For mange tusinde år siden var østers en del af den daglige kost. Det viser arkæologiske udgravninger af 6.000-7.00 år gamle køkkenmøddinger. Men selv om stenalderkost igen er på mode, så er østers ikke blevet en del af hverdagsmaden. For mange opfatter østers en overklassespise eller noget, der kun bliver serveret ved helt særlige lejligheder. Og for en del er det helt utænkeligt at spise.
Men det skal være anderledes, hvis det står til de fire topkokke Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen, der sammen har skrevet en hel kogebog, der udelukkende fokuserer på østers.