Ib Ravn mener på baggrund af en analyse fra Gode Penge, at en fremtidig boligboble skyldes bankerne.
Foto: Boll Ivan Riordan

Ib Ravn mener på baggrund af en analyse fra Gode Penge, at en fremtidig boligboble skyldes bankerne.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Lektor: En kæmpe boligboble er på vej, og det er bankerne, som puster den op

Boligpriserne stiger ikke, fordi der kommer flere unge, end der er boliger til, men fordi bankerne skaber indlån.

Debatindlæg

Er vi midt i en boligboble? Er det godt eller skidt, at boligpriserne fra 1. til 2. kvartal i år steg med en takt, der svarer til 13 procent om året?

Finansminister Kristian Jensen synes, det er fedt. Han tweetede for nylig: »Gode nyheder: Boligpriserne stiger over hele landet«.

Stiger boligpriserne, fordi der kommer flere unge, end der er boliger til? Eller fordi indkomsterne øges, og vi alle får råd til dyrere boliger? En ny analyse fra Gode Penge viser, at de to faktorer slet ikke kan forklare boligprisernes himmelflugt.

Selv om det er skønt, når banken giver os grønt lys for en dyr bolig, kommer alle andre også til at sidde dyrere

Fortsætter den nuværende stigning, koster en almindelig bolig dobbelt så meget om 5-6 år. Det er en kæmpe boble, der er under oppustning.

En boligboble betyder, at priserne har bevæget sig så langt fra, hvad boligerne med rimelighed kan siges at være værd, at det er løgn. Hvor kommer de mange flere penge fra? Finder vi alle sammen store, glemte pengesedler frem fra madrassen og køber boliger til 3 og 7 millioner kroner med dem?

Nej, vi får råd, fordi bankerne skaber penge, når de låner penge ud. Som nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen udtrykte det i en pressemeddelelse fra 2014: Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud.

Når en bank har godkendt en boligkøber til et boliglån, udsteder bankens realkreditinstitut en realkreditobligation. Den vil typisk opkøbes af banken selv – kun 2 procent af alle realkreditobligationer købes af husholdninger.

Når en bank køber en realkreditobligation, finansieres den via bankens balance, som det hedder. Det vil sige, at pengene skabes gennem indskrivning af cifre på konti. Pengemængden er summen af kontanter og kontoindeståender, og banken forøger dermed den danske pengemængde, hver gang den køber en realkreditobligation.

Bankerne har på den måde femdoblet pengemængden de sidste 25 år. Pengene har ikke skabt almindelig inflation, altså i forbrugerpriserne. De er røget lukt ind på boligmarkedet, hvor de har skabt inflation i boligpriserne – nemlig en tredobling over samme periode.

Så selv om det er skønt, når banken giver os grønt lys for en dyr bolig, kommer alle andre også til at sidde dyrere. Kun bankerne og deres indtjeningsmaskiner, realkreditinstitutterne, glæder sig. For de scorer renten, en næsten arbejdsfri og risikofri indtægt, der holder boligkøberen i saksen i 30, 40 og måske snart 70 år.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce