Det var som at havne i et sort hul. Energien sivede ud af kroppen. De depressive tanker fik overtaget. Ville han nå at få et job? Og hvad med økonomien, hvis han kom på kontanthjælp? LÆS OGSÅ Dagene var ikke nemme op til 17. marts i år. For den dag ville han miste sine dagpenge og havne på kontanthjælp. Hvis han altså ikke nåede at få et job. »Jo nærmere jeg kom datoen, hvor jeg ville ryge ud af dagpengesystemet, jo mere spekulerede jeg. Tankerne kørte rundt i hovedet«, fortæller Benny Østerlund Rasmussen.
Negative tanker overtog I lang tid havde han sendt jobansøgninger og kørt rundt i området ved Munkebo og Kerteminde på sin scooter for at finde et fast arbejde. Men forgæves. Han fik kun et job i praktik i fire uger hos MTC & Partnere i Munkebo, som arbejder med sandblæsning og overfladebehandling på skibe og boreplatforme - og desuden har adskillige byggeopgaver. »Jeg gik selv ned og spurgte dem, fordi jeg var træt af at gå hjemme. Jeg lavede alt muligt. Jeg hjalp dem på værkstedet, ryddede op og ordnede tagrender. De var glade for mig, men der var ikke umiddelbart et job til mig«. LÆS OGSÅSeniorjobbere står i kø i kommunerne Han søgte også job i offshoreindustrien i Norge. Men efterhånden som de negative tanker fik overtaget, kunne han ikke overskue at forlade sit lille hus for at arbejde så langt væk. Selv mindre ting begyndte at blive uoverskuelige. Hvem skulle tømme postkassen, spurgte han sig selv: »Jeg kan ikke bo i mit hus, hvis jeg skal være af sted i to-tre uger ad gangen for at arbejde i Norge. Så har jeg ikke nogen til at passe huset og ordne min post. Jeg kan ikke arbejde hundrede procent deroppe, hvis jeg går og spekulerer på ting herhjemme. Sådan ligger landet«. Så da han overskred dagpengegrænsen 17. marts og havnede på kontanthjælp, var det en svær dag. Vil have kørekort Men nu satser han på at komme ovenpå igen. Han vil have sit kørekort igen, så han kan søge arbejde længere væk fra hjemmet - og stadig nå hjem hver aften til det hus, som han lejer. Problemet er, at han mistede sit kørekort for omkring 10 år siden, fordi han havde »for meget alkohol i blodet«, som han udtrykker det. »Siden har jeg ikke haft kørekort, men nu har jeg fået bevilget penge fra kommunen til at tage et nyt kørekort og et stort trailerkort. Det åbner nogle døre for mig, og der er i hvert fald fem virksomheder, hvor jeg har mulighed for at søge job, når jeg har fået en bil. Det er det, som jeg i øjeblikket satser på«. LÆS OGSÅKontanthjælpsmodtager: »Det er som om de tror, man vil snyde« Det skal være slut med at miste troen: »Humøret har været langt nede. Men jeg er nødt til at tro på det. For ellers sætter jeg mig bare hen og hænger. Det er med at komme op på hesten igen«. 50-årige Benny Østerlund Rasmussen har da også tidligere gjort alt for at tage kurser og dygtiggøre sig. Især da han blev fyret fra Lindøværftet i Munkebo i februar 2010. Det er en del af arven fra værftet, at man er fleksibel og gør alt for at få et job. Hans store hænder er vant til at tage fat. Korsbåndet smuttede Allerede som helt ung begyndte han på Lindøværftet, som i mange år var Fyns største privatejede arbejdsplads. »Det meste af mit arbejdsliv har ligget ude på værftet. Jeg har været ude og arbejde andre steder, men jeg kom alligevel altid tilbage til værftet«, fortæller han. Som så mange andre værftsarbejdere var det en livsstil for ham. Kammeratskabet på værftet var unikt. Benny Østerlund Rasmussen var i den afdeling, som blev kaldt ’transporten’. Han kørte både med truck og kran og hjalp med at sætte de store skibssektioner sammen. Og til sidst arbejdede han i malerafdelingen.

På sit højeste var der næsten 6.000 ansatte på værftet, og for tre et halvt år siden var der 2.700 værftsarbejdere. Men så kom beslutningen om at lukke værftet, og de sidste arbejdere forlod det oprindelige værft for et år siden. Men allerede før beslutningen om at lukke værftet var han uheldig: »I 2009 trådte jeg baglæns ned i et hul, og så smuttede korsbåndet i knæet. Jeg var ikke i stand til at arbejde, så jeg var sygemeldt i en lang periode. Derefter kom meldingen om, at værftet lukkede. Så der var ikke mulighed for genansættelse, da jeg var klar til det«. Lukningen af værftet ramte også underleverandører, lokale virksomheder og butikker. Det har ført til, at Kerteminde Kommunes ledighed siden 2009 er fordoblet til over 8 procent. Som Benny Østerlund Rasmussen formulerer det: »Lige pludselig blev det hele revet væk. Lukningen var et hårdt slag i ansigtet for mange mennesker«.
Nydt godt af kurser Han blev endda ekstra hårdt ramt. Han var en af de 334 ledige i kommunen, som i efteråret 2012 fik brev om, at de ville ryge ud af dagpengesystemet i løbet af de første seks måneder af 2013. De falder nemlig for den nye dagpengegrænse, som betyder, at ledige kun kan få dagpenge i to år frem for de hidtidige fire år. Herefter er de henvist til kontanthjælp. Benny Østerlund Rasmussen udnyttede ellers de særlige muligheder, som værftsarbejderne fra Lindø fik. De fik tilbudt kurser betalt med økonomiske midler fra EU. Først fik de et fire ugers generelt kursus, hvor der blev lagt en uddannelsesplan for hver enkelt, og så kunne de få specielle kurser. LÆS OGSÅNæsten ingen dagpengetruede får job »Jeg satsede på svejsning og tog mange svejsecertifikater inden for aluminium. Vi havde fået at vide, at det var på det område, at det ville eksplodere med job på et tidspunkt. Og så tog jeg en yderligere uddannelse som aluminiumssmed«. Han var færdig med smedeuddannelsen 28. september 2012. »I den periode havde jeg noget at stå op til hver dag. Det har jeg nydt godt af. Jeg kom ud blandt andre mennesker i stedet for at sidde hjemme på min flade røv. Det får man ikke meget ud af. Man får et netværk, når man kommer ud og snakker med andre mennesker. Det har været et utrolig godt forløb, og jeg har et svendebrev som aluminiumssvejser«, fremhæver han.
Sørgeligt at flytte Han vurderer, at han har fået kurser for omkring 200.000 kroner betalt af globaliseringsfonden under EU. Så på den måde føler han sig privilegeret. Så mange penge ville det kommunale jobcenter aldrig have kunnet bevilge ham. Og nu står han med de rigtige certifikater. Eller som han udtrykker det: »Jeg burde have gode kort på hånden«.