0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Nu er tiden ved at rinde ud. Den nuværende Kommission er i slutningen af sin femårsperiode, og Vestager forholder sig stadig tavs. Hvorfor?, spørger journalist fra ICIJ Simon Bowers.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Journalist: Hvorfor er Margrethe Vestager tavs om skattesagerne fra LuxLeaks?

Kommissionen har med Juncker som formand forsømt at undersøge LuxLeaks. Selv om Vestager uden tvivl har vist sig at være modigere end de fleste andre politikere, når det handler om at stille sig op imod magtfulde selskabers interesser, har hun stadig ikke reageret på LuxLeaks.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er snart fem år siden, den internationale sammenslutning af undersøgende journalister Icij offentliggjorde sin LuxLeaks-undersøgelse og dermed afslørede, hvordan nogle af verdens største firmaer sendte milliarder af dollars gennem Luxembourg for at undgå at betale enorme summer i skat – skatter, der ellers kunne være endt i andre europæiske landes statskasser.

Journalisternes afsløringer blotlagde mere end 300 hemmelige skatteaftaler, som Luxembourg havde indgået med globale foretagender som Disney, Skype, GlaxoSmithKline, Koch Industries og Black & Decker.

Trods flere sammenstød i medierne forbliver det en kendsgerning, at kommissionen med Juncker som formand har forsømt at undersøge så meget som et eneste af de forhåndstilsagn, ’tax rulings’, der kom for en dag takket være Icij’s afsløringer af LuxLeaks for fire et halvt år siden

I mange tilfælde gjorde aftalerne – kendt som tax rulings, en form for skattemæssige forhåndstilsagn – det muligt for firmaerne at betale mindre end 1 procent i skat i Luxembourg.

Det næstmindste medlemsland i EU havde i hemmelighed tilbudt kolossale skattefordele til de helt tunge spillere.

Afsløringerne i 2014 førte til, at der kom øjeblikkelige opfordringer til Margrethe Vestager, EU’s dengang nyligt tiltrådte konkurrencekommissær, om, at hun tog affære.

Hvis man fandt frem til, at Luxembourg med sine skattemæssige tilsagn havde givet særlige fordele til udvalgte firmaer, kunne Vestager benytte EU’s konkurrencelovgivning – som forbyder landene at give statslig støtte til særligt foretrukne virksomheder – til at ophæve aftalerne og tvinge multinationale selskaber til at bøde for, at de i mange år havde betalt for lidt i skat.

Men Vestager afslog at handle umiddelbart. »Vi anser de lækkede dokumenter fra Luxembourg for at være information om markedsforholdene«, sagde hun til journalisterne i november 2014. »Vi vil undersøge dem og bedømme, om de skal føre til, at der åbnes nye sager eller ej«.

Nu er tiden dog ved at rinde ud. Den nuværende kommission er i slutningen af sin femårsperiode, og Vestager forholder sig stadig tavs. Hvorfor?

LuxLeaks-skandalen var unægtelig en kedelig sag for hendes chef, kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Han havde tidligere været ministerpræsident i Luxembourg i næsten to årtier – i netop den periode, hvor hans embedsmænd godkendte de skatteaftaler, der blev afsløret af LuxLeaks.

I Storbritannien spurgte Margaret Hodge, der som medlem af det britiske parlament var særdeles aktiv på skatteområdet: »Hvordan kan vi vide, at han (Juncker, red.) arbejder i Europas interesse, når han som regeringsleder i Luxembourg i årtier udnyttede befolkningerne i hvert eneste af de europæiske lande og andetsteds?«.

Mange skeptikere stillede samme spørgsmål. Men Juncker modstod denne byge af kritik og overlevede uden problemer et mistillidsvotum i Europa-Parlamentet. Han formåede endda at bringe sig i stilling på ny – som varm tilhænger af skattereformer.

»Jeg har sagt, at kommissionen vil bekæmpe skatteunddragelse«, understregede han. »Jeg vil gerne have, at alle forstår, at det her ikke kun er ord for ordenes egen skyld. Det er i høj grad noget, der er en del af kommissionens intentioner«.

Han pegede specielt på Vestagers afdeling, som allerede et år før Junckers tiltræden var begyndt at iværksætte indgreb mod skatteunddragelse fra multinationale selskabers side – selskaber, der ikke bare var aktive i Luxembourg, men også i andre EU-lande, som var imødekommende over for skatteunddragelse.

Fortrolige skatteaftaler, der var blevet tildelt Apple, Starbucks, Fiat og Amazon, var allerede under udredning. Og efter LuxLeaks-skandalen iværksatte Vestager yderligere undersøgelser af Ikea, af det franske elselskab Engie og af Nike – sidstnævnte som en reaktion på, at Icij’s Paradise Papers havde vist, at den store producent af sportstøj brugte Holland som skattely.


Mange af de firmaer, der endte i søgelyset, var langtfra begejstrede. Vestagers undersøgelse forekom Nike »grundløs«, mens Apples topchef, Tim Cook, om hendes tiltag i forhold til iPhone-producentens skattebetalinger sagde, at det var »det rene og skære politiske pladder«.

Sidste sommer blandede også USA’s præsident, Donald Trump, sig i debatten. Han sagde angiveligt til Juncker: »Hende din skattedame, hun hader virkelig USA« – en åbenbar reference til det faktum, at flere af Vestagers undersøgelser havde rettet sig imod multinationale selskaber med hovedkvarter i USA.

I Europa hjalp den slags udbrud Juncker med at slippe af med sit image som en ven af skatteunddragende multinationale selskaber.

Men trods flere sammenstød i medierne forbliver det en kendsgerning, at kommissionen med Juncker som formand har forsømt at undersøge så meget som et eneste af de forhåndstilsagn, ’tax rulings’, der kom for en dag takket være Icij’s afsløringer af LuxLeaks for fire et halvt år siden.

Mens kommissionen således har forholdt sig nølende, kan man ikke sige det samme om anklagemyndighederne i Luxembourg. De fandt frem til to af whistleblowerne bag LuxLeaks’ identitet – Antoine Deltour og Raphael Halet, der begge har arbejdet hos PriceWaterhouseCoopers – samt den franske journalist Edouard Perrin, der er medlem af Icij, og anklagerne har brugt flere år på at få dem retsforfulgt.

Deltour og Perrin endte med at blive frikendt, hvorimod sagen mod Halet stadig verserer.

Vestager har uden tvivl vist sig at være modigere end de fleste andre politikere, når det handler om at stille sig op imod magtfulde selskabers interesser. Men hun har stadig ikke reageret på LuxLeaks.

»Jeg synes, alle bør takke både whistlebloweren og de undersøgende journalister«, sagde Vestager i et interview i 2016, mens retssagerne stadig stod på. Ikke desto mindre nægtede hun at optræde som vidne for forsvaret.

I EU diskuterer man i øjeblikket et nyt direktiv, der skal udvide beskyttelsen af whistleblowere. Formålet er at sikre, at whistleblowere også omfattes af beskyttelsen i sager som dem, LuxLeaks kan afstedkomme. De forsøg, der har været på at retsforfølge Antoine Deltour og Raphael Halet, har vist, hvor udsatte personer er, når de følger deres samvittighed uden at være beskyttet af lovgivningen.

I retssagerne har anklagerne påstået, at de to mænd ikke var ægte whistleblowere, fordi de oplysninger, de havde lækket, ikke havde medvirket til at afdække ulovlige gerninger.

Annonce

Det samme argument har Juncker benyttet sig af. Han har afvist at gå i detaljer – med henvisning til at hans position som formand for kommissionen forhindrer ham i at gøre det – men overordnet set har han benægtet enhver form for lovstridighed.

»Skatteloven er hele vejen igennem blevet overholdt. Jeg har ikke kendskab til nogen form for ulovlige handlinger«, fortalte han Europaparlamentet. »Alt det, der er sket, er foregået i overensstemmelse med de nationale og internationale bestemmelser på området«, udtalte han til pressen.

Og han tilføjede, at han uanset hvad ikke ville lægge pres på Margrethe Vestager for at få hende til at feje dokumenterne fra LuxLeaks ind under gulvtæppet. »Jeg kommer slet ikke til at tale med Margrethe Vestager om de sager, der er dukket op i Luxembourg«, sagde han. »Hvis det skulle komme frem, at jeg prøvede at gøre min indflydelse gældende på uretmæssig vis, ville det afstedkomme et massivt tab for min autoritet som formand for kommissionen, hvilket jeg helt sikkert ønsker at undgå«.

Vestager har uden tvivl vist sig at være modigere end de fleste andre politikere, når det handler om at stille sig op imod magtfulde selskabers interesser. Men hun har stadig ikke reageret på LuxLeaks.

For tiden sidder hendes socialliberale parti, Radikale Venstre, ikke på magten i Danmark. Det betyder også, at hun sandsynligvis ikke vil blive sat på posten som EU-kommissær i endnu en periode.

Så hvis Vestager overhovedet skal handle, skal det ske snarest.

Oversættelse: Jakob Haff og Jacob Giese

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.