Foto: Lars Dahlager
Mad

Glutenfri bacon og hindbærsaft uden hindbær: Vær med til at kåre Årets Madbluff 2016

Butikkerne er fyldt med vildledende produkter – send dine værste eksempler til os.

Mad

Baconen er ikke bare økologisk. Den er også ’glutenfri’ og uden ’mælkeprodukter’. Sådan står der på vakuumpakken med de papirtynde skiver bacon i Irma i Bagsværd. Nu tænker nogle nok, at der ikke er mælk eller gluten i bacon, og det har de ret i. Det har der heller aldrig været.

»Forbrugeren risikerer jo helt klart at blive snydt. Det er et produkt, man ikke forventer, at der skal være gluten i, så der er ikke nogen grund til at skrive det«, siger Vibeke Østergaard, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

»Det tyder på en markedsføringsstrategi, der skal få forbrugeren til at tænke, at det er sundt, når det ikke nødvendigvis er tilfældet«.

Den glutenfri bacon fra Irma kunne være kandidat til Årets Madbluff 2016, Politikens helt nye pris til årets mest vildledende madprodukt.

Indtil 19. december kan Politikens læsere nominere de værste og mest vildledende produkter, de er stødt på i detailhandlen herhjemme.

  • Det kunne være marmeladen, der reklamerer med at være ’lokal’, men er fragtet 200 kilometer.
  • Det kunne være småkager, der stadig benytter ’de originale opskrifter, når vi bager de skønneste småkager’ – men viser sig at være fyldt med 20-25 tilsætningsstoffer, som man slet ikke havde til rådighed før i tiden.
  • Det kunne være en drikkevare, der reklamerer med at gøre dig sund og atletisk, men som er smækfyld med sukker.

De nominerede produkter skal bare være at finde i den danske detailhandel og kunne spises eller drikkes.

Årets Madbluff 2016 er inspireret af den svenske forbrugerorganisation Äkta Varas ’Årets Madbluff’, der sidste år gik til en laktosefri kefir fra firmaet Valios. Kefiren viste sig at være præcis identisk med samme firmas almindelige kefir – bare fem kroner dyrere. Blandt de nominerede var også en rensdyrpølse, der bestod primært af gris, og en paté lavet efter ’Tante Juliettes originale recept’, der var fyldt med palmeolie, gærekstrakt og bindefibre.

Den svenske pris er i øvrigt inspireret af det hollandske forbrugerråds antipris ’Det Gyldne Æg’, der i år gik til en sund hindbær-blåbær-juice med 1 procent hindbær og et sukkerindhold, der var højere end Coca-Colas.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce