Danske forskere løser gamma-glimtets mysterium

For første gang har forskere observeret et kort gammaglimt fra to neutronstjerners sammenstød. Glimtet ses i den gule ring. - Foto: Chandra X-ray Observatory
For første gang har forskere observeret et kort gammaglimt fra to neutronstjerners sammenstød. Glimtet ses i den gule ring. - Foto: Chandra X-ray Observatory
Lyt til artiklen

I mere end 30 år har fænomenet været et af verdensrummets største mysterier. Siden man for første gang registrerede et af de kortvarige, men ekstremt kraftigt lysende gammaglimt i 70'erne, har fænomenet givet forskere verden over grå hår. For hvor kom de fra? Er afsenderen at finde i vort eget, lille solsystem? Eller stammer de fra universets yderste afkroge, millioner af lysår fra vores del af rummet? Stammer fra neutronstjerner Nu er et hold danske astrofysikere kommet et stort skridt nærmere svaret. For første gang er det nemlig lykkedes danskerne at observere synligt lys fra et såkaldt 'kort gammaglimt'. Og med opdagelsen kan man omsider sætte afsender på: Strålerne stammer fra to neutronstjerners voldsomme sammenstød. »Gammaglimt optræder helt tilfældigt på himlen, derfor har de været omgærdet af mystik. Men nu er det endeligt lykkedes at observere lyset fra et gammaglimt. Og de observationer har vi brugt til endeligt at fastslå, hvor de stammer fra«, siger professor Jens Hjort fra Niels Bohr Institúttet til TV2/Nyhederne. Kort gammaglimt Neutronstjerner er små, tunge stjerner med en ekstremt tæt massefylde, som dannes efter kraftige supernovaeksplosioner. Neutronstjerner støder kun sjældent sammen, men når de gør, er følgevirkningen så kraftig, at der udsendes et ekstremt klart lysglimt med en varighed på mindre end to sekunder. Opdagelsen er blevet modtaget med begejstring i forskerkredse. Og historien har endda fundet vej til det ansete videnskabelige tidsskrift Natures forside. Stjerners død Resultaterne betyder nemlig, at forskere er kommet et stort skridt nærmere en forståelse af de kemiske processer, der finder sted, når stjerner dør. Desuden kan forskere drage stor nytte af at kunne forudsige og følge gammaglimtene på deres rejse gennem universet. »Gammaglimtene er så klare, at vi kan observere dem på meget lang afstand, og dermed kan vi undersøge steder i universet, som ligger meget langt væk«, forklarer professor Jens Hjort. I 2003 lykkedes det forskere at fastslå, at de såkaldte 'lange gammaglimt' stammer fra selve supernovaeksplosionerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her