Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Robotkopi. For at forstå, hvad robotter egentlig er og kan, fik Henrik Scharfe bygget en robotkopi af sig selv i Japan i 2010. Han gav robotten navnet Geminoid-DK.
Foto: Gorm Olesen

Robotkopi. For at forstå, hvad robotter egentlig er og kan, fik Henrik Scharfe bygget en robotkopi af sig selv i Japan i 2010. Han gav robotten navnet Geminoid-DK.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk professor: Sig goddag til min maskinelle tvilling

Danske Henrik Scharfe fortæller om sine erfaringer med robottvillingen.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 2010 traf jeg en afgørende beslutning. For at forstå, hvad robotter egentlig er og kan, fik jeg bygget en robotkopi af mig selv i Japan. Robotten var den tredje i Geminoid-serien, og jeg gav den navnet Geminoid-DK. Geminoid betyder tvillingeagtig, og jeg troede, at efternavnet DK ville gøre det klart for de fleste, at her var tale om en dansk en af slagsen. Det har dog vist sig at kræve en del forklaring rundt om i verden.

Meget tyder på, at vi nærmer os en tilværelse, hvor robotter på arbejdspladsen, i hjemmet, i skoler og på institutioner bliver mere og mere almindelige. EU har afsat betydelige midler til forskning i robotter, Google har for nylig opkøbt en række robotvirksomheder, Kina og Korea har lige indgået en massiv aftale om fælles forskning på området etc. Alt sammen indikationer på, hvad der kan vente os i en nær fremtid.

Måske er det en helt naturlig teknologisk udvikling, der bygger videre på årtiers erfaringer med computere, som jo også i høj grad påvirker livet i hjem, skole, arbejde etc. Men fordi robotter både er fysiske og digitale, ændres det teknologiske billede på flere afgørende punkter.

At røre en robot

I Geminoid-DK-projektet har vi hele tiden haft to dagsordener. På den ene side et ønske om at forme den globale dagsorden om fremtidens robotsamfund og på den anden side en interesse i det grundlæggende problem: Hvordan kan vi støtte og opretholde kommunikation, når den ene part er en robot.

I min optik hænger de to dele sammen på den måde, at teoretisk kontrollerede forsøg i laboratoriet giver anledning til at se efter bestemte ting i mødet med offentligheden (både fysisk og online), og samtidig har demonstrationer og almindelig omgang med robotten ført til nye laboratorieforsøg.

Det kan godt være, at superrealistiske menneskelignende robotter forbliver undtagelsen snarere end reglen, men arbejdet med netop en android robot har givet gode muligheder for at sige noget præcist om interaktionen mellem menneske og robot. På den måde kan vi nemlig arbejde lige på grænsen mellem, hvad det vil sige at være menneske, og hvad det vil sige at være maskine.

I et forsøg ville vi undersøge, om fysisk berøring havde betydning for, hvor meget tillid vi har til en robot. En gruppe forsøgsdeltagere skulle spille et spil med robotten. Spillet gik ud på at satse et pengebeløb, som modparten så kan fordoble eller tredoble, hvis han ville, hvorefter hele puljen tilfaldt den, der har satset beløbet.

Alle deltagere blev på forhånd introduceret til robotten, men den ene halvdel af gruppen blev opfordret til at lægge en hånd på robottens skulder og mærke hans vejrtrækning. Imens de gjorde det, gengældte en assistent ved forsøget berøringen ved let at lægge en hånd på deltagerens skulder. Den anden halvdel af gruppen måtte ikke røre ved robotten, og der var ingen fysisk kontakt mellem assistent og deltager.

Det viste sig, at ’berøringsgruppen’ gennemsnitligt var villige til at satse 25 pct. flere penge under spillet, end kontrolgruppen var. Det er et interessant resultat, fordi vi kender lignende resultater fra forsøg med mennesker, hvor netop berøring får folk til at satse mere. Nogle regler for vellykket kommunikation kan altså overføres direkte til interaktionen mellem menneske og robot.

Når robotten overtager undervisningen

I et andet forsøg skulle robotten holde en forelæsning for en stor gruppe studerende. Til vores overraskelse opdagede en del af de studerende ikke, at forelæseren var en robot, før i pausen. Vi tolker det resultat som et udtryk for, at kommunikationen faktisk blev opretholdt i de 45 minutter, forelæsningen varede.

I et tredje forsøg sad Geminoid-DK i en herretøjsbutik og talte med kunderne. Ideen var at lege med forestillingen om en ny type af mannequin. Interessant nok var det meget vanskeligt at få kunderne til at mærke kvaliteten af den sweater, robotten havde på, selv om det er almindeligt kendt, at de fleste af os køber tøj med fingrene.

På Antvorskov Skolen hjælper små robotter til i undervisningen. De kan både snakke engelsk, øve tabeller og ikke mindst danse macarena.

13-årige Mikkel har været med til at programmere robotterne, og ifølge ham bliver ens dag 20 procent bedre af at se folks første reaktion på robotten.

Kilde: Politiken.tv

Tilsammen har disse og andre forsøg styrket ideen om det, jeg kalder blandet tilstedeværelse. Vi forholder os nemlig hverken til den androide robot som menneske eller som maskine, men i vores forestillingsverden blander vi de to indtryk til et nyt billede, som så er det, vi forholder os til. Mange forsøg og demonstrationer har efterhånden lært os, hvordan vi kan designe interaktionen enten i retning af det mere menneskelige eller i retning af det mere maskinagtige. Det har vist sig, at både køn, alder og situation er helt afgørende for, hvad vi hæfter os ved i interaktionen med en android robot.

Mindre børn tenderer til at finde robotten uhyggelig, når den bevæger sig automatisk, men hvis vi slukker de automatiske systemer og kun bevæger én del af ansigtet ad gangen, lyser børnene i reglen op i store smil. For teenagere er det præcist modsat: For dem virker de automatiske bevægelser beroligende, mens marionetbevægelser til gengæld virker foruroligende. Den type af resultater betyder, at vi kan bidrage til udviklingen af fremtidige robotter, fordi vi nu har en langt mere nuanceret forståelse for, hvilke faktorer der er de vigtigste.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De resultater, vi har opnået, hænger meget fint sammen med andre forskningsresultater i det felt, der hedder human-robot interaction. Men hvor er udviklingen på vej hen? Hvad kan vi forvente på robotfronten? Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, men der er alligevel nogle fingerpeg om retningen. Her kommer tre hurtige.

Fra værktøj til kollega

Aldebaran har for nyligt lanceret robotten Pepper, en humanoid robot på størrelse med en 8-årig. Den er tænkt til hjemmebrug og er interessant af to grunde. For det første koster den kun 2.000 dollars, så prismæssigt kan den sammenlignes med en god hjemmecomputer. For det andet er hensigten, at robottens software kan fungere ved hjælp af apps. Det betyder, at mange udviklere kan komme til at bygge og sælge små services, på samme måde som vi kender det fra mobiltelefoner. Jeg vil ikke nødvendigvis anbefale, at man investerer sine spareskillinger i lige nøjagtig den robot, men principperne er vigtige at lægge mærke til.

For mange af os er drømmen om mange systemer, der arbejder og fungerer sammen, stadigvæk en noget tåget vision. Hvorfor ved min bilnavigation for eksempel ikke, hvor jeg skal hen, når det jo står i min elektroniske kalender? Men der forskes meget i at udnytte forskellige typer af robotters særlige egenskaber i avancerede samarbejder. Et godt eksempel på det er opgaver inden for militær, redningstjenester og miljøbevaring. I katastrofeområder er land- og bykort næsten altid det første, der forsvinder. Droner i luften og crawlers på landjorden benyttes allerede flere steder til i fællesskab at lave nye kort. Den type af teknologier kan let finde mange andre anvendelsesområder – også i en nær fremtid.

Der er en betydelig interesse i at skabe nye typer af samarbejdsrelationer både på produktionsgulvet og i dagligstuen. Her bevæger vi os mod en situation, hvor teknik bevæger sig fra at være værktøj til at være en art kolleger. En spændende udfordring er her at finde ind til kernen af, hvad en robot egentligt er. Altså: Hvad betyder det egentlig at være forankret i både en fysisk og en digital verden? Hvordan vil det for eksempel se ud, hvis en robot skulle overtage en del af lektiehjælpen for min søn i 6. klasse?

Når vi arbejder med matematikken hjemme i stuen, sker det ofte med en blanding af digitale og analoge medier. En robot i den rolle vil have brug for at pege på det regnestykke, vi er kommet til, men i min tanke giver det ingen mening, at den også skal taste tal ind i en lommeregner. Den har jo allerede fri adgang til regneark, så hvorfor skulle den bruge et interface, der er beregnet til mennesker? Udfordringen her består i at finde en løsning, der giver mening for både menneske og maskine. Og der må være bedre løsninger på det problem end en tablet i panden.

Robotteknologier indtager en central plads

Der er gode grunde til at tro, at robotteknologier vil indtage en central plads i fremtidens teknologiske landskab, måske endda som et af de definerende områder for dette århundredes udvikling. Der er også gode grunde til at mene, at robotteknologier i høj grad kan betegnes som ’disruptive technologies’ og vil skabe både nye muligheder og nye markeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Netop nu ser vi en række robotteknologier modnes, og den udvikling kommer sandsynligvis til at omdefinere mange områder af livet, som vi kender det. Det gælder transport og servicer, private virksomheder og offentlige institutioner, markeder og andre økonomiske forhold, undervisning og underholdning samt sundhed og velfærd.

Og mens vi venter på det, er etikere og jurister gået i gang med at overveje, hvordan sådan et område kan reguleres i fremtiden. I projektet robolaw.eu kan man blandt andet læse om etiske og juridiske forhold vedrørende elektroniske identiteter (electronic personhood), altså de tilfælde, hvor robotter må anses som handlende individer.

Indtil videre bærer vi selv ansvaret for udviklingen, men det er en reel mulighed, at fremtidens innovation bliver et delt foretagende. For mig bliver det endnu en anledning til at tænke dybt over, hvad det vil sige at være menneske. Og jeg tror på, at kun gennem en dyb forståelse for, hvad der adskiller os fra elektroniske systemer, kan fremtidens teknologi bringe lykke. Muligheden er der.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden