0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Animation. Klik på NÆSTE i nederste højre hjørne for at komme videre.

Animation: Sådan opstår en blodrød supermåne

Blodrødt lys skinner fra månen i nat. Og først igen om 18 år.

FOR ABONNENTER

I morgen tidlig mellem klokken 4.11 og 5.27 vil man kunne opleve noget, der kun er sket fem gange de seneste 100 år. En superstor blodmåne.

Fænomenet bliver fremkaldt af en total måneformørkelse, som topper klokken 4.47 mandag morgen. Det skyldes, at månen glider ind i jordens skygge. Fuldmånen er så tæt på jorden, som den kan komme i sin ellipseformede bane. Derfor vil fuldmånen fremstå 14 procent større, end de fuldmåner vi plejer at være vidne til, og derfor kalder man den en supermåne.

Supermånen bliver ikke mørk, når jorden skygger for solens stråler, men derimod rustrød.

Det kan virke sært. Her skal man huske på, at det hvide lys består af alle regnbuens farver. Når sollyset rammer jordens atmosfære, vil alle farverne reflekteres i alle mulige retninger af partiklerne i atmosfæren og ’filtreres’ fra. Det vil ske i mindre grad for det røde lys, som vil passere gennem atmosfæren, blive afbøjet en smule og rette en rød lyskegle mod månen. Månen har derfor fået øgenavnet ’blodmåne’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce