I maj blev der offentliggjort et dansk forskningsresultat, der har givet genlyd i hele verden. Analyser af hår, tænder og negle fra Danmarks ikoniske pige fra bronzealderen afslørede, at hun ikke var født og opvokset i Egtved, men kom langvejsfra og havde bevæget sig over store afstande på flere hundrede kilometer i den sidste del af sit voksne liv, før hun blev begravet i Egtved.
Det var seniorforsker Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet i København, som stod i spidsen for den opsigtsvækkende forskning, som blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, som hører under Nature. Hun har som den første i verden kunnet afsløre et fortidsmenneskes færden i den sidste del af livet ved at analysere hår og negle for strontium-isotoper. Hos pigen, der blev kendt for det korte snoreskørt og den korte bluse, der blottede hendes maveskind.
»Analyserne afslørede, at hun kort op til sin død ikke befandt sig i Egtved, men flere hundrede kilometer fra det område, vi i dag kender som Danmark. Måske var hun tilbage for at besøge sit barndomsland, for vi kunne med analyse af en kindtand også afsløre, at hun ikke var opvokset i Danmark, men langt herfra. Det kunne være i Schwarzwald i Sydvesttyskland, et sted i England eller et helt tredje sted. Så Egtvedpigen var ikke blot en lokal lyshåret pige fra Egtved, men en berejst ung kvinde«, siger Karin Margarita Frei.
Opdagelsen er så stor, at den netop er kommet på listen over de ti største arkæologiske opdagelser i verden i 2015. En liste, der også tæller det opsigtsvækkende fund af knogler i en hule i Sydafrika fra en hidtil ukendt tidlig menneskeart, homo naledi. Det er det videnskabelige magasin Archaeology, der publiceres af The Archaelogical Institute of America, der hvert år udnævner de ti største arkæologiske opdagelser i det forgangne år.
»Vi er meget stolte af at komme på den liste, og nu kan det altså ikke blive større. Lige siden offentliggørelsen er jeg blevet kimet ned af verdens journalister, og selv om der er gået over et halvt år, bliver jeg stadig kontaktet af medier nærmest hver uge, som vil høre mere om den legendariske Egtvedpige«, siger Karin Margarita Frei.
Dansk fokus på indvandrerstatus
Der har været forskel på, hvordan medierne har valgt dække nyheden om pigen fra Egtved.
»I Danmark har man fokuseret på, at hun var indvandrer og ikke var pæredansk, som man ellers gik og troede. I Tyskland finder man det interessant, at en kvinde fra Schwarzwald pendlede mellem Sydtyskland og Egtved som en sand globetrotter og endte sine dage nordpå. Og det selv om vores forskning ikke med garanti kan slå fast, at hun kom fra Schwarzwald, men blot, at hun kom langvejsfra«, siger Karin Margarita Frei.
I resten af verden har man mere valgt at fokusere på, at man nu har bevis på, at folk fra bronzealderen bevægede sig hurtigt over store afstande for 3.400 år siden, og at det ikke kun var mandlige krigere eller handelsmænd forundt, men også kvinder.
»Selv om Egtvedpigen måske er blevet giftet bort til en lokal høvding i Egtved, så har det tilsyneladende ikke begrænset hendes bevægelsesfrihed. Det tyder til en vis grad på, at hun har været en handlekraftig, magtfuld og selvstændig kvinde«, siger seniorforskeren.
Var Egtvedpigen enestående?
Karin Margarita Frei har i sit arbejde modtaget økonomisk støtte fra fonde som Danmarks Grundforskningsfond og Carlsbergfondet, og hun har netop modtaget et nyt forskningslegat fra sidstnævnte. Med legatet ’Semper Ardens’ følger tre millioner kroner, så hun kan fortsætte den banebrydende forskning.
