0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Gleb Garanich/Ritzau Scanpix
Foto: Gleb Garanich/Ritzau Scanpix
Missil nedskydes over Kyiv
Overblikket

Første parti melder sig på banen i abortspørgsmål

Rettelse: Abortgrænsen bør rykkes, Ukraine vil have mere luftforsvar, politiet har ikke styr på it-penge og kammeradvokaten har regnet forkert.

Overblikket

Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsbrev, som især handler om penge, der ikke er helt styr på, eller som nogen gerne vil have flere af, men vi begynder med en jubilar, der nu ses efter i sømmene. For den danske abortgrænse, der i dag er på 12 uger og har været det siden aborten blev indført i 1973, bør hæves.

Som første parti har Enhedslisten meldt ud, at partiet støtter en abortgrænse på 22 uger, fortæller partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til Politiken.

Han har i dag et debatindlæg i Politiken om abortgrænsen sammen med Enhedslistens ligestillingsordfører, Rosa Lund, og han siger:

»Vi skal styrke kvindens ret til at bestemme over egen krop. Abortloven har ligget urørt i 50 år, nu er det på tide at samle op på de sundhedsfaglige argumenter«.

Som det er i dag, kan kvinder kun få abort efter uge 12, hvis et abortsamråd giver lov. Her sidder en jurist, en læge og en psykiater og behandler ansøgningerne om senabort. Men det bør være kvindens egen beslutning, mener ordføreren.

»Der skal være råd og vejledning, men det er formynderisk, at nogle, der ikke kender kvinden, skal bestemme og kan underkende hendes valg«, siger han.

Politiken har i anledning af den frie aborts jubilæum samlet syv eksperters bedste argumenter for, hvor abortgrænsen bør ligge. Dem kan du læse her.


Ukraine beder om mere luftforsvar

En 100 procent succesrate. Det var resultatet for Ukraine, da man natten til tirsdag nedskød alle de 18 missiler, som Rusland affyrede i et omfattende angreb, sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj i en videotransmitteret tale til Europarådet, skriver Ritzau.

Her efterlyser Zelenskyj dog samtidig yderligere militærhjælp fra Vesten.

»For et år siden ville Ukraine ikke have været i stand til at skyde alle Ruslands missiler ned. Men ved det seneste angreb havde vi en 100 procent succesrate«, siger Zelenskyj.

Ukraine hævder, at der blandt de 18 nedskudte missiler er russiske Kinxhal hypersoniske missiler, som Rusland ellers har hævdet er i stand til at omgå alle nuværende luftforsvarssystemer. Rusland afviser, at der er nedskudt Kinzhal missiler, men hævder til gengæld, at Rusland har ødelagt et amerikansk-bygget Patriot luftforsvarssystem, skriver BBC.

Den ukrainske præsident Zelenskyj var i sidste uge på rundrejse i Europa, hvor han blandt andet besøgte Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Efter dette besøg vil den britiske premierminister, Rishi Sunak, sammen med sin hollandske kollega danne en koalition, der skal skaffe F-16 fly til Ukraine, skriver Guardian.

I Ukraine foregår kampene stadig, mennesker dør, og TV2 fortæller i denne artikel, hvordan russiske soldater kan overgive sig via det ukrainske ’I want to live’-program. Det gør nogle soldater, mens andre vælger selvmordet som sidste udvej.


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Flyveledere vil have halv million mere om året

Københavns lufthavn er ramt af forsinkelser, fordi der mangler flyveledere.

Løsningen er en massiv lønforhøjelse, foreslår flyveledernes fagforening, DATCA. Den ønsker, at staten skrider ind og betaler for det ønskede lønløft til flyvelederne i Københavns Lufthavn, skriver Berlingske.

»Pengene skal komme fra staten, fra luftfartsselskaberne eller en kombination af de to,« siger formand Esben Jean-Pierre Blum, der undrer sig »meget« over modstanden mod at udvide den økonomiske ramme i Naviair.

Flyvelederne har fremlagt et forslag om at få øget deres gennemsnitsløn fra 1,2 millioner kroner årligt til 1,7 millioner.

»Det, som det vil kræve for at løse den her situation, vil være minimalt i forhold til de samfundsøkonomiske omkostninger, der venter, hvis ikke Naviair får løst udfordringerne med mangel på flyveledere,« siger Esben Blum.


Politiet har ikke styr på penge til it

I Politiet er der ikke styr på de mange millioner, der er afsat til nye it-systemer, skriver Jyllands-Posten.

Politiet har brugt op mod en halv mia. kr. på noget helt andet end formålet, fremgår det af et notat fra Rigspolitiet, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

Politikerne havde afsat pengene til etablering af nye centrale it-systemer, som skulle sikre politiet bedre muligheder for at efterforske og opklare grove forbrydelser som drab og terror samt sikre et mere effektivt politi. Notatet og andre dokumenter fortæller historien om et nationalt politi i dyb krise på it-området. Situationen er så alvorlig, at Rigspolitiet nu stopper eller udsætter et stort antal it-projekter.


Milliarderstatning kan blive fem milliarder højere

Hos Kammeradvokaten, der er et privat advokatfirma, som fører en række sager for den danske stat, er der heller ikke helt styr på pengene. Eller i hvert fald på valutakurserne.

For i den politisk højspændte sag om et stort mineprojekt i Kvanefjeld i Grønland er det hidtil fremgået af oplysninger på den danske kammeradvokats hjemmeside, at Grønland og Danmark kan risikere et erstatningskrav fra det australske mineselskab Energy Transition Minerals på cirka 15 milliarder kroner, skriver Politiken

Men Kammeradvokaten oplyser til Politiken og netmediet Danwatch, at dens medarbejdere har regnet over 5 milliarder forkert, så et eventuelt kommende erstatningskrav i stedet kan lande på omkring 20,5 milliarder kroner.

»Det er en fejl«, siger Paw Fruerlund, der er partner hos Kammeradvokaten og ledende advokat på sagen.

Kammeradvokaten har udregnet den mulige erstatning i australske dollars. Men det burde have været i amerikanske, som har en højere kurs.


Sigtet i Meng-sagen for retten

Der er i dag en række retsmøder og retssager mod mænd, der anklages for voldtægter og drab af kvinder.

  • Den mest omtalte er mod den 32-årige mand, der er, der er fængslet for bortførelse og voldtægt af en 13-årig pige. Han er også sigtet for drab på den 17-årige Emilie Meng i 2016 samt for forsøg på voldtægt mod en efterskoleelev i Sorø. Politiets anklager ønsker at fængslingsgrundlaget udvides. Retsmødet finder sted kl. 15.30
  • Retten i Kolding behandler en straffesag mod en mand, der er tiltalt for voldtægter, hacking, vold, trusler og psykisk vold. Anklageskriftet beskriver blandt andet tre voldtægter, og at manden angiveligt overtog kvindens facebookkonto, samt at han brød tilhold. Der er afsat fire retsdage til sagen, som ventes afsluttet i slutningen af maj.
  • Retten på Frederiksberg påbegynder sagen mod en 31-årig mand, der er tiltalt for i januar 2022 at have dræbt sin kæreste ved at kvæle hende og efterfølgende have kørt hende i vandet i en lagune ved Amager Strandpark.
  • Retten i Aalborg fortsætter sag mod en mand, der er tiltalt for at have slået sin ekskone ihjel foran det tidligere pars fælles børn. Der er afsat i alt seks dage til sagen. Dom ventes 30. maj.

Poltiken har i en serie beskæftiget sig med partnerdrab og blandt andet lavet en stor database over alle partnerdrab siden 2017. Find den her.


Jes Dorph stævner advokat

Den tidligere studievært Jes Dorph-Petersen vil hive advokat Yvonne Frederiksen i retten for den advokatundersøgelse, hun udførte for TV 2 i efteråret 2020, skriver Weekendavisen.

Den medførte, at han mistede sit job som studievært. Han stævner advokaten for have udvist »groft ansvarspådragende adfærd« i undersøgelsen af et indberettet overgreb mod daværende TV 2-praktikant Therese Philipsen.

Advokaten afkræves en erstatning på i alt 1.639.508 kroner til Jes Dorph-Petersen for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og psykologbistand.


Du lytter til Politiken

Det er ikke så tit, der for alvor bliver talt om revolution i Folketinget. Men det gjorde der i fredags. Her var det Aki-Matilda Høegh-Dam, der sagde ordet. Både hun og mange andre grønlændere mener, at det er ved at være tid til, at de bliver taget alvorligt af Danmark.

Selv om idéen om grønlandsk selvstændighed har eksisteret i mange år, er den i løbet af de sidste par måneder blevet mere virkelig.

I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen om den grønlandske drøm om frihed, og hvad der kan få den til at briste.


Politikens leder

Dagens leder begynder således:

Det er ikke engang halvandet år siden, at den seneste udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi blev præsenteret. Værdibaseret udenrigspolitik var dengang temaet. Tirsdag kom der så en ny. Nu er mantraet pragmatisk realisme.

Udtryk for useriøs strategisk zigzagkurs? Nej, tværtimod. Som regeringen selv skriver i strategien, sker udviklingen nogle gange i bratte ryk. Verden er ikke den samme i dag, som den var i januar 2022. Ruslands invasion af Ukraine har forandret den sikkerhedsmæssige situation i Europa fundamentalt; en ændring, som vil vare ved, også efter at krigen før eller siden er forbi. De tektoniske plader i geopolitikken har rykket sig; verden er et farligere sted, og for en småstat som Danmark er det livsvigtigt at tage bestik af udviklingen. At regeringen gør det så hurtigt, fortjener kun ros.

Læs resten her


Det sker i dag

  • I dag spilles der semifinale i mændenes Champions League i fodbold. Manchester City tager på hjemmebane mod Real Madrid. Dette er returopgøret, som endeligt afgør, hvilket hold når frem til finalen 10. juni i Istanbul. Første kamp i semifinalen endte 1-1. Vinderen skal møde Inter, der vandt over Milan tirsdag aften.
  • Den tidligere britiske premierminister Liz Truss besøger i dag Taiwans hovedstad, Taipei, hvor hun skal holde en tale. Kina har stor interesse i Taiwan, og det kan ses som en provokation fra Storbritanniens side, at Truss taler her. Tidligere besøg fra vestlige ledere har skabt furore.
  • Højesteret afsiger klokken 12.00 dom i en sag, hvor avisen Berlingske har anket afgørelse om brug af satiretegning, hvor en gengivelse af skulpturen ’Den Lille Havfrue’ indgår. Det er arvingerne efter kunstneren Edvard Eriksen, som i sin tid lagde sag an mod avisen for krænkelse af ophavsretten. Arvingerne fik medhold i både by- og landsret. Sagen behandles i Højesterets første afdeling.

Det skete i dag

  • 1814: I Norge underskrives Eidsvoll-forfatningen. Det er derfor Norges nationaldag i dag. Tillykke med friheden til vores norske brødre og søstre. Har du lyst til at fejre dagen lidt, kan du høre den norske nationalsang ’Ja vi elsker dette landet’. Den blev første gang fremført til fejringen af de første 50 års frihed i 1864.
  • 1944: General Eisenhower beslutter sig for, at D-dag skal finde sted 5. juni.
  • 1973: Senatshøringerne i forbindelse med Watergate-skandalen i USA begynder. Høringerne vises på tv.
  • 1978: Kisten med Charlie Chaplins lig findes af politiet. Den blev stjålet 11 uger tidligere af en polsk og en bulgarsk flygtning, som krævede løsepenge.

Har basilikum bevidsthed?


Et halvt liv på udrejsecenter


En ældre influencer