Det må være to år siden, jeg besøgte Øbrohallen for første gang.

Det var vinter, januar, tror jeg, og jeg var lige kommet til København, hvor jeg skulle spille dronningen i ’Hamlet’. Efter en jul med lidt for meget at spise og lidt for meget at drikke, følte jeg mig ret utrænet. Så da det gik op for mig, at der lå en svømmehal tæt ved teatret, besluttede jeg mig for at gå ind og svømme nogle baner.

Jeg tager altid i svømmehallen, når jeg er i udlandet. Man oplever virkelig kulturen i et land, når man går i svømmehallen der, synes jeg. Der er noget enkelt og folkeligt over svømmehaller. Det er alle slags mennesker, som mødes der.

Varme i svømmehallen
I mange svømmehaller sidder man jo og klamrer sig til sit håndklæde, fordi man ikke har lyst til at være nøgen. Og i Sverige, hvor jeg kommer fra, er der en tendens til, at svømmehallerne er lidt kolde. Både helt bogstaveligt og rent følelsesmæssigt. Sådan var det ikke i Øbrohallen. Der var sådan en varme overalt, så jeg smed bare tøjet med det samme og gik nøgen rundt uden at være genert.

Inden jeg gik i vandet, sad jeg i saunaen et godt stykke tid sammen med nogle ældre kvinder. Det var sådan nogle kvinder, som havde en masse historier i deres ansigter og deres kroppe.

Vi snakkede næsten ikke, men mens jeg sad der ved siden af dem, forestillede jeg mig, hvilke mennesker de var. For mig virkede de som nogle kvinder, der havde været igennem noget svært, men var blevet stærkere af det.

På det tidspunkt gik jeg og forberedte mig til min rolle som dronning, men det var først, da jeg sad der i saunaen, at jeg rigtig fandt ind til den. For en dronning må være stærk, for at hun kan hvile i sig selv. Ligesom kvinderne i saunaen. De blev en inspiration for mig.

Storhed

I det hele taget blev Øbrohallen vigtig for mig i arbejdet med rollen. Da jeg kom ind i hallen, blev jeg helt overvældet over, hvor majestætisk der var. Måske var det de høje lofter. Måske var det skulpturerne. Måske var det auraen af, at der måske engang var sket noget stort lige her i det her rum.

Svømmehaller kan godt være hårde at være i. Tit er akustikken så dårlig, at man kan høre ethvert barneskrig og ethvert pjask. Men Øbrohallen var der storhed over. Og jeg følte mig stor der. Jeg følte mig faktisk som den dronning, jeg skulle spille.

LÆS OGSÅ Teater aflyser forestilling i sidste øjeblik

Som danser ligger jeg meget på gulvet og varmer op, så gulvet er altid noget af det første, jeg lægger mærke til, når jeg er et nyt sted. I Øbrohallen var det et gråt keramikgulv, der føltes så varmt og behageligt at gå på, at jeg blev helt salig. Det var som at blive kysset over hele kroppen.

Jeg var nok i Øbrohallen i to timer den dag. Jeg svømmede 1 kilometer og gik ud i saunaen igen. Den vinter brugte jeg svømmehallen mange gange. For at komme i form og for at finde ind til min dronning. Og nu, hvor jeg spiller snedronning på Republique, gør jeg det igen«.

fortsæt med at læse

Rodet forestilling skal opleves for sin torskerogn og brændte ost