Engang imellem har jeg fornemmelsen af, at jeg ikke eksisterer. Verden omkring mig er i hvert fald ikke indrettet, så den passer til andet end det heteronormative liv, og hvad der følger med det. Og det liv passer jeg ikke ind i. Jeg er en cirkel i en firkantet kasse. Som homoseksuel er det ikke kun den helt åbenlyse modstand, man møder såsom tilråb på gaden og ikke helt usynligt bagtaleri. Næ, ikke-heteroseksuelle møder dagligt en verden, som ikke er rettet mod dem.
At være heteroseksuel er selvfølgelig det mest almindelige, men at indrette et helt samfund, der ikke giver plads til andet, er ikke alene diskriminerende, det er grundlæggende nedværdigende.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


