Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DPA/Rolf Vennenbernd/picture-allianc
Foto: DPA/Rolf Vennenbernd/picture-allianc

Diabetes. Ny dansk forksning kan hjælpe med at forbedre behandlingen af diabetes.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere afslører ny kilde til livsvigtigt hormon

Et hormon, der regulerer vores blodsukker, bliver ikke kun produceret i bugspytkirtlen som hidtil troet, viser ny dansk forskning. Den nye viden kan blive en vej til at forbedre behandlingen af diabetes.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Menneskekroppen er blevet studeret i mange hundrede år, og man skulle ikke tro, at den forskningsmæssigt kunne byde på nye overraskelser, som har fundamental betydning for forståelsen af vores stofskifte og sundhed.

For eksempel er det lærebogsstof, at de to livsvigtige hormoner insulin og glukagon, der regulerer vores blodsukker, bliver produceret i bugspytkirtlen og kun der. Men nu skal lærebøgerne skrives om, og verdens lægestuderende bør spidse ører, hvis de skal have en trumf i ærmet til eksamen i menneskekroppens fysiologi.

For et dansk-tysk forskerhold med deltagelse fra Københavns Universitet, Rigshospitalet og Gentofte Hospital har opdaget, at 10 danske patienter, der har fået fjernet hele deres bugspytkirtel i forbindelse med en kræftsygdom, stadig kan producere hormonet, og når deres tarme stimuleres med sukker stiger produktionen dramatisk.

»Det kom virkelig bag på os, at vi kunne spore hormonet hos patienter, som ikke har en bugspytkirtel. For det betyder, at der er et andet sted i kroppen, hvor produktionen af det livsvigtige hormon kan foregå. Så vi har fået en ny viden om menneskekroppen, som man ikke havde før. Så nu skal de fysiologiske lærebøger skrives om«, siger overlæge og ph.d. Filip Krag Knop, der er leder af Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital.

Nyt fokus i kampen mod diabetes

Han har sammen med ph.d.-studerende og læge Asger Lund stået i spidsen for undersøgelsen. Nyheden er netop blevet offentliggjort i ’Diabetes’, der er verdens førende tidsskrift, når det drejer sig om udforskning af sukkersyge. For opdagelsen er ikke kun vigtig for vores forståelse af menneskekroppen. Det vil også kunne inspirere verdens forskere til at fokusere på et andet organ end bugspytkirtlen i diabetesforskningen.

»Siden opdagelsen af insulin i 1921 har man fokuseret på bugspytkirtlen, fordi det er det organ, som er ramt i diabetes. For eksempel har patienter med type 1-diabetes mistet de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Men nu har vi fundet ud af, at det andet hormon, som også er med til at regulere vores blodsukker og som diabetespatienter laver for meget af også bliver produceret et andet sted i kroppen. Den viden kan blive en vigtig brik til at angribe diabetes fra en hidtil uset vinkel«, siger Filip Krag Knop.

Det er stadig uvist, hvor produktionen af glukagon kommer fra hos patienterne uden bugspytkirtel, men noget kunne godt tyde på, at den ekstra hormonfabrik sidder i tarmen.

»Vi har opdaget, at niveauet af glukagon i patienternes blod kun stiger, når de får sukker gennem munden og dermed gennem tarmen. Det sker ikke, hvis vi sprøjter sukkervand direkte ind i deres årer. Så det er altovervejende sandsynligt, at det andet organ, der udover bugspytkirtlen, kan producere glukagon, er tarmen. Det undersøger vi nu nærmere hos de samme patienter«, siger Filip Krag Knop og fortsætter:

»Måske skal vi vænne os til tanken om, at det ikke kun er bugspytkirtlen, den er gal med i diabetes men også tarmen«.

Insulin er ikke det eneste våben

Historisk set har man i behandlingen af diabetes fokuseret meget på insulin, fordi diabetespatienter har et underskud eller en nedsat virkning af hormonet. Af den grund bliver patienterne typisk behandlet med insulin eller præparater, der stimulerer kroppens egen produktion af insulin for at få det høje blodsukker til at falde. Men i de seneste ti år har man også udviklet medicin, der kan hæmme sekretion af glukagon fra bugspytkirtlen. For diabetespatienter har sammenlignet med raske personer et højere niveau af glukagon i blodet, og det får også blodsukkeret til at stige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nu vil det være interessant at studere, om de lægemidler, man bruger i behandlingen af diabetes og som hæmmer udskillelsen af glukagon fra bugspytkirtlen, også hæmmer produktionen fra den nye kilde, som vi har fundet og som formentlig er tarmen. Hvis det ikke er tilfældet, kunne man med lys og lygte forsøge at finde nye stoffer, der kan hæmme produktionen af glukagon fra den nye kilde. Det er jeg overbevist om, at de store medicinalfirmaer vil være interesseret i i kampen om at forbedre behandlingen«, siger Filip Krag Knop.

Forskningslederen synes, det har været spændende at få ny erkendelse om menneskekroppen.

»Vi har fået lov til at lette lidt på låget til Moder Naturs store kasse, der rummer mystiske ting og sager. Det har været sjovt, og det har mindet om at være en opdagelsesrejsende, der træder rundt nogle steder, hvor ingen har været før«.

DOKUMENTATION: Evidence of Extrapancreatic Glucagon Secretion in Man

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden