Hvis kok og manuskriptforfatter Adam Price mangler inspiration til næste sæson af tv-serien ’Borgen’, er der riiiigeligt drama at hente i epidemiloven. Forløbet i forbindelse med den vidtgående lov har det hele: larmende demonstranter, knive i ryggen, menneskelige fejl, krav om folkeafstemning, ændringsforslag i sidste øjeblik.
Og det var bare tirsdag.
Epidemilovens fulde dramaturgi strækker sig reelt fra marts sidste år, da regeringen på bare 24 timer fik vedtaget en midlertidig epidemilov. Den gav regeringen vide beføjelser til at bekæmpe coronaepidemien, og siden da har Folketingets øvrige partier forsøgt at trække så meget af magten som muligt tilbage under parlamentarisk kontrol.
Tirsdag aften nåede forløbet sit klimaks, da Folketinget med ryggen mod muren vedtog en ny og permanent lov som erstatning for den midlertidige. Alternativet var coronakaos. Uden en ny lov ville alle restriktioner og nedlukninger i Danmark være ophørt mandag 1. marts.
Kampen om den røde kovending
Epidemiloven skal ruste Danmark til fremtidige sundhedskriser, og der er politisk enighed om, at den på mange områder er en forbedring. Blandt andet får et nyt udvalg i Folketinget indsigt i – og kontrol med – regeringens brug af tvangsindgreb og nedlukninger. Samtidig skal en ny epidemikommission rådgive politikerne, mens borgere får ret til at klage til et særligt ankenævn, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet.
Trods forbedringerne forsøgte politikerne til det sidste at ændre, pudse og begrænse lovforslaget. Der blev fremsat 83 ændringsforslag til regeringens lovudkast, flere af dem så sent som tirsdag eftermiddag. Virakken skyldtes, at både eksperter, borgere og folkevalgte fortsat er bekymrede for det ’rædselskabinet’ af mulige tvangsindgreb, som loven muliggør.
Politiken og Jyllands-Posten har de seneste uger beskrevet kritikken af loven:
Borgere risikerer at blive politianmeldt, hvis ikke de vil oplyse om deres nære kontakter. Demonstranter risikerer at blive frihedsberøvet, hvis der er konstateret smitte til et arrangement. Og virksomheder kan pålægges at registrere borgeres oplysninger og færden, hvilket ifølge kritikerne åbner for masseovervågning.
Eksperter: Ny epidemilov er styret af krisetænkning og hastværkAfsløringerne førte mandag til, at Venstre på to timer samlede et flertal uden om regeringen for en tvungen revision af epidemiloven. Ændringsforslaget indebar, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) senest 15. oktober skulle indkalde til nye politiske forhandlinger om epidemiloven.
Heunicke bøjede sig umiddelbart for kravet, men i kulisserne arbejdede Socialdemokratiet videre til ud på aftenen. Og på et udvalgsmøde tirsdag morgen trak Radikale og Enhedslisten så overraskende deres tidligere støtte til Venstres ændringsforslag.
Frem for en tvungen ’revision’ af loven havde regeringen i stedet skaffet flertal for en mindre forpligtende ’redegørelse’. Det skrev sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF) i en sms til Politiken:
»Forskellen er, at vi ikke skal starte med genforhandling af en ny lov om mindre end to måneder for at nå en ny lovproces«, forklarede hun.
De røde partiers kovending kom bag på sundhedsordfører Martin Geertsen (V).
»Jeg er meget forundret. Jeg synes stadig, at det er en god idé at få en formel sikkerhed for, at der kan samles op på loven til efteråret«, skrev Geertsen i en sms.
Kovending i sidste øjeblik: Røde partier løber fra løfte om at revidere epidemiloven til efteråretFolkeafstemning nu
Den folkelige modstand mod epidemiloven tog fart i efteråret. Demonstranter hamrede og bankede i ugevis på potter og pander foran Christiansborg, så det kunne høres inde i folketingssalen. Det var især muligheden for tvangsvaccination, som vakte frygt og lede. Det er skrevet helt ud af loven, som blev vedtaget tirsdag.
Mange andre tvangsindgreb indgår dog fortsat i den nye lov, hvilket op til vedtagelsen affødte fornyet modstand. En facebookgruppe med ’Folkets høringssvar’ til en ny epidemilov fik på 6 dage næsten 30.000 medlemmer, fra den blev oprettet 18. februar.
Hundredvis af demonstranter – flere fra gruppen – protesterede tirsdag foran Christiansborg. Metoderne var velkendte for normalt hørende. Politikens udsendte målte på et tidspunkt larmen til 110 decibel. Det er ifølge Høreforeningen 7 decibel højere end grænsen for en koncert på Roskilde Festival.
Inden for murene forsøgte Dansk Folkeparti at imødekomme utilfredsheden ved at foreslå en folkeafstemning om epidemiloven. Det kræver dog et flertal, som næstformand Morten Messerschmidt erkendte, at han ikke havde i baghånden:
»Det kan være, regeringen ender med at kunne overbevise et kæmpe flertal af danskere om, at det er en god lov. Det kan være, at et flertal mener, det er at gå for vidt. Uanset hvad, så vil sådan en debat utvivlsomt få ting frem i lyset, som vi ikke ved i dag«, forklarede Messerschmidt.
Dansk Folkeparti: Send kontroversiel epidemilov til folkeafstemningOgså Nye Borgerlige råbte op. Sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen (NB) fremsendte en række nye ændringsforslag, lige før loven gik til afstemning, hvilket affødte kritik i salen. Stinus Lindgreen (R) kaldte det en »ikke optimal proces«, eftersom Mathiesen var udeblevet fra de møder, hvor ændringsforslag normalt fremsættes. Morten Messerschmidt afskrev det som »et stunt«. Forslagene blev nedstemt.
Menneskelige fejl
Just som alle troede, at epidemiloven nu skulle vedtages, opstod der menneskelige fejl. Radikale var kommet til at stemme for et ændringsforslag, som partiet rent faktisk var imod. Sundheds- og ældreudvalgets formand, Jane Heitmann (V), måtte derfor afbryde stemmeafgivelsen og sende politikerne tilbage i udvalgsmøde.
Først ved 19-tiden blev forhandlingerne genoptaget. Her erklærede coronaordfører Peder Hvelplund (EL), at det blandt andet er op til pressen, om der bliver behov for at ændre epidemiloven til efteråret:
»Hvis det viser sig, der er uhensigtsmæssigheder enten i måden, epidemiloven bliver udmøntet på, eller i forhold til oplysninger, der er kommet igennem pressen, vil vi også sikre, at vi får den revision til oktober«, sagde han.
Ny epidemilov gør det strafbart ikke at afgive intime oplysninger til staten. Nu vil flertal ændre lovenDansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Frie Grønne stemte som de eneste partier imod lovforslaget. Lars Boje Mathiesen brugte sin taletid til at takke demonstranterne:
»Det har været mange måneder, de har stået derude. Og selv om det måske har været en belastning, at vi skulle høre på det herinde, er det også et tegn på, at demokratiet det lever. Og det larmer«.
Martin Geertsen (V) kritiserede regeringen for ikke at stille sig op og forklare lovens »fuldstændig tumultariske forløb«:
»Jeg synes simpelthen, det er uanstændigt, at ikke én repræsentant fra regeringspartiet har været heroppe på talerstolen og forsvare det, man har foretaget sig gennem det seneste år, og som ikke har nogen som helst former for mening om det, som andre partier har brugt et helt år på«, sagde Geertsen til klapsalver fra salen.
Trods kritikken gik Socialdemokratiet ikke på talerstolen. Lovforslaget blev vedtaget med 81 stemmer for og 15 imod.
----------------
Rettelse: I en tidligere version stod der, at regeringen sidste år vedtog en midlertidig epidemilov. Det er Folketinget, der vedtager love.
fortsæt med at læse
