Lydtest. En boliviansk kvinde, der bor i en isoleret stamme i regnskoven Amazonas, lytter til vestligt inspirerede lydbider for første gang i sit liv. Hun og de andre stammemedlemmer værdsatte ikke velklingende lydbider mere end ikke-velklingende, som andre mennesker gør det. Så evnen til at sætte pris på vestlig musikkultur er næppe medfødt men nærmere tillært, antyder ny forskning.
Foto: Josh McDermott

Lydtest. En boliviansk kvinde, der bor i en isoleret stamme i regnskoven Amazonas, lytter til vestligt inspirerede lydbider for første gang i sit liv. Hun og de andre stammemedlemmer værdsatte ikke velklingende lydbider mere end ikke-velklingende, som andre mennesker gør det. Så evnen til at sætte pris på vestlig musikkultur er næppe medfødt men nærmere tillært, antyder ny forskning.

Viden og tech

Menneskehjernen er ikke kodet til at elske popmusik

Forskere har fundet en plet på denne jord, hvor man ikke lytter til Coldplay og Rihanna. Studiet har aflivet tanken om, at vores hang til vestlig musik er medfødt.

Viden og tech

I mange hundrede år har man spekuleret på, om vores hjerner fra fødslen er kodet til at elske de velklingende lyde, som fylder meget i den vestlige musikkultur. Eller om det snarere er en evne vi tillærer os gennem barndommen ved at blive eksponeret for musikken.

Det har været svært at teste hypotesen, fordi den vestlige musikkultur har spredt sig som en epidemi over hele verden, og det er svært at finde et sted, hvor man kan være i fred fra tonerne fra Justin Bieber, Rihanna, Coldplay, Mø eller Drake.

Der findes dog undtagelser. En af dem er dybt inde i den bolivianske del af regnskoven i Amazonas, hvor Tsimane-folket hører til. Et sted man kun kan komme til med flere dages rejse i kano, og hvor der ikke findes elektricitet.

Deres musikkultur har stort set ikke været påvirket af vestlig indflydelse. Derudover har stammefolket ikke haft tradition for at synge eller spille sammen men har kun haft for vane at lytte til én sanger eller ét musikinstrument ad gangen.

En landsby i regnskoven uden Rihanna

Det forhold har et amerikansk forskerhold fra blandt andet MIT i Massachusetts udnyttet ved at besøge stammefolket. Hjerneforskerne har undersøgt, hvordan de isolerede mennesker bedømmer og reagerer på forskellige lydbidder, som indeholdt enten velklingende eller ikke-velklingende tonekombinationer med inspiration både fra deres egen og den vestlige musikkultur.

Det man også i musikterminologien kalder for konsonans og dissonans. De er to faste komponenter i vestlig musik - også i et pophit - hvor konsonans giver de velklingende og harmoniske lyde og dissonans giver spænding og kant og kalder på forløsning.

Forsøgspersonerne blev udstyret med et sæt høretelefoner, der var koblet til en bærbar computer. De skulle så på en firepunktsskala vurdere, hvor godt de kunne lide lydbiderne.

Resultaterne fra det bolivianske stammefolk blev dels sammenlignet med reaktionen hos testpersoner, der boede i den bolivianske hovedstad La Paz, som til en vis grad er påvirket af den vestlige musikkultur og dels amerikanske musikere og lægfolk, som er født og opvokset under stor indflydelse fra den amerikanske musikkultur.

At forstå vestens musik kræver træning

Konklusionen fra forsøgene er interessant. For mens testpersonerne fra den store hovedstad og fra USA værdsatte de velklingende lyde højere end de disharmoniske lyde, så vægtede stammefolket, som har været isoleret fra vestlig musikkultur hele livet, de to forskellige lydindtryk følelsesmæssigt lige højt.

Sagt på en anden måde: De dissonante lyde skar hverken mere eller mindre i ørerne på stammefolket sammenlignet med de konsonante lyde, mens resten af forsøgsdeltagerne fandt de dissonante lyde mindre behagelige end de konsonante lyde.

»Det er et meget interessant studie. Lige siden middelalderen har man i musikteoretiske kredse diskuteret, om evnen til at afkode konsonans og dissonans er medfødt, eller om man skal udsættes for vestlig musik, før man udvikler evnen. Det amerikanske forsøg peger på, at det er det sidste, der er tilfældet«, siger musikteoretiker og hjerneforsker Niels Chr. Hansen fra Grundforskningscenteret 'Music in the Brain' på Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium.

Foto: Josh McDermott

Stammefolk vil ikke tænde på ørehængere

Det vil sige, hvis man for stammefolket spillede et monsterhit som 'Needed Me' med Rihanna, 'One Dance' med Drake eller 'Send My Love' med Adele, ville de formentlig ikke kunne fornemme de spændinger og forløsninger, som numrene rummer og som mange i resten af verden sætter pris på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den musik, som vi spændingsmæssigt oplever som bølger og dale, vil de isolerede stammefolk opleve som flad og ganske givet uinteressant. Så de vil nok ikke lade sig rive med, som vi gør det, når vi lytter til popmusik eller andre vestlige musikgenrer«, siger Niels Chr. Hansen.

I lyset af de nye forskningsresultater ville det nu ifølge Niels Chr. Hansen være interessant at undersøge, hvornår børnehjernen er disponeret for at lade sig påvirke af den vestlige musikkultur, og hvornår hjernen lærer at afkode musikken.

»Man ved, at hvis man frarøver børn muligheden for at se i en helt bestemt periode af deres liv, så vil det påvirke deres synssans resten af livet. Det kan også være, at børn har et særligt kritisk vindue under deres opvækst, hvor de lærer at afkode dissonans i vestlig musik og dermed bliver udstyret med en avanceret musikfornemmelse. Det sker formentlig forholdsvis tidligt i livet«, siger Niels Chr. Hansen.

Den aktuelle studie af er netop blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature.

DOKUMENTATIONIndifference to dissonance in native Amazonians reveals cultural variation in music perception

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce