0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Fire år med Løkke og co. Få det fulde overblik over valgperiodens vigtigste nedslag

Hvad er der egentligt sket i dansk politik, siden danskerne gik til stemmeurnerne sidst? Politiken giver dig her et overblik med de vigtigste nedslag fra den seneste valgperiode.

FOR ABONNENTER

Den seneste valgperiode har budt på ministerfyringer, skandalesager, regeringsudvidelse og hårdkogte magtkampe. Den begyndte i juni 2015 med et folketingsvalg, som Lars Løkke Rasmussen trak sig sejrrigt ud af, men om få uger kan det hele være forbi.

Her får du det fulde overblik over valgkampens vigtigste politiske nedslag.

Juni 2015: Lars Løkke Rasmussen både tabte og vandt valget i 2015. Venstre fik ikke det valg, de havde drømt om, men Løkke sikrede sig alligevel regeringsmagten takket være Dansk Folkeparti, der blev valgets helt store sejrherre og blå bloks største parti med 37 mandater. Samtidig fik tabet af regeringsmagten konsekvenser i Socialdemokratiet, hvor Helle Thorning-Schmidt trådte tilbage som partiformand, og Mette Frederiksen blev valgt til posten uden modkandidater.

Juli 2015: Lars Løkke Rasmussen talte allerede under valgkampen om behovet for at bremse asylstrømmen hurtigst muligt, og 13 dage efter valget præsenterede regeringen en asylaftale sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Straksindgrebet, som det blev kaldt, reducerede kontanthjælpen for flygtninge og indvandrere med opholdstilladelse til en ’integrationsydelse’ på niveau med SU. Og det kunne ikke gå hurtigt nok: Politikerne mødte ind i deres sommerferie for at hastebehandle lovforslaget, der blev vedtaget 26. august og trådte i kraft 1. september. Integrationsydelsen blev kritiseret for at modarbejde integration, og eksperter påpegede, at den lavere ydelse kunne medføre øget radikalisering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce