Er du klar over, at du bliver afkrævet en helt ny ejendomsskat om halvandet år? Og at den bliver væsentlig højere end den, du betaler i dag, hvis du altså bor i København eller Aarhus?
Efter flere års indefrysning af ejendomsskatterne bliver de efter planen givet fri 1. januar 2021 i et helt nyt system, hvor skatterne i langt højere grad følger den enkelte boligs salgsværdi. For de fleste boligejere landet over har den ændring ikke de store konsekvenser.