Ulideligt varmt var det, og fugtigt, men alligevel ikke særlig fristende at hoppe i vandet: Vores bryllupsrejse var nået til Ecuadors regnskov, og vi stod ved en af de bifloder til Amazonas, der var kendt for at have rigtig mange piratfisk. Men den lokale guide rystede på hovedet ad vores betænkeligheder: »Hop nu bare i. Det er en myte, at piratfisk er farlige«. Og han havde faktisk ret. Det viser en ny gennemgang, som det videnskabelige magasin New Scientist har foretaget af forskningen om piratfisk – også kendt som piranhaer. Der findes mellem 30 og 60 forskellige piranha-arter, men selv de mest berygtede, dem med røde maver, er langt mindre drabelige end antaget og går kun til angreb på mennesker og andre store dyr i helt specielle undtagelsestilfælde. Dem vender vi tilbage til. Først lidt om, hvordan myten er opstået. Det skyldes naturligvis blandt andet fiskens udseende og egenskaber: de barberbladskarpe tænder og de kraftige kæbemuskler, men især en kombination af en amerikansk præsident, en tegneseriedetektiv og Hollywood-film. Practical joke med Roosevelt Da Theodore Roosevelt i 1913 meldte sin ankomst til en isoleret del af Brasiliens Amazonas-jungle, besluttede nogle lokale fiskere at give den eventyrlysne ekspræsident smæk for skillingen.
De blokerede en del af Rio Aripuana med fiskenet og hældte en stor flok sultne rødmavede piranhaer derned. Da Roosevelt og hans følge af ansatte og journalister ankom, indskærpede fiskerne, at de endelig ikke måtte bade i floden eller krydse den, fordi de så ville blive angrebet og ædt af piranhaer. Roosevelt var skeptisk, men brasilianerne tog en gammel syg ko, der havde et stor blodigt sår, og smed den i floden – på det sted, hvor de havde isoleret de sultne piranhaer med net, som gæsterne ikke kunne se. Tilskuerne så chokeret koen blive »forvandlet til et skelet på få øjeblikke«. Roosevelt konkluderede året efter i sin rejsebeskrivelse ’Through the Brazilian Wilderness’, at piranhaen var »den mest glubske fisk i verden«, fordi den i modsætning til hajer og barracudaer ikke tøvede med at angribe noget, der var meget større end den selv.
