0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jagten på grønlandshajen: Julius Nielsen fisker efter verdens mest iskolde dræber

Satellitsendere skal besvare helt basale spørgsmål om det mystiske bæst fra det arktiske dyb. Politiken varmer op til opdagelsesrejsen i det kolde nord.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 100 meter lang line med 10 kroge langs havbunden på 600 meters iskold dybde. Ét afskåret sælhoved for hver krog, ni kloge forskerhoveder og 9, 12 - ja, op til 24 timers stålsat tålmodighed.

Nogenlunde sådan lyder strategien for et hold af forskere, der lige nu sejler rundt i fjordene langs Sydvestgrønlands kyst med et mål for øje. At fange og frisætte så mange eksemplarer som muligt af et af det arktiske dybs mest mystiske størrelser.

Grønlandshajen. Et enormt og potentielt ældgammelt dyr, som man kan kende på meget spektakulære - kendetegn.

»Det er ligesom at være opdagelsesrejsende. Vi undersøger de spørgsmål, som for eksempel Livingstone undersøgte for hundrede år siden, da han studerede afrikansk megafauna som elefanter, giraffer eller løver. For grønlandshajen lever bare steder, hvor man sjældent tager på ekspeditioner, som er dedikeret til dét ene dyr. Det er kun sket få gange i verdenshistorien«.

Sådan siger ph.d.-studerende Julius Nielsen om ekspeditionen, hvor han sammen med otte andre forskere skal forsøge at gøre verden en hel del klogere på grønlandshajen blandt andet ved at montere satellitsendere i de store havbæster for at kortlægge deres færden.

»Det er verdens næststørste kødædende haj det her. Det er altså et kæmpestort dyr. De kommer formentlig op over at veje mere end halvandet ton. Så du har et kæmpe rovdyr, hvor vi mangler svar på nogle af de helt basale spørgsmål. Hvordan fanger de deres mad? Hvor meget spiser de? Hvor mange er der? Hvor svømmer de hen? Hvor føder de deres unger?«.

»Man tænker, hvordan fanden har den fanget dem?«

Det er den danske professor John Fleng Steffensen fra Marinbiologisk Sektion ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, der står i spidsen for den nordatlantiske opdagelsesrejse, hvor Julius Nielsen skal indsamle data om den grønlandske dybhavsmastodont til sit ph.d.-studie 'Old and Cold - Biology of the Greenland Shark'.

Gennem 10 dage ombord på Research Vessel SANNA skal forskerholdet, der også repræsenterer folk fra Japan, USA, Canada og England, forsøge at trække nye og opklarende linjer mellem de få punkter af viden, man allerede har om hajen.

»Jeg kan utrolig godt lide, at det er et uopdaget felt, og at der er så mange mysterier forbundet med grønlandshajen«, siger Julius Nielsen.

»Og det er noget af det, der trigger mig til at arbejde med grønlandshajen. At det er en opdagelsesrejse. Og at alt, hvad vi finder ud af, det er interessant«.

Et af de få og fascinerende brikker i puslespillet om grønlandshajen, der allerede er faldet på plads, er dens utrolige levetid.

Grønlandshajen kan nemlig blive adskillige hundrede år gammel, skønner forskerne. Sidste år udgav Julius Nielsen et studie i det amerikanske tidsskrift Science, hvor hovedfundet var, at de forskerne havde fanget en haj, som blev estimeret til at være mellem 272 og 512 år gammel. I det interval var den mest sandsynlige alder hele 392 år. Det er kulstof 14-analyser af linsen i hajens øje, der sladrer om alderen, der gør den til det ældste hvirveldyr nogensinde.

Den kan blive op til 5,5 meter lang, og hunnerne bliver kønsmodne, når de når en længde på ca. 4 meter. En længde, som det ifølge forskerne tager mindst 130 år at vokse sig til. Dens skind er udstyret med en slags hudtænder, der river hænderne