Møn har ansøger Unesco om optagelse som såkaldt biosfære-område. Biosfæreområdet inkluderer øen Nyord - her står det lille udkigshus ved navn Møllestangen, Danmarks mindste museum. Huset blev i gamle dage benyttede af øens lodser.
Foto: Miriam Dalsgaard

Møn har ansøger Unesco om optagelse som såkaldt biosfære-område. Biosfæreområdet inkluderer øen Nyord - her står det lille udkigshus ved navn Møllestangen, Danmarks mindste museum. Huset blev i gamle dage benyttede af øens lodser.

Dansk ø er kommet på Unesco-liste

Møn og områderne her omkring er blevet anerkendt som det første danske biosfære-område på grund af sin enestående natur og bæredygtige udvikling.

Rejser

Møn er hjemsted for unik dansk natur: fra orkideen horndrager, der vokser ved Møns Klint, trætypen tarmvridrøn i Ulvshaleskoven til fuglen brushane, der holder til på Nyords enorme engarealer. Hertil kommer et væld af andre sjældne dyr og planter.

Og den unikhed har Unesco, FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation, i dag anerkendt. Møn er blevet blåstemplet som Danmarks første biosfære-reservat, hvis man ikke medregner Grønland, der kom på den liste i 1977.

Det vækker naturligvis glæde hos Annette Tenberg, der er biosfærekoordinator, og som sammen med en kollega har udfærdiget ansøgningen til Unesco.

»Jeg er simpelthen så glad og stolt. Jeg har hele tiden vidst, at potentialet på Møn var stort«.

Også på borgmesterkontoret i Vordingborg Kommune, som Møn hører under, vækker udnævnelsen glæde.

»Vi har fået denne enestående chance for at markedsføre os som Unesco-område, og det er jeg stolt og beæret over. Det vil forhåbentlig give området et boost og gøre en masse for at få tilflyttere til vores kommune«, siger Michael Seiding Larsen (V).

Biosfæreprogrammet er en lidt mere diffus størrelse at beskrive end et afgrænset stykke Unesco-verdensarv som Stevns Klint eller Kronborg Slot. Det handler om, at mennesker og naturens behov afbalanceres til gavn for begge. Naturen skal passes på, den biologiske diversitet bevares, men området skal også udvikle erhverv og arbejdspladser og bæredygtig turisme.

Ingen tivoli-attraktion

I det hele taget er bæredygtighed og cirkulær økonomi noget, mønboere skal til at arbejde meget mere med. Nyord Ø-Kød er et af forgangseksemplerne. Det 100 procent økologiske kvægselskab blev stiftet i 2012 af 21 lokale borgere på øen Nyord, som er forbundet med Møn af Nyordbroen. Kvægselskabet forpagter et stort område med kvæg. Dyerne trimmer de store engområder på Nyord, så fuglelivet har de bedste betingelser. Køerne slagtes lokalt, og kødet sælges på Møn, bl.a. i SuperBrugsen i Stege.

Det er ikke nogen guldrandet forretning, men tanken med at åbne det borgerdrevne øko-landbrug var også primært at undgå, at den knap fem kvadratkilometer store ø endte som et levende museum.

Frivillige initiativer som Nyord Ø-Kød kendetegner Møn, mener Vordingborgs borgmester Michael Seiding Larsen (V).

»Det, jeg synes, vi kan på Møn, er at samle samfundet om en fælles opgave. Vi ser det bl.a. på Nyord, hvor mange er gået sammen om kødgræsningslauget, hvis kød bliver revet væk i den lokale Brugs. Der er en stolthed over at bo i et helt unikt område«, siger Michael Seiding Larsen.

Han understreger, at området nu skal udvikles til gavn for både naturen og for de lokale. Møn skal ikke være en »Tivoliattraktion«.

Biosfære-reservatets område på land og på vand. Grafik: Claus Nørregaard

Biosfære-reservatets område på land og på vand. Grafik: Claus Nørregaard

Møn var på tegnebrættet som en af de første danske nationalparker i begyndelsen af nullerne. Men der kunne ikke skabes politisk enighed om og lokal opbakning til det. Med tanke på de skibbrudne planer har der været bekymrede miner og skepsis blandt nogle lokale, siger Annette Tenberg.

»Der har været et stort diskussionsbehov fra landbrugets side, som frygtede restriktioner«.

Annette Tenberg mener i den forbindelse, det taler for sig selv, at 21 landmænd er med i et nyt initiativ, hvor de planter ’bistriber’ på deres marker, altså områder som de beplanter med særligt nektar-venlige blomster til humle- og honningbier, hvis antal er i stor nedgang i Danmark. Landmændene får bedre bestøvning af deres marker, og bierne gavner hele dyrelivet og økosystemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Borgmester Michael Seiding Andersen afviser, at Unesco-udnævnelsen får konsekvenser for landbruget.

»Det vigtige er, at vi stadig værner om lodsejere, der har jorden, for det her projekt skal fungere i samskabelse, og alle skal have ejerskab. Der bliver ikke ændret på nogle regler«.

5.000 m2 stor køkkenhave

Lene Feldthus Andersen er direktør for Center for Regional- & Turismeforskning og beskæftiger sig med bæredygtig turisme. Hun var involveret i et pilotprojekt, dengang øen forsøgte at blive nationalpark.

»Jeg fulgte processen og kunne se, der var en del frustration, da det ikke blev til noget. Men i stedet for at give op har de haft en vedholdenhed – de er blevet ved, fordi de kan se meningen med det. Cadeau til Møn for det«, lyder det fra Lene Feldthus Andersen.

Turismeforskeren mener, Møn er et perleeksempel på, hvordan man i Danmark kan arbejde med bæredygtighed i relation til turisme. For det område er »ret forsømt«, mener hun. Det var den nationale strategi for dansk turisme, der udkom sidste år, et vidnesbyrd om.

»Naturen er kun nævnt ét sted i strategien. Der står, at vi kan bruge den til at udvikle naturbaseret outdoorturisme – så er den potte ude«.

Vanderruten på 175 kilometer kaldet Camønoen dækker Møn, Nyord og Bogø.  Den åbnede officielt sidste år og leder vandreren forbi en lang række smukke ølandskaber. Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Vanderruten på 175 kilometer kaldet Camønoen dækker Møn, Nyord og Bogø. Den åbnede officielt sidste år og leder vandreren forbi en lang række smukke ølandskaber. Foto: Miriam Dalsgaard

Hvis man ser på, hvad der kunne give mere bæredygtig udvikling, så har Lene Feldthus Andersen mere fidus til biosfæreprogrammet end nationalparker eller verdensarvsudpegninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke naturen for naturens egen skyld. Her er hele konceptet båret af, at mennesket er en del af biosfæren, og der er jo ikke nogen steder i Danmark, hvor der ikke er mennesker i dag. Jeg tror, at mere af den her slags kunne være nyttigt for bæredygtigt udvikling«.

Forhåbentlig kan Unesco-udnævnelsen og arbejdet med biosfære-programmet også være med til at fastholde de lokale på Møn. Dagli’brugsen i Borre gik sidste år sammen med lokale borgere om at købe 5.000 kvadratmeter jord, som skulle omdannes til køkkenhave. Borgerne hjælper med at passe den, og de får friske grøntsager i den lille Brugs, fortæller biosfærekoordinator Annette Tenberg.

»Østmøns udfordring er at beholde fastboende, så det ikke kun bliver et sommerhusområde, og de lokale har brug for at kunne handle lokalt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce