»Ad, ad! Nej, hvor er det klamt!«, udbryder en lyshåret pige, da hun besøger Berlingskes hjemmeside, der pludselig er fyldt med reklamer for fodboldtrøjer.
9. b på Kastrupgårdsskolen er en af de første skoleklasser, der med helt nyt undervisningsmateriale bliver undervist i at færdes sikkert på internettet.
Der er ingen bøger eller pennalhuse på bordene, kun bærbare computere, som eleverne har fået udleveret af skolen. På skærmen følger de med i undervisningen, og kommer der en længere tekst, kan de tage deres høretelefoner i ørerne og få læst den op. En af dagens tekster handler om cookies, som bruges til at samle informationer om de unges interesser og færden på nettet.
Da teksten er læst, får eleverne en opgave, hvor de først skal gå ind på en hjemmeside med sportstøj og finde den danske landsholdstrøje og derefter besøge Berlingskes og DMI’s hjemmesider.
»Creepy«, lyder det fra sidemakkeren, der ser vejrudsigten indrammet i reklamer for sportstøj.
’Skærmen fuckr med dig’ er navnet på et nyt og gratis undervisningsmateriale, der skal fremme elevernes digitale dannelse. De skal blive bevidste om, hvilke informationer de deler, hvilke data der bliver indsamlet, og hvad de bliver brugt til. Og så skal de vide, at der sjældent er noget i livet, der er gratis – heller ikke på nettet.
»Vores fodspor på internettet bruges til at indsamles data om os, og det kan omsættes. Der skal man vide, at de lovlige sider er forpligtet af nogle regler og lovgivning om, hvordan de må behandle den data. Kriminelle er ligeglade og kan udnytte vores data til at finde ud af, hvilke produkter de skal bruge til at lokke os til deres platforme«, siger Maria Fredenslund, direktør i RettighedsAlliancen – en interesseorganisation, der arbejder for beskyttelse af kunstneres rettigheder og er en af parterne bag undervisningsprojektet.
Er Snapchat gratis?
På en elektronisk tavle i 9. b viser en animeret film, hvordan eleverne kan se, hvilke apps der har adgang til at se deres lokation – herunder Snapchat, som 18 ud af 20 elever har installeret på deres telefon.
De betaler ikke penge for at bruge det sociale medie, men til gengæld betaler de med deres data, forklarer læreren. Blandt andet informationer om, hvor de opholder sig, kan bruges til at målrette reklamer for butikker i netop det område.
»De kan jo alligevel finde ud af, hvor jeg bor, ved at slå mig op på Krak, så hvilken forskel gør det?«, lyder det fra en af pigerne i klassen.
En anden synes egentlig, at det er smart. Hun har en app fra 7-Eleven, der registrerer, hvor hun befinder sig, og det betyder, at appen kan fortælle, hvilke tilbud der er i netop den kiosk, hun er tættest på.
Efter en forklaring om, hvordan oplysninger om deres tilstedeværelse bruges til at få penge op af de unges lommer, spørger læreren, om de fortsat vil dele deres lokation?
»Ja«, lyder det højt fra en stor del af klassen.
Det er ikke kun rabatter på hotdogs og sodavand, der bruges til at få et indblik i de unges liv. Gratis film er en populær madding, som kriminelle benytter til at lokke brugere til deres platforme for at få adgang til deres privatliv.
Ud over at det er ulovligt at se filmene, der er beskyttet af ophavsret, indeholder hjemmesiderne ifølge RettighedsAlliancens direktør ofte skadelige programmer. Hun fortæller, at en ny undersøgelse viser, at hver anden annonce, der ligger på ulovlige sites, er inficeret med såkaldt malware – et program, der i al hemmelighed bliver installeret på computeren, hvorefter bagmændene eksempelvis får adgang til billeder, private oplysninger eller netbank.
»Konsekvensen er, at man er i hænderne på kriminelle, når man bevæger sig rundt på de platforme, så man lukker kriminelle ind i sin stue og på sin computer med alle de konsekvenser, der er«, siger Maria Fredenslund.
Vil ikke ændre adfærd
Internettet er elevernes foretrukne sted at se film og tv-serier – kun fire i klassen ser traditionelt flow-tv. Halvdelen af klassen har set film fra ulovlige sider, og efter en kort video om ulovlig streaming taler eleverne om de konsekvenser, det kan have.
»Det betyder, at producenten ikke får penge til at kunne lave nye film«, siger en af drengene.
Læreren beder eleverne om at rejse sig op. Hvis videoen vil få dem til at ændre adfærd, skal de stille sig op ved tavlen, ellers skal de stille sig ved døren, og er svaret ’måske’, skal de stille sig i midten af lokalet.
Der bliver trængsel ved døren, mens kun en enkelt elev stiller sig ved tavlen med intentionen om at ændre adfærd.
»Jeg har kun set en ulovlig film én gang, og jeg fandt først ud af det bagefter. Men jeg vil ikke gøre det igen, når det kan skade andre«, siger Ida Rasmussen, 15 år.
Jonas Binderup Andersen, 15 år, står sammen med seks klassekammerater midt i lokalet, og vil måske overveje at ændre adfærd. Han har fulgt sagen om Facebook, der solgte informationer om deres brugere, og derfor vidste han i forvejen en stor del af det, undervisningsmaterialet præsenterede ham for.
Noget kom dog lidt bag på ham.
»Jeg vidste ikke, at man sætter så mange fodspor på internettet. Bare det at jeg gik ind på DMI’s hjemmeside, så kom der reklamer fra sportstøj frem, og det er en meget legit hjemmeside. Jeg troede kun, det var på fake hjemmesider, der kom sådan noget op«, siger Jonas Binderup Andersen.
Om nogle uger skal Ida, Jonas og deres klassekammerater udfylde nogle spørgeskemaer for at se, om de har taget dagens lektioner til sig og ændret deres adfærd.
fortsæt med at læse
