Når den særlige astronomiske begivenhed finder sted i dag mellem klokken 10.47 og 10.50 i Danmark, hvor solformørkelsen når sit maksimum og Månen langsomt bevæger sig ind foran Solen og efterlader sig en lang skygge over en meget lille del af jordkloden. Så er det en række geometriske forhold, der går op i en højere enhed.

»Under en solformørkelse står Solen, Månen og Jorden på en lige linje, således at man har Solen først, månen, og så Jorden. Og så er det så snedigt lavet, at det passer med afstanden fra Jorden til Månen og Månen til Solen, så stort set hele solskiven bliver dækket«, fortæller Christoffer Karoff, der er Postdoc på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

ØJENLÆGE ADVARER

Men at Månen går ind og skygger for solens stråler, er i sig selv ikke noget særligt, for det sker i virkeligheden hele tiden, men det er bare kun to gange om året, at vi på Jorden oplever den totale solformørkelse.

»Det meste af tiden vil Månens skygge skyde forbi Jorden, så det er kun to gange om året, hvor det passer. Og der kan månen kun lige dække for Solen, og derfor bliver skyggen så lille, at man kun oplever 100 procent skygge på et meget lille punkt på Jorden«, siger Lars Petersen, der er Planetarieleder på Orion Planetarium og befinder sig på Færøerne i dagens anledning.

Solformørkelser er dog forskellige, og da Månens bane om Jorden er ellipseformet, så afhænger den egentlig solformørkelse af afstanden mellem Månen og Jorden. Jo længere væk Månen er fra Jorden, jo større en ring af Solen, vil være synlig rundt om månen i det øjeblik, solformørkelsen står på.

I Danmark vil Solen være mellem 80 og 85 procent dækket, men rejser man lidt længere nordpå til Færøerne eller Svalbard, så vil Solen stort set forsvinde helt. Et fænomen der sker godt hvert år, men som yderst sjældent kommer så tæt på Danmark. Sidst vi kunne opleve en så markant solformørkelse under vores himmelstrøg var i 1999, mens den sidste totale solformørkelse i Danmark fandt sted 28. juli 1851.

Hvert år opstår der solformørkelser forskellige steder, og i 2016 vil det blandt andet ske i Indonesien, mens der i 2017 vil være total solformørkelse i USA.

Vigtig historievidenskabelig betydning

Solformørkelserne har på mange måder været med til at gøre forskere klogere på Solen og Jordens solsystem, da man i de få minutter, solformørkelsen står på, har særligt gode muligheder for at studere atmosfæren omkring solen.

»Historisk har solformørkelser haft stor betydning. Man har kunnet studere Solens atmosfære, fordi man får blokeret lyset fra overfladen, så man kan se den her ring, der lyser op. Her har man fundet ud af, at den består af en indre kromosfære og en korona, og det specielle ved dem er, at de er forholdsvis varme. Kromosfæren kan nå op over 20.000 grader og koronaen kan nå op på flere millioner grader«, fortæller Christoffer Karoff.

Kromosfæren er det inderste lag, der ligger rundt om solen. Det vil man kunne se som et violet lag lige omkring solen, hvis man er på Færøerne, mens den totale solformørkelse står på. Koronaen er ifølge Christoffer Karoff et større »diffust« område, der udsender meget lidt lys, men som vil kunne anes under selve solformørkelsen.

»Koronaen er svær at se, fordi det er utrolig varmt, og derfor sender den ikke så meget synligt lys, men i stedet ultraviolet og røntgen lys, som vores øjne ikke kan opfatte«.

Derudover har det engang så mystiske fænomen også bidraget til at bekræfte Albert Einsteins relativitetsteori.

»Når Solen er formørket, så kan man se stjernerne på himlen, og det er en måde, hvorpå man kan efterprøve relativitetsteorien. Den siger nemlig noget om, at lyset bliver afbøjet af tunge masser, og hvis man ser en stjerne tæt på solen, så kan man fra jorden måle dens vinkel til Solen ved hjælp af formørkelsen. Fordi stjernelyset bliver afbøjet af solens tyngde, så vil det se ud som om, at vinklen er mindre, end den burde være, og det bekræfter Einsteins teori«, fortæller Lars Petersen

I dag har solformørkelsen dog ikke den store indflydelse på forskernes viden om Solens atmosfære, da man er i stand til at skabe en kunstig solformørkelse.

»Det er oplevelsen, fornemmelsen og det her naturskuespil, der er fascinerende«, siger Lars Petersen.