En sektorminister blev fyret. En statsminister agerede handlekraftig leder, men fik smæk for det. Og Danmark brugte næsten hele sendefladen i mange måneder på mudderkastning og skriftkloges udtalelser. Men alt dette var kun et dække over, hvad ingen turde, kunne eller måtte sige: Danmark havde ingen og har fortsat ingen national krisehåndteringsmodel, når krisen rammer. Vidste vi det ikke forud for covid-19, så ved vi det nu.
Modsat Finland, som gennem årene har været truet af Rusland, modsat Sverige som med sin neutralitet selv måtte forholde sig til egen samfundssikkerhed, modsat Norge med forsvarsviljen og stoltheden over frihedskampen under krigen og modsat Island, som har måttet kæmpe med voldsomme naturkræfter, så har Danmark ikke haft påmindelser om voldsomme begivenheder, der for alvor har bragt samfundssikkerheden og sammenhængskraften i infrastrukturen på dagsordenen.
