Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders Stjernholm, der her ses i mylderet til distortion på Nørrebro, har adhd. Han mener, at diagnosticerede er nødt til selv at tage mere ansvar for at finde den rette behandling.
Foto: DALSGAARD MIRIAM

Anders Stjernholm, der her ses i mylderet til distortion på Nørrebro, har adhd. Han mener, at diagnosticerede er nødt til selv at tage mere ansvar for at finde den rette behandling.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at adhd-medicin virker

Tre danske forskere opfordrer til større forsigtighed ved adhd-medicinering til børn.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Adhd-medicin blev i 2015 givet til flere end 15.000 danske børn og 26.000 voksne. Af Sundhedsstyrelsens retningslinjer fremgår det, at der er god dokumentation for »en moderat til stor effekt« af medicinen til børn og unge i alderen 6-18. Men et hold af danske forskere, der har gennemgået alt tilgængelig forskning i effekten af adhd-medicin, er ikke enige:

»Undersøgelserne af adhd-medicin er for svage til, at Sundhedsstyrelsen i retningslinjerne kan skrive, at der er en veldokumenteret effekt ved behandlingen«, siger Christian Gluud, der er overlæge og leder af Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet.

»Vores budskab er ikke, at patienter skal stoppe med at tage medicin. Jeg har selv 15 års erfaring fra Børne og Ungdomspsykiatrien, og jeg har både oplevet patienter, der havde glæde af medicin og patienter, hvor den ikke havde en god effekt. Men vi skal være ærlige i vores rådgivning af patienter og patienters forældre og sige, at vi ikke har et videnskabeligt grundlag for, at der er en effekt af adhd-medicinering. Derfor bør retningslinjerne ændres«, siger Ole Jakob Storebø, der er seniorforsker ved Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland, og formand for gruppen bag den nye forskningsgennemgang.

»Når børn får en adhd-diagnose, er det i sidste ende altid forældrenes vurdering, hvad der hjælper barnet bedst i deres hverdag, og derfor er det vigtigt, at vi giver en ærlig rådgivning og ikke sætter to streger under medicinering ved at kalde den for videnskabeligt underbygget, når det ikke er tilfældet«, siger han.

Forskningsgennemgangen er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift for amerikanske læger JAMA og er desuden allerede godkendt som et såkaldt Cochrane-review. Cochrane er et internationalt netværk af forskere og institutioner, der gennemgår information fra hele verden omkring effekten af behandlinger i sundhedssystemet.

Professor Jesper Wiborg Schneider fra Center for Dansk Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, har ikke været involveret i den nye forskningsgennemgang, og han bakker op om forskernes systematiske fremgangsmåde:

»Undersøgelserne, som forskerne har gennemgået, bliver i dag brugt som videnskabelige argumenter for medicinering af adhd-patienter (af blandt andet Sundhedsstyrelsen, red.), og især set på den baggrund, synes jeg, det er rimeligt, at undersøgelserne skal leve op til de videnskabelige krav om gennemsigtighed«, siger han.

Forskere sår tvivl om metoder

Hele gruppen bag gennemgangen af undersøgelser af medicinens effekt består af 18 personer, der over 5 år har set på de 185 tilgængelige undersøgelser. Forskerne hævder, at der er metodiske mangler i størstedelen af dem. Det skyldes eksempelvis, at processen omkring fordelingen af patienter i henholdsvis kontrolgruppen og i gruppen, der får medicin, er uklar i 105 af de 185 studier. Det vil sige, at det ikke fremgår, om fordelingen af forsøgspersonerne i de to grupper er tilfældig.

I 83 af de 185 undersøgelser er det ikke beskrevet om de, der måler på effekten hos børnene vidste, om de børn, de skulle vurdere, var i kontrolgruppen eller i gruppen, der får medicin. Det kan eksempelvis være lærere, der skal vurdere om børnenes præstation i skolen er blevet bedre i den tid forsøget løber. De metodiske mangler kan lede til misvisende resultater, og blandt andet derfor er de eksisterende forsøg omkring effekten af medicinen ikke videnskabeligt robuste, argumenterer Christian Gluud.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

9 ud af de 185 undersøgelser af adhd-medicinering har et fokus på alvorlige bivirkninger (hjerteproblemer) mens halvdelen af undersøgelserne har fokus på de bivirkninger, der er kategoriseret som ikke-alvorlige (mangel på søvn og på appetit), hvilket de danske forskere ikke synes er tilstrækkeligt. Endelig løber langt de fleste af undersøgelserne kun over to måneder (enkelte i op til seks måneder). Det betyder, at effekten af medicinen over længere tid er ringe underbygget i forsøg,

Sundhedstyrelsen fastholder retningslinjer

I Sundhedsstyrelsen er man ikke enig i, at det videnskabelige grundlag for adhd-medicinering er spinkelt, men efterlyser mere viden særligt omkring langtidseffekterne af medicinen.

»Såfremt flere af fagmiljøerne omkring behandling af adhd mener, at vi skal revidere retningslinjen, vil vi tage det op til overvejelse«, siger Marlene Øhrberg Krag, der er konstitueret sektionsleder og ansvarlig for de Nationale Kliniske Retningslinjer inden for psykiatrien. Sundhedsstyrelsen afventer lige nu vejledningen fra udvalget omkring adhd-medicinering hos Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Den kommer i løbet af sommeren og overlæge Tine Houmann, der er formand for udvalget, fortæller, at arbejdsgruppen har inddraget den nye danske forskningsgennemgang i arbejdet, men at de ikke tillægger den stor vægt, fordi den efter deres vurdering ikke bringer meget nyt på banen:

»Jeg er enig med de danske forskere bag forskningsgennemgangen, når de skriver, at nogle af studierne er gamle, og at deres design kunne være meget bedre. Men deres krav til kvaliteten af undersøgelserne er for høje, og de har indført nye krav, som ikke før har været brugt, og som de fleste medicinske forsøg vil falde på baggrund af«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er formentlig rigtigt, at kravene om gennemsigtighed også kan få nogle andre videnskabelige resultater til at falde, vurderer professor Jesper Wiborg Schneider:

»Korthuset falder sammen inden for nogle områder i de her år, hvor man har fået et større fokus på betydningen af at sikre den videnskabelige robusthed. Men ikke mindst inden for forskning i medicinering er det vigtigt, at vi har en klar dokumentation. Det skyldes, at der både er økonomiske interesser og hensynet til, at medicinering kan have stor betydning for det enkelte menneskes liv og trivsel«, vurderer professor Jesper Wiborg Schneider:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden