Velfærdssamfundet er under pres. Forventningspres. Under pres fra det store flertal af danskere, der forventer, at offentlige tilbud til børn, skole og ældre naturligvis udvikler sig i retning af højere kvalitet. Og under pres fra tidens voksende krav om kompetencer og kvalifikationer, der gør det indlysende, at alle børn uanset deres sociale baggrund skal have en chance i uddannelsessystemet og dermed på det arbejdsmarked, der venter dem. Det er udfordringer, som danskerne med rimelighed kan forvente, at politikere giver svar på, også selv om tiden kalder på økonomisk påholdenhed og ansvarlig prioritering. Hvis ikke der leveres tilfredsstillende svar på begge udfordringer, vil den offentlige sektors legitimitet og i sidste ende overlevelse være på spil. Derfor er det en vigtig debat om morgendagens velfærdssamfund, som mine tre partifæller fra Folketinget og Københavns Kommune har taget fat på (Pol., 19.5.).
DEBATHer er den nye klassekamp Desværre sigter deres forslag kun mod udfordringen med at løfte de svageste, mens de svigter udfordringen at udvikle kvaliteten i de offentlige tilbud til gavn for både svage og stærke børn og familier. Og helt katastrofalt overser de den vigtige pointe, at det netop er samfundets tilbud om fælles løsninger til borgerne på tværs af indkomst, uddannelse, kulturel og etnisk baggrund, der er det stærkeste middel til løfte de svageste grupper og sikre sammenhængskraft i vores samfund.
