Lyt til artiklen

Gem artiklen Gemt Læst

Afspil eller pause lyd

Henter...

Hvis Pernille Moesby Sørensen, 40, eller hendes mand, Jess Sørensen, 42, skulle dø fra familien, har de aftalt i et testamente, at deres tre børn tilsammen kun skal arve 6,25 procent af parrets formue.

Resten går til den af de to, der lever længst.

Uden testamente ville børnene arve 25 procent. Men det er ikke for at snyde børnene – tværtimod.

I stedet har Pernille og Jess sikret, at skulle det værste ske, vil den, der sidder tilbage, både have mulighed for at blive i huset lidt uden for Vejle med børnene Annika på 6 og Simone og Daniel på 5 år og samtidig have økonomisk frihed i det nye liv, der ville vente.

For eksempel til at gifte sig igen, hvis det skulle blive aktuelt.

»Man tror, at hvis man er gift, så er der styr på arven. Det er der bare ikke nødvendigvis. Vi har taget den beslutning i fællesskab, at den efterladte ikke skal begrænses og risikere at være låst økonomisk, men derimod have flere muligheder«, siger Jess Sørensen, der arbejder som rådgiver i en stor virksomhed.

Pernille Moesby Sørensen, der er uddannet lærer, forklarer:

»Med testamentet vil vi f.eks. efter et dødsfald ikke være nødt til at sælge huset, fordi børnene skal have deres arv. Det ville, synes vi, være en forkert prioritering – at de skulle have penge stående på en konto, mens familien skulle flytte væk. I den situation handler det om at holde hverdagen så normal som mulig«.

Uskiftet bo har en bagside

Arveloven er indrettet sådan, at ægtefolk som Pernille og Jess med kun fælles børn og delingsformue – det, der før hed fælleseje – automatisk har to muligheder, når den ene af dem dør.

Man kan enten give børnene arven efter den afdøde forælder med det samme; og har man ikke skrevet testamente, er det 25 procent af parrets fælles formue, der skal udredes som arv til børn.

Eller man kan vælge at sidde i uskiftet bo.

Det betyder, at den, der lever længst, overtager hele parrets formue, inklusive eventuel bolig, uden at skifte – det vil sige dele arven med børnene. På den måde skal børnene først arve, når begge forældre er døde, eller når den længstlevende beslutter at skifte boet.

Cirka hvert fjerde dødsbo bliver udlagt som uskiftet bo, viser tal fra Domstolsstyrelsen. Det svarer til, at omkring 13.000 enker og enkemænd årligt vælger denne model.

Det kan lyde som en oplagt løsning på et tidspunkt, hvor man har meget andet at tænke på. Men bagsiden er, at man mister en del af sin økonomiske frihed, når man sidder i uskiftet bo med børnene.

Derfor er modellen ifølge advokat Anne Kjærhus Mortensen, bestyrelsesmedlem i Danske Arveretsadvokater og ekstern lektor i dødsboskifteret på Aarhus Universitet, langtfra altid den bedste løsning.

Især ikke, hvis man mister sin ægtefælle i en relativt ung alder.

Alt ryger i tragten

»Uskiftet bo er nemt og hurtigt klaret, fordi man overtager alt, som det er, og ikke behøver at involvere børnene«, siger hun.

»Men uskiftet bo har også nogle ulemper. Hvis man senere vil gifte sig igen, skal man under alle omstændigheder skifte med børnene. Det tænker de færreste på, når de lige har mistet, men heldigvis er der mange, der får en ny partner«.

Samtidig er uskiftet bo en slags tragt, forklarer advokaten: Alt af værdi, der kommer ind, ryger ned i boet.

Det gælder både den efterladtes indtægter, voksende friværdi i en bolig eller for den sags skyld en lottogevinst.

»Det betyder, at jo længere tid der går, jo større kan formuen blive, og jo mere skal der udredes til børnene. Derfor er det en god idé at skifte med det samme, hvis man har mistet alt for tidligt«, påpeger Anne Kjærhus Mortensen.

Flere ældre finder sammen som par. Og de er gode til det

Skattemæssigt kan det også være en fordel at skifte med det samme, hvis den afdøde f.eks. ejede aktier eller ejendomme med en skattepligtig gevinst.

Men unge familier kan omvendt være i en situation, hvor den efterladte faktisk ikke har råd til at skifte med børnene.

For eksempel fordi værdierne ligger i en bolig, der i så fald skal sælges. Eller fordi det økonomiske overskud er så lille, at den efterladte ikke kan undvære de 25 procent, som børnene skal have.

»Derfor kan nogle være nødt til at sidde i uskiftet bo, selv om de faktisk ikke er interesserede i det«, siger hun.

Frit valg

Og det er her, testamente kan være en god idé, også selv om man er gift.

Ved at begrænse børnenes arv mest muligt, det vil sige til én sekstendedel eller 6,25 procent af den samlede formue, bliver det langt mere økonomisk overkommeligt at skifte med det samme.

Selv om man har skrevet testamente, står det stadig den længstlevende frit for at sidde i uskiftet bo, hvis man helst vil det.

»Man kan altså holde to døre åbne«, forklarer Anne Kjærhus Mortensen.

»Vi aner ikke, hvordan fremtiden ser ud, men med testamentet kan man vente med at tage beslutningen, når man står i situationen og har overblik over formuen, forholdet til børnene, og hvad der skattemæssigt bedst kan betale sig«.

Valgmuligheden er, præcis hvad der tiltalte Pernille og Jess ved at skrive testamente.

For eksempel har de lagt vægt på muligheden for at kunne blive gift igen.

»Selvfølgelig tror man ikke, at der sker noget for os. Men vi har f.eks. i sommer mistet en veninde, der var på alder med os, og vi er bevidste om, at det ikke er let for den efterladte«, siger Pernille Moesby Sørensen.

»Og skulle det ske, så ønsker ingen af os, at den anden skal leve alene resten af sit liv. Livet skal gå videre«.

På sin vis er testamentet også en måde at forebygge splid i familien på efter et dødsfald, påpeger Jess Sørensen. Hvis man sidder i uskiftet bo, kan børnene i princippet blande sig i, hvordan deres mor eller far bruger pengene.

Låst, til børnene fylder 21 år

Testamentet kostede parret omkring 3.000 kr. og kom i stand, fordi deres bankrådgiver foreslog det. Da de først var i gang med rådgivning hos advokaten, dukkede der mange andre ting op at tage stilling til.

Blandt andet har de samtidig lavet fremtidsfuldmagter. Den kan træde i kraft, hvis en af dem som følge af sygdom eller ulykke bliver en grøntsag, som Jess Sørensen siger. Igen er det et spørgsmål om at sikre hinanden bedst muligt:

»Med en fremtidsfuldmagt får den anden råderet og kan håndtere økonomien, så man ikke bliver låst af, at den ene ikke selv kan tage beslutninger«, siger han.

John Amdisen fik lavet en fremtidsfuldmagt til sin hustru i tide

Skulle det falde sådan ud, at familiens tre børn kun får den mindst mulige arv efter den ene forælder, arver de stadig, når den længstlevende forælder er væk.

»Så de får det, de skal have«, understreger Pernille Moesby Sørensen.

Som dog i øvrigt sammen med sin mand har bestemt, at arven i givet fald tidligst kan udbetales, når børnene fylder 21 år.

»Vi vil godt sikre, at pengene ikke bruges på byture og fest«.

fortsæt med at læse

»Om aftenen kan vi ikke falde i søvn, hvis ikke vi holder hinanden i hånden. Vi kysser rigtig meget. Og er nysgerrige«