»I sommer sejlede jeg og mine kolleger på Radio24Syv forbi ubåden Nautilus. Vi hævede vores kolde rosé for at skåle med dem, der var om bord på den hjemmebyggede ubåd. Ejeren af den var trods alt en ven af huset«.
Foto: Jens Dresling

»I sommer sejlede jeg og mine kolleger på Radio24Syv forbi ubåden Nautilus. Vi hævede vores kolde rosé for at skåle med dem, der var om bord på den hjemmebyggede ubåd. Ejeren af den var trods alt en ven af huset«.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Radiovært om ubådssag: Mange kvindelige journalister tænker ’det kunne have været mig’

Freelancejournalisten Kim Wall blev dræbt, parteret og smidt i Øresund. Det har sat tanker i gang hos mig og mine kvindelige kolleger verden over.

Debatindlæg

Det er en kort video, fordi den er optaget på Snapchat. Den varer ikke mange sekunder, men den er lang nok til, at man kan se skipperen og passagererne på ubåden UC3 Nautilus.

Jeg kan høre mig selv råbe begejstret og grinende sammen med mine kolleger.

Vi sejlede forbi i Københavns Havn under en sommerfest med Radio24syv. Jeg sad ved siden af fire andre kvinder fra radioen, og jeg husker, at vi hævede vores kolde rosé for at skåle med dem, der var om bord på den hjemmebyggede ubåd.

Ejeren af den var trods alt også ven af huset, fordi han har deltaget i et utal af programmer med sine opfindelser på Radio24syv.

Det var i juni. To måneder senere endte vores jævnaldrende, svenske kollega Kim Wall sine dage inde i præcis den metalkasse. Hun blev parteret, behæftet med metal og sendt mod havets bund. Han nægter sig skyldig i drab og siger blot, at der skete en ulykke, og derfor begravede han hende til søs. Vi har til gode at få en forklaring på, hvorfor hendes krop blev skåret i stykker.

En veninde skrev kort efter hendes forsvinden et indlæg i The Guardian. Hun mente, at tragedien kunne ske, fordi Kim Wall arbejdede alene, som hun også gjorde, den dag hun var på ubåden for at skrive et portræt af dens ejer.

Kim Wall var freelancejournalist og måtte klare alt selv, som man må, når man arbejder uafhængigt i den her branche. Vi er mange kvindelige journalister, der følger med i sagen, mens vi tænker, at det kunne have været os.

Det tænkte jeg egentlig ikke til at starte med, men det gjorde min mor. Hun kan nemlig huske, at jeg for et par år siden ringede til hende fra Letland, mens jeg var rejst alene ud som freelancejournalist.

Han bad mig tage hænderne frem og lagde en tung pistol i dem. Jeg begyndte at råbe og udtænke en flugtplan

Jeg havde hyret og aftalt en pris med en erfaren kontaktperson, der skulle hjælpe mig med at finde kilder. Han havde arbejdet for store, internationale medier. Vi var kørt uden for byen til nogle gamle, sovjetiske bunkere, og pludselig krævede han at få flere penge. Det kunne jeg ikke give ham, og jeg havde ingen chef at sende ham videre til, fordi jeg var freelancer.

Han bad mig tage hænderne frem og lagde en tung pistol i dem. Jeg begyndte at råbe og udtænke en flugtplan fra hans firehjulstrækker.

»Det er bare i tilfælde af, at du ikke vil give mig nok penge, ha-ha,« sagde han med en langsom latter.

»Jeg ved, hvilket hotel du bor på, så jeg sender bare en lejemorder hen til dig, ha-ha«, sagde han videre. Med den samme klamme latter.

Der var tusind tanker i mit hoved. Kunne jeg slå ham i ansigtet og lynhurtigt få selen af, åbne døren og springe ud af bilen, selvom den var i fart? Kunne jeg få fat i den lovlige peberlignende spray i min lomme, som jeg havde taget med, fordi jeg var beklemt ved at rejse alene?

En kvinde vil altid være en mand fysisk underlegen, uanset hvor ofte hun løfter tunge vægte i et træningscenter

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Inden jeg fik gjort noget, stoppede han med ’vittighederne’ og sagde, at pistolen var til at skyde ulve med på hans gård. Vi skulle have brugt en uge på at køre rundt til små landsbyer i Letland og Estland. Nu kørte min hjerne på højtryk for at finde en udvej.

Jeg bildte ham ind, at min farmor var meget syg, og at jeg måtte tage tilbage til Danmark med det samme. Men han ville ikke bare lade mig købe en billet på mit hotelværelse. Han ville se mig købe den på sin computer.

Jeg havde ingen intentioner om at rejse hjem, kun at slippe af med ham og fortsætte turen på egen hånd. Og så ringede jeg til min mor, fordi jeg bildte ham ind, at hun kunne købe billetten, så den blev dækket af forsikringen.

Jeg sagde så afslappet som muligt til hende, at nu skulle hun bare forholde sig i ro og sige nogle ord som euro og København, som han ville forstå. Imens klikkede jeg lidt rundt på Momondo og lod, som om vi fandt en afgang fra Riga til København tidligt næste morgen. Efter det kørte vi tilbage til Riga, og han lod mig gå.

Jeg plejer at fortælle den oplevelse som en røverhistorie og grine ad den, for der skete jo ikke noget. Men efter alt, hvad der er sket med Kim Wall, synes jeg ikke længere, at den er spor sjov.

Hendes tragiske død har sat mange tanker i gang om at være kvinde i den her branche – især en kvinde, der arbejder alene. For en kvinde vil altid være en mand fysisk underlegen, uanset hvor ofte hun løfter tunge vægte i et træningscenter. Sådan er det bare, uanset hvor ligestillede vi ellers gerne vil være.

Mine mandlige kolleger vil med rette sige, at ingen kan stille noget op, hvis deres liv er i fare mange meter under havets overflade. Ingen kan skrige højt nok til, at det kan høres uden for en ubåd.

De vil også skræppe op om, at der er større risiko for at blive dræbt, hvis du er mand i det her fag. Statistisk set har de ret. Der er flere mandlige end kvindelige journalister, som dør, mens de er på arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden 1992 har 1.164 mandlige journalister mistet livet. Antallet af dræbte kvindelige journalister er 85. Forklaringen er, at flere mænd end kvinder arbejder i krigs- og konfliktzoner. Kim Wall havde arbejdet sådan nogle steder.

Men hverken København, Køge Bugt eller Øresund er en krigszone, og alligevel var det her, hun blev dræbt. Vi ved endnu ikke, om hendes køn havde noget at gøre med hendes død. Men det er, hvad samtlige kvinder i den her branche går og frygter lige nu.

Æret være Kim Walls minde. Må den her sag blive opklaret hurtigst muligt, så hendes familie kan få fred.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce