Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kendis. Pigen, der blev kendt for det korte snoreskørt og den korte bluse, der blottede hendes maveskind, er blevet berømt uden for landets grænser.
Foto: Nationalmuseet

Kendis. Pigen, der blev kendt for det korte snoreskørt og den korte bluse, der blottede hendes maveskind, er blevet berømt uden for landets grænser.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Egtvedpigen hitter på top 10

På listen over de 10 største arkæologiske opdagelser i verden i 2015 finder man den lyshårede pige fra Egtved, som i år viste sig at være en indvandrer, der kom langvejsfra.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I maj blev der offentliggjort et dansk forskningsresultat, der har givet genlyd i hele verden. Analyser af hår, tænder og negle fra Danmarks ikoniske pige fra bronzealderen afslørede, at hun ikke var født og opvokset i Egtved, men kom langvejsfra og havde bevæget sig over store afstande på flere hundrede kilometer i den sidste del af sit voksne liv, før hun blev begravet i Egtved.

Det var seniorforsker Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet i København, som stod i spidsen for den opsigtsvækkende forskning, som blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, som hører under Nature. Hun har som den første i verden kunnet afsløre et fortidsmenneskes færden i den sidste del af livet ved at analysere hår og negle for strontium-isotoper. Hos pigen, der blev kendt for det korte snoreskørt og den korte bluse, der blottede hendes maveskind.

»Analyserne afslørede, at hun kort op til sin død ikke befandt sig i Egtved, men flere hundrede kilometer fra det område, vi i dag kender som Danmark. Måske var hun tilbage for at besøge sit barndomsland, for vi kunne med analyse af en kindtand også afsløre, at hun ikke var opvokset i Danmark, men langt herfra. Det kunne være i Schwarzwald i Sydvesttyskland, et sted i England eller et helt tredje sted. Så Egtvedpigen var ikke blot en lokal lyshåret pige fra Egtved, men en berejst ung kvinde«, siger Karin Margarita Frei.

Opdagelsen er så stor, at den netop er kommet på listen over de ti største arkæologiske opdagelser i verden i 2015. En liste, der også tæller det opsigtsvækkende fund af knogler i en hule i Sydafrika fra en hidtil ukendt tidlig menneskeart, homo naledi. Det er det videnskabelige magasin Archaeology, der publiceres af The Archaelogical Institute of America, der hvert år udnævner de ti største arkæologiske opdagelser i det forgangne år.

»Vi er meget stolte af at komme på den liste, og nu kan det altså ikke blive større. Lige siden offentliggørelsen er jeg blevet kimet ned af verdens journalister, og selv om der er gået over et halvt år, bliver jeg stadig kontaktet af medier nærmest hver uge, som vil høre mere om den legendariske Egtvedpige«, siger Karin Margarita Frei.

Dansk fokus på indvandrerstatus

Der har været forskel på, hvordan medierne har valgt dække nyheden om pigen fra Egtved.

»I Danmark har man fokuseret på, at hun var indvandrer og ikke var pæredansk, som man ellers gik og troede. I Tyskland finder man det interessant, at en kvinde fra Schwarzwald pendlede mellem Sydtyskland og Egtved som en sand globetrotter og endte sine dage nordpå. Og det selv om vores forskning ikke med garanti kan slå fast, at hun kom fra Schwarzwald, men blot, at hun kom langvejsfra«, siger Karin Margarita Frei.

I resten af verden har man mere valgt at fokusere på, at man nu har bevis på, at folk fra bronzealderen bevægede sig hurtigt over store afstande for 3.400 år siden, og at det ikke kun var mandlige krigere eller handelsmænd forundt, men også kvinder.

»Selv om Egtvedpigen måske er blevet giftet bort til en lokal høvding i Egtved, så har det tilsyneladende ikke begrænset hendes bevægelsesfrihed. Det tyder til en vis grad på, at hun har været en handlekraftig, magtfuld og selvstændig kvinde«, siger seniorforskeren.

Var Egtvedpigen enestående?

Karin Margarita Frei har i sit arbejde modtaget økonomisk støtte fra fonde som Danmarks Grundforskningsfond og Carlsbergfondet, og hun har netop modtaget et nyt forskningslegat fra sidstnævnte. Med legatet ’Semper Ardens’ følger tre millioner kroner, så hun kan fortsætte den banebrydende forskning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi vil nu undersøge andre velbevarede kvinder af høj status i egetræskister fra bronzealderen, som er fundet i gravhøje i Danmark. For vi vil gerne vide, om andre højtstående kvinder fra den samme periode også kom langvejsfra og rejste frem og tilbage, eller om Egtvedpigen var enestående og ganske særlig. Hvis de andre viser sig at have et lige så dynamisk liv som Egtvedpigen, er vi for alvor blevet klogere på, hvordan livet foregik på den tid, og at verden dengang var mere globaliseret, end vi hidtil har turdet tro på«, siger Karin Frei med henvisning til den aktuelle flygtningestrøm:

»Tidligere kunne vi ikke forestille os, at folk fra bronzealderen kunne bevæge sig over så store afstande på relativt kort tid. Men i denne tid har vi i Europa været vidne til, at mennesker hurtigt kan nå langt til fods, og billeder af flygtninge på en dansk motorvej giver stof til eftertanke«.

Det første mumie, der skal lægge krop til nye analyser, er Skrydstrupkvinden fra bronzealderen, der blev fundet i en gravhøj i Skrydstrup i Sønderjylland i 1935. I dag ligger hun i en montre på Nationalmuseet i rummet, der støder op til montren med Egtvedpigen. Hun bar store øreringe af guld og havde et langt hår på cirka 50 centimeter. Hendes knogler er modsat Egtvedpigens velbevarede.

»Med så langt hår vil vi kunne afsløre, hvor hun færdedes de sidste fire år af sit liv. Det vil – sammen med en analyse af hendes kindtænder – kunne afsløre, om hun var født og opvokset under andre himmelstrøg, og om hun vandrede rundt i verden ligesom Egtvedpigen«, siger Karin Margarita Frei.

Klogere på andre mumier

Nyheden om den banebrydende danske teknik har naturligvis også bredt sig i forskerkredse, og Karin Margarita Frei får mange henvendelser fra internationale forskere, der vil lære at bruge teknikken til at blive klogere på andre mumier fra andre perioder og kulturer. Da Karin Margarita Frei for nylig var på rejse i Peru, blev hun kontaktet af den peruanske kemiprofessor Olga Rivera. Hun vil gerne bruge teknikken til at undersøge de tre verdensberømte og meget velbevarede inkamumier af børn, som blev ofret af inkaerne og begravet i Andesbjergene i Argentina mere end 6.000 meters højde for cirka 500 år siden.

»Vi er nu i gang med at undersøge mulighederne for at indlede et samarbejde, hvor vi med min teknik skal forsøge at blive klogere på, hvor inkaerne præcis kom fra, og hvilken rute de tog hen til vulkanen Llullaillaco for at gennemføre ofringen«, siger Karin Margarita Frei.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I de seneste tre år har Egtvedpigen fyldt meget i Karin Margarita Freis liv. Så meget, at hun har drømt om hende.

»Det er stadig uvist, hvor hun lige præcis kom fra. Schwarzwald i Sydvesttyskland er bestemt en mulighed, men det er langtfra sikkert. Så da jeg mødte Egtvedpigen i en drøm, spurgte jeg hende, hvor hun kom fra. Men inden hun nåede at svare, forsvandt hun«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden