Stella er 14 år og ivrig bruger af de sociale medier, Facebook og senest FormSpring: »Stedet, hvor du kan dele dit perspektiv på hvad som helst«.
I sidste weekend skrives et anonymt smædeindlæg på FormSpring om en af Stellas klassekammerater, som Stella ikke kommer nævneværdigt godt ud af det med. Klassekammeraten tror fejlagtigt, at Stella er afsender af det bagtalende indlæg, og poster kommentaren »Tak skal du have Stella, vi ses mandag!«.



























