Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Winther (arkiv)
Foto: Mads Winther (arkiv)

Slikmund. Ny forskning mener at vise, at sukkertrangen kommer fra leveren.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny viden: Den søde tand sidder måske i leveren

Danske og amerikanske forskere har i museforsøg manipuleret med et hormon, som mennesket også naturligt producerer.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Måske er ’den søde tand’ – både i forbindelse med julens marcipanorgier og når den resten af året bider til – styret af en mekanisme med sæde i vores lever. Det viser et nyt videnskabeligt studie udført af forskere ved Københavns Universitet og det amerikanske University of Iowa.

På sigt er det måske muligt at hjælpe mennesker med en løbsk sukkertrang

Deres arbejde, som netop er publiceret i det meget anerkendte videnskabstidsskrift Cell Metabolism, handler om et hormon – FGF21 – som mennesket og andre pattedyr producerer i leveren. Og det er dette hormon, som ser ud til at have en markant indvirkning på vores trang til at spise sukker.

»Vi er endnu ikke så langt, at denne viden kan bruges terapeutisk til at hjælpe mennesker med at kontrollere en løbsk sukkertrang. Men på sigt er det måske muligt«, siger Stephanie von Holstein-Rathlou, der er molekylær biomediciner ved Metabolismecentret på Københavns Universitet og førsteforfatter på den videnskabelige artikel.

Tidligere forsøg har vist, at visse forandringer i de gener, der styrer leverens produktion af FGF21, har en tendens til at påvirke et menneskes foretrukne kostsammensætning – og at hormonet derfor har en form for appetitregulerende funktion. Man har imidlertid ikke kunnet sige, om det betyder fravalg – eller tilvalg – af bestemte fødeemner, og det var lige præcis her, det dansk-amerikanske forskerhold valgte at sætte ind.

Daglig hormonsprøjte

Hypotesen var, at FGF21 måske spiller en central rolle bag trangen til at spise sødt, og for at undersøge dette måtte der gennemføres en række museforsøg, siger Stephanie von Holstein-Rathlou:

»Vi gav musene injektioner med FGF21 over en periode på syv dage. De fik en dosis om dagen, hvilket markant forhøjede deres indhold af hormonet – det kunne vi måle gennem blodprøver. Spørgsmålet var selvfølgelig, hvordan det ville påvirke deres trang til sukker, og det fik vi en indikation af, allerede to timer efter dyrene havde fået den første sprøjte«.

Musene havde i løbet af forsøget ad libitum-adgang til to madskåle – den ene med ganske almindeligt gnaverfoder, den anden med et meget sukkerholdigt foder, i realiteten det rene slik, fortæller Stephanie von Holstein-Rathlou:

»Under normale omstændigheder ville musene kaste sig over den søde skål og ikke værdige foderet i den anden et blik. Sådan var det også i de første to timer af forsøget, men så begyndte det høje FGF21-niveau, som dyrene på grund af vores injektioner havde i deres blodsystem, for alvor at virke. Og resultatet var, at musene blev ligeglade med sukkeret. De havde tilsyneladende fået nok, og nu interesserede de søde sager dem ikke længere«.

At der var en sammenhæng mellem et højt indhold af hormonet og musenes reducerede sukkertrang, viste sig igen, da forsøget holdt op, siger Stephanie von Holstein-Rathlou: »Et par dage efter den sidste injektion var dyrene tilbage på et FGF21-niveau svarende til det, de selv naturligt producerede. Og da vi på dette tidspunkt atter gav dem mulighed for at vælge mellem normalt foder og ’slikfoder’, var de ikke i tvivl – de gik benhårdt efter det søde«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den rolle, FGF21 ser ud til at spille i forbindelse med sukker, kan beskrives som en slags stopmekanisme, forklarer hun:

»Vi gav i et andet forsøg laboratoriemus lov til at gnaske alt det sukker i sig, de havde lyst til – uden at vi manipulerede deres niveau af hormonet. Mens dyrene grovåd sukker, tog vi løbende blodprøver, som klart viste, at jo mere sukker den enkelte mus spiste, desto mere af det særlige hormon producerede den i sin lever. Så tilsyneladende fungerer hormonet som en form for bremse, der skal forhindre, at kroppen bliver overbelastet af sukker. Formentlig ved at sende et ’hold inde-signal’ til hjernen«.

Forskere ved Metabolismecentret på Københavns Universitet vil nu foretage målinger af hormonet hos mennesker, der har en meget sød tand. Viser målingerne et lavt niveau af FGF21 hos slikmunde, vil man teoretisk kunne dæmpe disse menneskers sukkertrang ved at give dem et tilskud af hormonet. Men det vil tage år, inden man eventuelt når dertil, pointerer Stephanie von Holstein-Rathlou.

I en anden FGF21-artikel viser forskere fra University of Texas i museforsøg, at høje koncentrationer af hormonet også dæmper trangen til alkohol.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden