangutang.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden