,Gennem seks år har danske forskere stirret op mod nattehimmelen gennem en kikkert, der er placeret i Chile.
Det gør, at de nu kan sætte tal på mængden af planeter i Mælkevejen. Og det tal er højt: Der må være milliarder af planeter, fremgår det af undersøgelser, som Niels Bohr Instituttet i København har deltaget i.
De præsenterer tallene i tidsskriftet Natures seneste nummer.
På længere sigt vil man forsøge at finde tegn på liv på nogle af de cirka 10 milliarder planeter, der ligger i den beboelige zone omkring stjernerne.
LÆS OGSÅ Forskere: Hvor pokker er den planet?
Og der er nok af gemmesteder i passende afstand fra stjernerne: »Der er i gennemsnit 4 planeter omkring en typisk stjerne«, siger lektor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet.
»Det er første gang, man kan sige noget om, hvordan en gennemsnitsstjernes omgivelser ser ud«, mener den danske forsker.
Få i den rigtige afstand fra stjernerne
Ifølge Gråe Jørgensen vil de fire planeter typisk være i den indre del af et solsystem, og mange af dem vil være omtrent af Jordens størrelse.
Kun nogle få af dem vil ligge i den beboelige zone omkring deres stjerner: Ikke så tæt på, at der bliver for varmt og heller ikke så langt ude, at vand ikke kan findes i flydende form.
Danskere finder planet, der ligner JordenDa der er 100 milliarder stjerner i Mælkevejen, vil antallet af planeter i den beboelige zone alligevel nå op omkring 10 milliarder.
Det skal ikke tages som en indikation af, at der må være liv på planeterne, understreger Niels Bohr-instituttets forsker.
Han peger på, at vort eget solsystem er usædvanligt, fordi det længst væk fra Solen har fire gasplaneter uden fast overflade.
Vort solsystem er specielt
Det rejser spørgsmålet om gasplaneternes betydning for livets opståen på Jorden.
»Det, at vi lever et sted, der er ualmindeligt - betyder det noget for, at vi er her?«, lyder det retoriske spørgsmål fra Uffe Gråe Jørgensen.
»Jupiter og Saturn spiller en rolle for vandets opståen. De har skubbet rundt på kometerne. Dem har der været 1.000 milliarder af i det ydre solsystem. En del af dem må være kollideret med Jorden«, siger han.
Månens overflade er arret af kometnedslag og afslører, hvor tæt 'beskydningen' af Jorden kan have været. Det viser ifølge Gråe Jørgensen, at det vand, der findes på vores planet må være kommet med kometerne.
LÆS MERE
Forskere: Verdenshavene kom fra rummetSiden har en række tilfældige begivenheder skabt det liv på kloden, vi kender. Det illustrerer, at det ikke er nogen selvfølge, at avanceret liv opstår, når muligheden er til stede.
Hvor er E.T.?
Dermed kan opdagelsen af de mange planeter i den beboelige zone rundt om en stjerne ikke tages som en indikation af sandsynligheden for at finde liv på andre planeter, understreger han.
»Hvorfor vrimler det ikke med rumvæsener? Det må tyde på, at liv ikke opstår automatisk og at ingen i givet fald har passeret vort stadie«, mener Niels Bohr-forskeren.
Forskere: Her er planeterne med størst chance for livHan henviser til det såkaldte Fermiparadoks, der beskriver den omstændighed, at selv om der kan være høj sandsynlighed for liv et eller andet sted i universet, ikke har fundet nogen tegn på, at der findes avancerede civilisationer som vor egen.
»Det nye er, at vi i dag véd, at der er så mange som ti milliarder planeter med den rigtige temperatur til at liv i princippet kunne eksistere på hver enkelt af dem, men alligevel vrimler det ikke med rumvæsener, der besøger os hele tiden. Det er et paradoks«, siger Uffe Gråe Jørgensen til politiken.dk.
Superkikkert skal se på afslørende atmosfærer
Han venter, at forskerne om få år vil gå i gang med at se nærmere på nogle af de mange planeter, der kan være interessante at studere nærmere. En ny kikkert er på vej. Den vil kunne optage direkte billeder af jordlignende planeter og se, om deres atmosfærer giver et fingerpeg om livet på planeten.
LÆS OGSÅ Planet-jægere: Jorden er ikke alene
»Ser man Jorden udefra ville man kunne se, at atmosfæren er ude af kemisk ligevægt. Det skyldes store mængder af ilt og metan, der udskilles af livet på Jorden. Det kan ses på meget lang afstand«, forklarer Uffe Gråe Jørgensen.
Det er den slags tegn, europæiske forskere håber at kunne komme til at kigge efter, når den nye og kraftigere fælleseuropæiske kikkert er bygget - et projekt, der vel at mærke lægger adskillige år ude i fremtiden.
fortsæt med at læse
