Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ruth Ellison
Foto: Ruth Ellison

Øjenkontakt. Udadvendte beagler, der hyppigt søger menneskekontakt til at løse problemer, bærer på en særlig gruppe gener, som mennesker også bruger i deres sociale omgang med hinanden. Måske er det derfor, at hunden er menneskets bedste ven.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere afslører hemmeligheden bag hundes venlige væsen

I et socialt eksperiment på 500 beagler har et forskerhold fundet en del af svaret på, hvorfor hunde - modsat tamme ulve - søger øjenkontakt og hjælp fra mennesker, når de forsøger at løse et problem. Svaret ligger i hundenes gener.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prøv et øjeblik at forestille dig, hvis man i tv-serien ’Matador’ udskiftede grisehandlerens søde, sjove og velopdragne hund Kvik med en ulv. Hyggen ude på landet ville formentlig have taget noget af en drejning.

For selvom hunden nedstammer fra ulven, så er der stor forskel på, hvordan de to firbenede skabninger omgås mennesker. Ulven er sky, indadvendt, mens hunden er social, udadvendt og kontaktsøgende, når det gælder andre hunde og mennesker.

Hunden kigger os for eksempel tillidsfuldt i øjnene for at få vores opmærksomhed og hopper og ned af vores ben, hvis den vil have hjælp til at løse et problem som for eksempel at få åbnet en dør til haven. Eller den løfter vores arme med snuden, hvis den gerne vil kløs bag øret eller godt kunne tænke sig at smage et lille stykke af stegen på middagsbordet. Den sociale omgang med mennesker ville være helt usandsynlig for en ulv, selv en tam en af slagsen.

Nu har et svensk forskerhold fra Linköping Universitet med den danskfødte professor Per Jensen i spidsen måske fundet en del af svaret på, hvorfor hunde, der har været menneskets tro følgesvend og ven gennem cirka 15.000 år, er udadvendte, kontaktsøgende og glade for mennesker.

Mia Persson
Foto: Mia Persson

Hundene får stillet uløselig opgave

Forskerne er kommet frem til resultaterne ved at lave et socialt eksperiment på 500 beagler på en hundekennel i det sydlige Sverige. I eksperimentet skulle hver enkel beagle løse en opgave i et rum, hvor forskeren Mia Persson var til stede, som hunden efter behov kunne kontakte under problemløsningen. Opgaven bestod i at få fat i nogle godbidder fra tre hundeskåle, som var dækket til med et låg af plexiglas.

På to af skålene kunne hundene skubbe låget til side med snuden eller poterne og spise godbidderne. Det sidste låg var dog skruet helt fast og kunne ikke åbnes og her valgte hundene med varierende hyppighed og intensitet at tage kontakt til forskeren, der sad på en stol cirka halvanden meter fra hundeskålene.

Kilde: Mia Persson, Linköping Universitet.

»Når hundene fandt ud af, at de ikke kunne åbne det sidste låg, løb de frem og tilbage mellem hundeskålene og Mia for at gøre opmærksom på problemet. De hoppede op og ned ad hendes ben og søgte øjenkontakt for at få hendes fulde opmærksomhed i håb om at få hende til at løse det uløselige problem«, siger Per Jensen.

Testen af hver enkelt hund tog præcis 3 minutter og blev optaget på video. Bagefter kunne forskerne analysere de 500 hundes forskellige adfærd, som for eksempel hvor hyppigt de søgte øjenkontakt med Mia Persson og hvor mange gange de løb frem og tilbage mellem forskeren og hundeskålene. Fra disse eksperimenter kunne de dele hundene op i grupper alt efter, hvor kontaktsøgende og socialt udadvendte, de enkelte hunde havde været under eksperimentet.

»Ligesom der er forskel på, hvor udadvendte, sociale og kontaktsøgende mennesker kan være, så gælder det samme for hunde. Så fra vores eksperimenter med de 500 beagler kunne vi udpege de 95 beagler, der var mindst kontaktsøgende og sociale, og de 95 beagler, der var mest kontaktsøgende og sociale«, siger Per Jensen.

Får testet dna med kindskrab

Fra disse 190 hunde med forskelligt sindelag tog forskerne brug af en metode, som man også bruger i efterforskningen i kriminalsager. De lavede et kindskrab med en børste inde i munden på hundene for at kunne høste og teste deres dna, deres arvemasse.

Dna-analyserne gav et interessant resultat. For det viste sig, at de mest kontaktsøgende og sociale hunde bar på nogle særlige genmarkører på kromosom 26, som de mere indadvendte hunde ikke bar. Ved lidt nærmere detektivarbejde og granskning af resultaterne, fandt de svenske forskere ud af, at de udadvendte og kontaktsøgende hunde bar på nogle særlige varianter af fem gener, hvor fire af dem er kendt for at spille en rolle for menneskers sociale adfærd.

»Det kan lyde lidt teknisk, men det vi i bund og grund har fundet ud af, er, at hunde bærer på gener, som mennesker også bruger i deres sociale omgang med hinanden, hvor man kigger hinanden tillidsfuldt i øjnene og drager omsorg for hinanden. Måske har vi fundet en vigtig brik til at forstå, hvorfor der er så god en kemi mellem hunde og mennesker, og hvorfor det er lykkedes to forskellige arter at holde sammen i 15.000 år, som er unikt og ganske enestående i dyreriget«, siger Per Jensen.

To af de gener, som hundene øjensynligt bruger til at socialisere med mennesker, kender man fra tidligere forskning i mennesker, hvor de i bestemte udgaver har været associeret med socialt betingede forstyrrelser som autisme og ADHD.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vores forskning kunne tyde på, at det ville give mening at bruge hunde som en model for menneskers velbefindende og til at studere psykiske sygdomme som autisme og ADHD i hunde som et vigtigt alternativ til forsøg mus og rotter, der har en adfærd, som minder meget lidt om menneskers«, siger Per Jensen.

På vej mod den perfekte familiehund?

Hvis forskerne kan bekræfte deres aktuelle resultater i nye forsøg på beagler og andre hunde, kan gentesten fremadrettet få betydning for avlsarbejdet af hunde.

»Hvis vores nye resultater holder vand, kunne man i avlsarbejdet på hundekennelerne genteste hundene og sørge for kun at avle på dem, hvor testen har afsløret en meget social og kontaktsøgende adfærd. For så ville man med større sandsynlighed kunne avle en ny generation af særligt imødekommende og sociale familiehunde«, siger Per Jensen.

Lige nu er forskerne også i gang med at teste dna fra forskellige ulve men har ikke fået resultaterne endnu.

»Vores hypotese er, at ulve har en genprofil der kunne minde om den, som vi fandt hos vores mindst imødekommende hunde. Hvis det viser sig at holde stik, kunne det være en del af forklaringen på, hvorfor ulve af natur ikke bryder sig om mennesker og helst vil flygte fra dem«, siger Per Jensen.

Har katte mon sociale gener?

Selv om parløbet mellem hunde og mennesker er ganske unikt, når det gælder samspillet mellem to forskellige dyrearter, så tænker Per Jensen, at man måske kunne opnå nogle lignende resultater, hvis man gennemførte den samme type forskning på heste.

»Lige siden det lykkedes mennesker at tæmme de vilde heste, har de levet i et tæt samspil med hinanden. Det kunne godt tænkes, at de tamme heste ligesom hunde er udstyret med en genetisk profil, som kunne give dem en kontaktsøgende adfærd mod mennesker«, siger Per Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professoren tror derimod ikke, at man ville kunne finde en imødekommende genetisk profil hos et andet populært kæledyr, nemlig katten.

»Det ville være interessant at studere katten, men jeg vil tvivle på, at den genetiske kode hos katten ville røbe en imødekommende natur rettet mod mennesker. Katte er jo ikke specielt sociale og jeg gætter nærmere på, at de, når det gælder det sociale, ville have en genprofil, som kunne minde om ulves«, siger Per Jensen.

Det kunne teoretisk set måske også være forklaringen på, hvorfor kemien mellem hunde og katte er så dårlig. Men det er en helt anden historie.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden