»Hvordan vil du gerne have, at din krop skal se ud, hvis der ikke er nogen begrænsninger?«.
Jeg er på Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet i København. Over for mig sidder overlæge Bente Klarlund og projektkoordinator Louise Seier Hansen. De forventer, at jeg ønsker mig et andet udseende. Det er der sikkert mange andre, der også ville forvente. For jeg er tyk. I mange år syntes jeg skam også selv, at jeg burde være tyndere. Så hvorfor tager jeg mig ikke bare sammen og taber mig, tænker du måske?
Sagen er, at jeg har virkelig prøvet. I min blå bog fra gymnasietiden står der, at klassen vil huske mig for evige slankekure. De rådede mig til ikke at være så hård ved mig selv og droppe slankebesættelsen. Jeg har været på kur siden mine tidlige teenageår.
Men trods en lang diætkarriere har jeg aldrig vejet mere, end jeg gør nu. Hver gang jeg går på skrump, taber jeg 4-5 kilo, og bagefter tager jeg 15 kilo på. Derfor besluttede jeg for et par år siden at følge mine gymnasiekammeraters anbefaling: Jeg skal aldrig mere på slankekur!
